Christiane om danske kvinder: “Vi er hinandens værste fjender nogle gange”

Eget onlineunivers, tøjlinje, magasin og tv-jobs – og nu kan hun også tilføje mor til sit livs cv. Mød ildsjælen Christiane Shaumburg-Müller her

Lise Ulrich

— 29. september 2016

Fra hun var barn, har Christiane Shaumburg-Müller altid haft tusind jern i ilden, og hun beskriver redeligt sig selv som ‘en utålmodig type’.

Det utrættelige drive har hun i dag omsat til en succesfuld løbebane som selvstændig med eget onlineunivers, tøjlinje, magasin og tv-jobs – og lige om lidt kan den højgravide iværksætter også føje ‘mor’ til sit livs cv. Vi fangede Christiane til en frokostsnak om at stole på sine idéer, om moderskab, og om, hvordan kvinder burde holde op med at dømme hinanden.

Hun ankommer som en venligt smilende hvirvelvind klædt i lang ferskenfarvet skjorte og korte mønstrede shorts. De karakteristiske lyse lokker er skrabet tilbage i en hestehale.

“Jeg bliver simpelthen nødt til lige at løbe ind og tisse, inden vi går i gang,” udbryder Christiane Schaumburg-Müller midt i vores håndtryk og forsvinder ind i restaurant Le Saint Jacques’ parisisk-inspirerede lokale på Østerbro.

Tv-værten og iværksætteren, 34 år, har, da vi mødes, tre måneder til termin, og et vist drengebarn trykker efterhånden lidt på blæren. Som hun tidligere har afsløret i et indlæg på sit onlinemagasin Chrichri.dk, var de første fire måneder af graviditeten særdeles kvalmefyldte, men nu hvor Christiane har taget hul på slutspurten, har hun det glimrende og virker på ingen måde besværet. Da vi mødes, er hun og hendes redaktionelle team midt i at lægge sidste hånd på printmagasinet ChriChri Mags efterårsnummer, og forude venter sommerferien på Korsika, hvor der skal slappes af i poolen og læses stakkevis af bøger. Helt fri holder Christiane dog ikke, og det er ganske selvvalgt:

“Jeg slipper aldrig mit arbejde hundrede procent. Det kan jeg slet ikke, for mit arbejde er mit liv. Men når jeg er på ferie, slipper jeg pligterne, og det er vigtigt. Det er også på ferier, at jeg som regel får de bedste idéer, enten på stranden eller i en hængekøje et sted. Så jeg er altid parat til at skrive noter, og jeg kan nærmest glæde mig til at komme hjem og holde møder, så jeg kan få fortalt om alle mine påfund,” fortæller hun, mens frokosten serveres.
Christiane har bestilt en sandwich med skinke, ost og salat og samler øjeblikkeligt en lille syltet agurk op fra tallerkenen. Er der mon hold i den gamle joke om gravides påståede trang til netop denne syltede spise?

“Hæ, hæ. Jeg har faktisk slet ikke haft nogen underlige cravings. På nær måske efter kulhydrater,” siger Christiane med et skævt smil og brækker et stykke brød af.

Personlig succes er alt

I over ti år har Christiane arbejdet uafbrudt. Både med sit enkeltmandsfirma, Sesam, hvori- gennem hun holder foredrag, indgår i design- samarbejder og medvirker i tv-programmer, og i virksomheden ChriChri, som Christiane stiftede i 2014. ChriChri dækker i dag både et onlineuni- vers, et printmagasin, en biografklub og sågar et miniature-bogforlag, ChriChri Journal. Og ulig mange udenlandske kendisser, som grundlægger firmaer for blot at lægge ansigt til i ny og næ, er Christiane dybt involveret i alle sine iværksættereventyr, hver dag.

HVORDAN VÆLGER DU DINE PROJEKTER?

