Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

IMG_1693 © Cecilie Rubini

Cecilie Rubini: ''Den der 'disneyficering' af kærlighed er rigtig fin, men det behøver ikke at være sådan. Der er mange måder at elske på''

Kan man hele et knust hjerte? Og i så fald hvor mange gange? Det er noget af det, som Cecilie Rubini, også kendt under bloggeraliasset Sneglcille, taler om i sin podcast 'Krøllet kærlighed'. Nu er hun aktuel med anden sæson – og vi har mødt hende til en samtale om de nye afsnit og fået hendes bedste råd til folk, som selv står midt i en krøllet kærlighed.

Kan man hele et knust hjerte? Og i så fald hvor mange gange?

Det spørgsmål har mange nok stillet sig selv på et eller andet tidspunkt i livet – og mor til tre, podcaster og influencer Cecilie Rubini er ingen undtagelse. Hun har endda fundet et svar, som nok er et, de færreste håber på at høre – men som ikke desto mindre har hjulpet hende til selv at komme videre i sin egen krøllede kærlighedshistorie.

Alting var perfekt – på overfladen

Vi er tilbage i 2019. Cecilie Rubinis blog Sneglcille kører derudaf for fulde drøn, og familielivet er et fuldtidsjob. Samtidig fifler Cecilie Rubini med et bogmanuskript, som hun længe har arbejdet på. Hun vidste det ikke dengang, men det endte med at blive manuskriptet til hendes podcast.

Hun var fuldt optaget af familie og job, og udadtil lignede det, at alt var fryd og gammen. Men i dag kan Cecilie Rubini godt se, at der nok var nogle ting i hendes privatliv, som ikke var, som de skulle være. Hun var et sted i sit liv, hvor hun var beskæftiget og omgivet af familie – men alligevel følte hun sig ensom.

Af hensyn til sine nærmeste har Cecilie Rubini ikke lyst til at uddybe, hvor ensomheden stammede fra. Men hun mener, at den måske blev startskuddet til, at hun kom i gang med podcasten og dermed fik åbnet op for og bearbejdet nogle af de svære følelser, hun gik rundt med. Og sådan gik det til, at hun 3. oktober 2019 for første gang kunne dele sine oplevelser i Krøllet kærlighed.

"Der er nogle, der bare møder hinanden og bliver forelskede, og jeg tror, vi alle går med en forestilling om, at det skal være på den måde, men det er det bare sjældent”

Selvom der dengang fandtes – og stadig i dag findes – et hav af podcast om kærlighed, følte Cecilie Rubini alligevel, at hendes historie manglede i mængden. Og hvad der oprindeligt var tiltænkt som et eller to afsnit, blev hurtigt til en hel sæson bestående af syv afsnit – og nu også en sæson 2.

"Min podcast går mere i dybden og er mere detaljeret, fordi historiefortælling-formatet gør, at jeg kan fortælle min historie ud i en køre, uden at jeg bliver forstyrret af andre – hvilket man jo ellers gør i en samtale. Det tilfører podcasten en sårbarhed og ærlighed,” siger Cecilie Rubini og tager en slurk af sin kaffe, da vi møder hende på Østerbro.

Selvom Cecilie Rubini havde lyst til at vise det upolerede og ærlige billede af sit kærlighedsliv, blev hun undervejs i tvivl om, hvorvidt det var for meget at dele så meget ud af sig selv. Det viste sig dog at være et godt valg: Siden hun begyndte at udgive Krøllet kærlighed, har mange læsere rakt ud til hende med deres egne historier. Og det, en slags tillidserklæring fra læserne, vækker noget i den 35-årige podcastvært: nemlig en lyst til at fortælle mere.

"I sæson 1 er der et afsnit, hvor jeg græder, fordi jeg gik så meget ind i historien. Det kom meget bag på mig, at jeg gjorde det – og at jeg faktisk udgav det. Jeg tænkte: 'Jeg må hellere tage det om, for det er også meget for folk at skulle høre på', men så endte jeg med at sende det ud alligevel. Jeg er jo et menneske, og det er okay at vise følelser,” siger Cecilie Rubini.

Som offentlig person – og tilmed en person, der tænker meget over, hvad andre tænker – finder Cecilie Rubini det også grænseoverskridende, at andre mennesker har et så intimt indblik i hendes liv. Det gør nemlig, føler hun, at alle får en holdning til, hvem hun er. Men når hun alligevel tog valget om at overskride sin grænse og dele sin historie, var det blandt andet, fordi hun lærte at sige til sig selv, at selvom det er en personlig historie, så er det jo sjældent hele sandheden, man deler online.

