Christiane om alt det, der gør hende glad
4. august går Christiane Schaumburg-Müller live med sit helt eget website. Vi har talt med hende om glæder i livet
Christiane Schaumburg-Müller er altid glad. Det ser i hvert fald sådan ud. Derfor var det oplagt at tage en snak med skuespilleren, værtinden og forfatteren om, hvad der får hende til at sitre af lykke (regnvejr, nattøj, veninderne fra gamle dage, at udleve sin passion og så ham der, der hedder liam), men også hvor krævende det kan være altid at være hende den livlige, der skal underholde til middagsselskaber. Her får du interviewet, som blev bragt i Costume 146.
Det gør mig glad
Christiane Schaumburg-Müller er altid glad. Det ser i hvert fald sådan ud. Derfor var det oplagt at tage en snak med skuespilleren, værtinden og forfatteren om, hvad der får hende til at sitre af lykke (regnvejr, nattøj, veninderne fra gamle dage, at udleve sin passion og så ham der, der hedder liam), men også hvor krævende det kan være altid at være hende den livlige, der skal underholde til middagsselskaber.
Her får du interviewet, som blev bragt i Costume 146.
... at være glad
“Det glæder mig at glæde andre, men det er ikke sådan, at jeg er falsk glad. Jeg er virkelig et glad menneske, og det har jeg været, siden jeg var helt lille. Jeg vågner altid med et smil. Selvom jeg er ked af det, når jeg går i seng, vil jeg altid være glad næste morgen. Jeg elsker en ny dag. Men jeg kan også mærke, at jeg bruger meget energi på at være glad. Og derfor er jeg også meget hjemmemenneske. Jeg har brug for at se folk, bare ikke hver dag, og i hverdagene bryder jeg mig ikke om at have aftenaftaler. Når jeg kommer hjem fra arbejde, vil jeg bare gerne blive der, og de dage, hvor jeg skal noget, er jeg tynget af det dagen efter. Det tærer på mig at have været ude aftenen før, og jeg kan blive helt træt ved tanken om den sene forestilling i biografen. Det er noget, jeg gør i weekenden.
Det er en balancegang. For selvom jeg er meget socialt anlagt, elsker at møde nye mennesker og komme til en fest, hvor jeg ikke kender nogen, har jeg også behov for at være alene, slappe af på sofaen og lave ingenting. Hvis jeg takkede ja til alt, ville jeg ikke lave andet end at rende til premierer og receptioner. Det er krævende at skulle tænke over, hvad man skal have på, og lægge makeup, når man kommer hjem fra arbejde og er træt, for jeg tager ikke bare afsted, som jeg er. Hvis jeg bliver inviteret i teatret, tager jeg også noget pænt tøj på. Og jeg er så forfængelig, at hvis jeg går til noget offentligt, og der bliver taget billeder, vil jeg gerne se godt ud.”
... kærlighed
“Jeg kan blive rigtigt lykkelig, når noget lykkes. Når det hele sitrer, og jeg ikke tør tro på, at det er virkeligt, og bliver bange for, at det hele skal falde på gulvet. Men oftest er det sådan noget som at kigge ud ad vinduet, når det regner. Jeg er meget til regn. En stille stund, hvor jeg sidder og funderer over, hvor godt jeg egentlig har det, hvor glad og taknemmelig jeg er, og hvor mange gode mennesker jeg har omkring mig. Hvor jeg er helt i balance med mig selv. Det kan også være i situationer, hvor jeg ser mig selv udefra og tænker: ‘Aj, hvor er jeg bare heldig!’. Og det kommer tit med kærlighed, synes jeg. Når jeg kigger på min mand, min mor eller mine søskende og finder ud af, hvor meget kærlighed jeg får. Og hvor meget kærlighed jeg har at give. Det er sådan en følelse af at være grounded, og at det hele falder på plads. Kærlighed og lykke hænger meget sammen for mig.”
... at rejse
“Når man er selvstændig, har man aldrig rigtigt fri. Så hvis jeg har ferie herhjemme, ender jeg bare med at arbejde. Jeg bruger rejser som total afkobling efter en meget travl periode. Noget, jeg kan glæde mig til. Jeg har et eller andet med Japan, hvor Liam og jeg har været tre gange. Det var der, vi tog til på vores første ferie sammen, og den var helt vidunderlig. Men mit livs rejse var vores bryllupsrejse. Vi havde taget tre måneder ud af kalenderen, og det var en ret fed følelse at være væk så længe. Det burde man virkelig gøre noget oftere. Man når at koble totalt af, få en hverdag i et fremmed land og opleve en anden kultur uden at være for meget turist. Vi rejser ofte en uge eller to ad gangen, men man skal bruge tre, hvis man vil i dybden, og det er ikke noget, jeg har tid til særligt ofte. Vi rejste rundt i Thailand, Bali, Australien, Fiji og New Zealand, som er det mest utrolige, jeg nogensinde har oplevet. Vi kørte rundt i autocamper, og den natur, der er på New Zealand, rører dig på en ubeskrivelig måde. Den kraft, man mærker, stilheden og det totalt uberørte. Det er så smukt og ubegribeligt. New Zealand er som en kæmpe naturpark, hvor omgivelserne og vejret forandrer sig hele tiden. Vi følte os helt alene i verden. Ikke mindst fordi vi ikke kunne komme på nettet. Jeg er ellers ikke fortaler for, at man skal lægge sin telefon fra sig, og vil gerne tjekke mail og have sms’er, når jeg er på ferie. Men det var så befriende, at jeg blev tvunget til at undvære det. Vi var på den anden side af Jorden uden at vide, hvad der foregik i resten af verden. Der var bare os to.”