“Jeg siger nej til mange ting, og dem, jeg siger ja til, er dermed meget velovervejede. Når man som person pludselig bliver til et ‘medie’, vil folk gerne have en masse ud af ens brand. Men det kan jo ikke nytte noget, at min Instagram-profil for eksempel bliver til én stor reklamesøjle for forskellige firmaer. Så forsvinder troværdigheden. Om de projekter, jeg vælger, så bliver succeser, kan man ikke altid vide på forhånd. Jeg kan godt have medvirket i et tv-program, der ikke er blevet den store seermagnet, selvom jeg har fået en god oplevelse ud af at lave det og har lært en masse. Det samme gælder mine egne projekter: Får jeg en idé, så gør jeg det. Så må det briste eller bære. Uanset hvad er det vigtigste for mig, at jeg tror på mine idéer og knokler for at realisere dem. Der er noget Den Lille Prins-agtigt over den filosofi. Det handler om vejen derhen.”

HVAD ER SUCCES FOR DIG?

“Den personlige succes er enormt vigtig for mig, ikke hvad andre bedømmer, er en succes. Hvis jeg skulle leve efter sidstnævnte kriterium, skulle jeg konstant hige efter anerkendelse, og det er jeg alt for skrøbelig til. Det er et no-go for mig at blive afhængig af likes eller af, hvor ofte medierne skriver om mig. Jeg skal have nok i mig selv og mit netværk af venner og familie,” fortæller Christiane bestemt.

HVORDAN HAR DET VÆRET AT LAVE ET MAGASIN?

“Mit fantastiske team og jeg har lært sindssygt meget af at lave de første numre af ChriChri Mag. Det har virkelig været learning by doing, for jeg havde jo ingen magasinerfaring. Da jeg for eksempel fandt ud af, hvor dyrt det er at få trykt et magasin, fik jeg næsten lyst til at åbne mit eget trykkeri, ha, ha. Vi skal dog ikke konkurrere med de andre modemagasiner.

ChriChri Mag er et halvårligt add-on til det øvrige ChriChri-univers, og det skal læses som en bog med æselører og lang levetid på sofabordet. På ChriChri.dk måtte vi erfare, at de længere, dybdegående artikler ikke fungerede. Dem kan vi så til gengæld folde ud i printmagasinet. Men det er også hårdt arbejde. Vi har ingen investorer, og da jeg derfor har investeret mine egne penge i projektet, skal der også tjenes noget hjem igen. Det kan være svært, at man hele tiden skal skære en tå og klippe en hæl, fordi man bare ikke kan få råd til alt. Jeg er jo et noget utålmodigt menneske og kan have svært ved at affinde mig med begrænsninger.”

DET TØR SIGES – SÅ SENT SOM I ÅR HAR DU OGSÅ STIFTET DIT EGET BOGFORLAG, CHRICHRI JOURNAL. HVAD GÅR DET UD PÅ?

“Jeg fik idéen til Barnets første bog sammen med illustratoren Simone Thorup, og så tænkte jeg: ‘Hvorfor udgiver vi den egentlig ikke bare selv?’ Vi er et miniatureforlag, som udgiver omkring fire bøger årligt. Bøger, vi har lagt virkelig meget kærlighed i, og hvor vi selv har fundet forfatterne. Jeg vil også gerne lave en bogklub, og når jeg bliver pensioneret fra mine andre projekter en dag, kunne jeg godt se mig selv sidde som gammel og bare nørkle med forlaget.

Jeg elsker bøger, og jeg kunne bruge al min tid på at tage på bogmesser og læse. En bog, jeg kan læse igen og igen, er Oprah Winfreys What I Know For Sure, der er et lille opslagsværk. Den er fantastisk. Derudover er jeg helt vild med historiske sagaer a la Ken Folletts romaner,” fortæller iværksætteren ivrigt.

Læsehest derhjemme, diva i byen

Hun er et spøjst paradoks, hende Christiane: På den ene side selverklæret læsehest og fan af bøgernes langsommelige stoflighed, på den anden side glamourelskende diva på tv og direktør for en evigt fremadskuende onlinevirksomhed. Dualiteten og de mange forskel- lige forretningstiltag har forvirret de jantelovs-paver, som igennem tiden har været lidt for ivrige efter at stemple Christiane som ‘hende blondinen fra 2900 Happiness’. Men det rører hende ikke:

“Jeg har altid både tilhørt den boglige verden og været meget fascineret af den amerikanske form for kommercialisme. Jeg elskede for eksempel alt med Britney Spears og MTV, da jeg var teenager. Og selvom folk engang nærmest blev forargede, hvis man brandede sig selv som kommerciel, så har jeg stået ved, hvem jeg er.