”Jeg føler nogle gange, at jeg kan blive stemplet som en, der er meget følsom og oversensitiv. Det er jeg nok også på nogle punkter, men ikke hele tiden. Det er ikke, fordi jeg går rundt og er ked af det konstant og bærer rundt på den her historie og fortæller den til alle. Det er jo bare en lille del af, hvem jeg er. Og så prøver jeg at vende det til noget positivt, at folk tror, at det er hele sandheden, for så er det vel, fordi de føler, at de virkelig er blevet lukket ind,” siger hun.

Kærlighed er sjældent som i en Hollywood-film

I sæson 2 af Krøllet kærlighed tager Cecilie Rubini som nævnt udgangspunkt i sine lytteres oplevelser. Her går nogle af de samme følelser og svigt igen fra sæson 1. Men problematikkerne og oplevelser varierer lidt fra situation til situation, og det kan forhåbentlig være med til at give et mere nuanceret billede af kærlighed – for det er også sådan, virkeligheden forholder sig. Og derudover kan det, håber Cecilie Rubini, få endnu flere til at føle sig hørte, sete og forståede.

"Jeg håber, at folk får det ud af min podcast, at vi alle lidt er nogle rodehoveder, og at kærlighed ikke altid er som i en Hollywood-film. Jeg vil gerne give folk en forståelse for, at den der 'disneyficering' af kærlighed er rigtig fin, men at det ikke behøver være sådan. Der er mange forskellige måder at elske på, og kærlighed er mange ting. Der er nogle, der bare møder hinanden og bliver forelskede, og jeg tror, vi alle går med en forestilling om, at det skal være på den måde, men det er det bare sjældent," siger hun.

Cecilie Rubini er nemlig meget bevidst om, at det er vigtigt at italesætte de svære ting i livet – og særligt når det kommer til kærlighed. Før hun begyndte at lave sin podcast, manglede hun selv en mere ærlig fortælling i medierne, der ikke blot portrætterede en rosenrød og ubesværet kærlighed, men nærmere viste den rutchebanetur, hun selv havde oplevet. En fortælling, der ikke fremdyrkede oplevelsen af at føle sig forkert, hvis ens kærlighedshistorie ikke lige forløb som i eventyrene.

Af samme grund mener hun, at det er vigtigt, at vi alle bliver bedre til at tale højt om det, når kærlighedslivet ikke går som planlagt.

"I en verden, hvor vi har Instagram, kan man hurtigt glemme, at det kun er en lille del af folks liv, vi følger med i”

"Når man står i en situation, hvor man føler sig udenfor, sårbar eller såret, er det vigtigt, man taler højt om det. Ellers går vi alle rundt og føler os forkerte, når vi har det svært – sådan kan jeg i hvert fald selv have det nogle gange. Særligt i en verden, hvor vi har Instagram, kan man hurtigt glemme, at det kun er en lille del af folks liv, vi følger med i, og derfor tror jeg, at det er vigtigt at vise nuancerne,” siger hun.

Og det kan netop også være de sociale medier, der er roden til følelsen af at være forkert, når det kommer til kærlighed, mener Cecilie Rubini. For ofte er det en redigeret og poleret virkelighed i stedet for vasketøjet, den beskidt opvask eller de hektiske morgener, som folk deler på platforme som Instagram. Og når man scroller gennem Cecilie Rubinis egen Instagram-profil, er det også oftest fotos af hyggelige middage, ture i det blå med børnene og sjove aftener med vennerne, som møder en. Og det kan være svært at gennemskue, at sådan én som hende har oplevet mange nedture, når det kommer til kærlighedslivet.

Det er Cecilie Rubini også godt klar over. Og hun ved, at hun gerne vil gøre det bedre – og måske oftere vise vasketøjet frem for de mere æstetiske hverdagsmomenter. Det er nemlig vigtigt for hende, at hendes lyttere føler sig sete og lige så ‘almindelige’ som hende selv.

"Jeg synes, at Instagram er blevet et sted, hvor alt enten er meget pænt eller meget svært. Jeg kunne godt tænke mig, at vi alle blev bedre til at vise det hele og italesætte, når tingene er svære eller ikke lige går så godt. Jeg vil gerne minde folk om, at selvom det kan se ud, som om jeg har haft en mega fed uge, så har jeg også bare vasket tøj,” siger hun.

Kan man hele et knust hjerte?

'Kan man hele et knust hjerte, og i så fald hvor mange gange?' er et spørgsmål, som Cecilie Rubini stiller sig selv i sin podcast. Spurgt ind til, hvad hun har fundet ud af, griner hun. Nok fordi hun ved, at det er et spørgsmål, som mange gerne vil have svar på – men som de færreste vil have hendes svar på.