... mine venner
“Jeg har mange venner, men der er en kerne, som er helt tæt på mig. Jeg har tre bedsteveninder, Karina, Pernille og Benedikte, som også var mine brudepiger og stammer fra folkeskolen, gymnasiet og min dansetid. Ingen af dem har noget med underholdningsbranchen at gøre, og derfor handler vores venskab om alt muligt andet. Det er meget sundt for mig. Men jeg vender mine idéer med dem, fordi de i bund og grund er mine forbrugere, og jeg på den måde kan bruge dem lidt som fokusgruppe. Det er jo sådan nogle som dem, der går i Kvickly og køber mit nattøj. Fordi de elsker det. Jeg laver ting til helt almindelige mennesker og er jo også bare selv et helt almindeligt menneske, der handler i Netto og går efter ugens tilbud.”
... min familie
“Min bedste veninde, min mor, min søster og jeg var på spa i weekenden, og det var den sidste gang i et halvt år, hvor vi rigtigt havde tid til at være sammen, fordi jeg får travlt. Min mor er altid meget engageret i mine projekter, går meget op i at aflaste mig og giver af kærlighed og oprigtighed - ikke for at høste taknemmelighed. Det er ligesom, når man giver et kompliment uden at forvente et igen. Det er enormt smukt bare at kunne sige: ‘Gud, hvor ser du godt ud i dag’. Det betyder meget, at min familie involverer sig i det, jeg laver, og tror på mig. Det er vigtigt for mig, at de støtter op om mig, bekræfter mig i, at det er det rigtige, jeg har gang i, og spørger, hvad de kan gøre for at hjælpe, når det er hårdt. Og kan glæde sig med mig, når det går godt. Min stedfar har altid troet på, at jeg skulle have mit eget blad, og derfor tager han altid Vogue med hjem til mig fra Paris, hvor vi har en lejlighed. Mine forældre har i det hele taget aldrig tvunget deres egne interesser ned over mig og mine søskende. De har altid bare forsøgt at gå med dem, vi havde, og involvere sig i dem uden at forvente noget igen. Og det gør faktisk, at jeg får lyst til at give tifold tilbage. Samværet med min familie er ubesværet, let og ligetil. Det er naturligt og ægte, og de ved hundrede procent, hvem jeg er. Jeg er en meget livlig og glad person, men nogle gange kan jeg også føle, at det forventes af mig. At jeg skal underholde til en middag eller bliver sat ved siden af en, jeg skal snakke op. Sådan er det ikke sammen med min familie og mine bedste venner. De giver mig bare ro og glæde. Og rigtig god mad. Vi samles meget om måltidet med tre retter og et pænt dækket bord, og så diskuterer vi og vender verdenssituationen. Sådan har det altid været. Mine forældre er meget boglige, mens jeg er mere umiddelbar, og det giver en god dynamik i familien.”
... mit nye projekt
“Egentlig er det en gammel idé, som nu bliver realiseret. Jeg startede i sin tid med at læse fransk og kommunikation med det mål at lave et modemagasin. Min store drøm var at lave et blad, sidde på en redaktion og inspirere andre, men jeg var så heldig at blive tilbudt rollen i 2900 Happiness og kom ud ad en helt anden tangent. Jeg har dog aldrig glemt den passion. Derfor er jeg i gang med at lave et webunivers med mig som afsender. Det kommer til at hedde Chrichri.dk efter mit franske kælenavn og lanceres til sommer inden modeugen. En platform, hvor jeg deler ud af mine interesser og idéer, samtidig med at jeg også rigtigt gerne vil dele ud af de mennesker, der inspirerer mig. Det bliver meget sharing is caring-agtigt, hvor jeg har sagt god for indholdet og udvalgt dem, der leverer det. Der vil både være det, jeg kalder de lyserøde emner, som mad, mode, skønhed og livsstil, og de røde, som kredser om parforhold, familie, forældre og karriere. Det har mange ligheder med et magasin, men bliver mere en portal eller et univers. Mit univers. Et sted, hvor jeg kan give udtryk for mine passioner og holdninger. Det er første gang, jeg lancerer noget uden en partner, og det er et kæmpe projekt. Jeg har de fedeste følgere på Instagram, og det er dem, der har inspireret og opfordret mig til at gøre det, fordi de gerne vil inspireres og være en del af det, jeg laver. I den forstand er jeg ikke alene om det. Jeg mærker en opbakning og håber, at folk vil støtte op om det, for jeg føler, at jeg har meget at give. Dét, der gør mit univers unikt, er jo mig. Der er ikke nogen, der kan kopiere det, jeg laver, fordi det udspringer af mig, og det vil altid være min stil og personlighed, der skinner igennem. Det er en helt ny verden for mig at være iværksætter og starte mit eget. Det er en stor investering og hårdt arbejde, fordi det beskæftiger mig fuldtid, samtidig med at jeg skal til at lave teater ved siden af. Men det er så gammel en drøm, at hvis jeg skal gøre det, skal det være ordentligt. Hvis det går ned, går det ned, men så har jeg i det mindste forsøgt at udleve den.”