Jeg troppede som en af de første herhjemme op på den røde løber i en kæmpe kjole, som var jeg til Oscar-uddeling, mens alle andre kom i jeans. Da jeg startede som skuespiller i 2007 i 2900 Happiness, blev det absolut ikke anset for særligt fint at være med i en tv-serie. Og formastede man sig til at være med i reklamefilm, blev man nærmest udstødt af det intellektuelle samfund. Tænk, hvor det har ændret sig siden. I dag er det kommercielle pludselig blevet et succeskriterium for mange,” fortæller Christiane.

HVAD TROR DU DIT 15-ÅRIGE JEG VIL HAVE TÆNKT OM DEN VOKSNE CHRISTIANES KARRIERE?

“Jeg ville slet ikke have været overrasket over, hvad jeg laver i dag. Allerede som teenager havde jeg gang i alt muligt. Jeg lavede blandt andet en teatertrup med mine venner, syede kostumer og turnerede landet tyndt som danser, mens jeg samtidig passede gymnasiet og havde flere jobs på en gang. Min karriere nu er sådan set en naturlig forlængelse af den livsstil, jeg havde som teenager,” siger Christiane selvfølgeligt.

Kvinde er kvinde værst

NU BLIVER DU SÅ SNART MOR. HAR DU VÆRET BEKYMRET FOR, OM DET VILLE SÆTTE NOGLE BEGRÆNSNINGER FOR DIN TRAVLE LIVSSTIL OG KARRIERE?

“Jeg bekymrer mig ikke på forhånd. Det nytter ikke noget. Sådan har jeg det også med fødslen: Jeg gider ikke at høre om skrækscenarier og gå rundt i angst. Jeg glæder mig, og det skal nok gå. Fordi jeg er selvstændig og sidste led i fødekæden i mine virksomheder, kommer jeg ikke til at kunne fjerne mig helt fra arbejdet. Selvfølgelig skal jeg have noget barsel, men jeg må tage det en dag ad gangen. Da jeg var yngre, kunne jeg da godt blive lidt bekymret, når jeg så kvinder, der helst ville arbejde deltid, efter at de havde fået børn. Det kunne jeg slet ikke forene med min egen karriere. Men vi kvinder skal ikke lade andres valg give os dårlig samvittighed over, at vi ikke selv valgte det samme. Eller endnu værre: få os til at dømme dem,” siger Christiane.

Hun har lagt kniv og gaffel. Det er tydeligvis et emne, hun brænder for.

“Vi er så hurtige til at mene, at alle skal gøre det samme. Men det er da lige pissefedt for hende, der vil være husmor, som hende, der vil gøre karriere, hvis begge er glade for deres valg. Jeg synes godt, at vi danske kvinder kunne blive bedre til at rose hinanden. Vi er hinandens værste fjender nogle gange og tænker nok lidt for ofte: ‘Uh nej, nu skal hun ikke overhale mig’, før vi for eksempel hjælper en kvindelig kollega eller forretningsforbindelse.”

Sandwichen er væk, men Christiane har talt sig varm, og vi bliver siddende og snakker om vigtigheden af kvindeligt sammenhold, på arbejdspladsen såvel som privat. Med den tidligere amerikanske udenrigsminister Madeleine Albrights berømte ord: “Der er et særligt sted i helvede til kvinder, der ikke hjælper hinanden.”

Da vi endelig skal til at gå, og Christiane kanter maven ud fra bordet, spørger jeg hende, om der er noget ved graviditeten, der har overrasket hende.

“Hvor lang tid, man egentlig er gravid,” svarer Christiane med et grin:
“Ja, jeg er jo som sagt ikke synderligt tålmodig.”