"Jeg tror altid, man kommer til at bære rundt på de ar, man har fra et knust hjerte. Man kan godt lappe dem sammen, men jeg tror ikke, at man 100 procent kommer sig over svigt og traumer. Det er noget, man må acceptere og prøve at bruge til noget godt,” siger hun.

Det var nemlig det, hun selv gjorde. Og uden en løftet pegefinger – for det ved hun godt, at man ikke får noget ud af – kan man, ifølge hende, lige så godt acceptere, at de ar, man samler, bliver en del af én, frem for at slå sig selv i hovedet over dem. For det er spild af tid, ved Cecilie Rubini.

"Jeg brugte al for lang tid på at prøve at glemme ting og sige til mig selv: 'Nu skal du også have det godt', 'Nu skal det også gå væk' og 'Hvis jeg bare kunne lave det om' i stedet for at acceptere, at det jo bare er en del af mig,” siger hun.

"Vi får alle knubs, og hvis vi skal gå og putte makeup på dem hele tiden, så kunne vi jo ikke lave andet”

Cecilie Rubini ved dog godt, at det er nemmere sagt end gjort, og det er uden tøven, at hun siger: 'Jeg tror aldrig, man kommer videre'. Men hun ser også lys for enden af tunnellen.

"Jeg tror, at man lærer om sig selv, at man kan holde til meget og ikke mindst, hvordan man skal tackle sine følelser. Vi får alle knubs, og hvis vi skal gå og putte makeup på dem hele tiden, så kunne vi jo ikke lave andet. Så man skal tage historien med sig, men jeg tror ikke, man skal gå og kradse for meget i dem og være sur, bitter og ked af det, for så kommer man aldrig videre i sit liv,” siger hun.

Det skal være (virkelig) skidt, før det bliver godt igen

Gode råd er ifølge Cecilie Rubini ikke dyre – de er bare ligegyldige. Hun hader dem faktisk, for man kan ikke bruge dem til noget, når man står i en svær situation. Derfor er det også en længere tænkepause, der fylder rummet, da hun bliver spurgt ind til sit bedste råd til folk, der står midt i en svær kærlighed. Det kan nemlig være svært at komme med et råd, der ikke er klichéfyldt og tangerer ubrugeligt.

"Jeg synes, at gode råd er lidt skøre – man kan jo ikke bruge dem til noget, når man står dér, hvor det hele ramler. Så det eneste råd er, at tiden hjælper," siger hun.

Hun ved, at det er et 'pisse irriterende' svar. Hun sad nemlig selv med en følelse af bare at have lyst til at spole frem og få det godt igen. Ligesom man kan i Disney-film. Men det kan man ikke i virkeligheden, og på mange måder er det også grunden til, at Cecilie Rubini i første omgang startede sin podcast: For at vise, at det er okay at opleve modgang – for det kommer vi alle til på et tidspunkt i livet.

"Nogle gange kan det hjælpe at tænke: 'Okay, du må godt have det dårligt nu, men husk på, at det ikke fortsætter, og at andre har også klaret det'. Det kan være rart at spejle sig i noget og blive mindet om, at andre har stået i det før, og at man selvfølgelig bliver glad igen. Og så hjælper det at være ærlig omkring og sige højt, hvordan man har det, og at acceptere, at nu er det sådan, det er – og at det nok skal blive bedre,” siger hun.

For selvom det er vigtigt at være i sine sorger og at få dem bearbejdet ordentligt, er det ifølge Cecilie Rubini mindst lige så vigtigt at se fremad, når man får mulighed for det.

"Man skal huske også at dyrke, når man får det godt igen. Jeg tror nogle gange, vi er lidt for gode til at dyrke, når vi har det svært. Det er jeg også selv. Man får bygget en mur op, hver gang man bliver såret. Hvis man ikke er ked af det, kan man heller ikke mærke, når man er glad,” siger hun.

Hun er heller ikke et sekund i tvivl om, at hun aldrig ville være nået hertil, hvor hun er i dag – på den anden side af en krøllet kærlighed – uden hjælp fra sine venner. Hun ved godt, at det kan være det sværeste skridt i sorgprocessen at bede om hjælp: Hun følte selv, at det var som at kaste håndklædet i ringen. Men sidenhen fandt hun ud af, at man ikke behøver at gå rundt med alting alene.

"Jeg har verdens bedste mennesker omkring mig, der har hjulpet. Og så har det hjulpet at sige højt, hvordan jeg rigtigt havde det, og hvad jeg havde brug for. Jeg ved, at man kan føle sig til besvær, men så skal man huske at vende den om: For hvis man selv havde en ven, der havde det svært, så ville man jo aldrig tænke: 'Hvor er hun irriterende',” siger Cecilie Rubini.

Du kan lytte til Krøllet kærlighedPodimo.