“Da jeg så ham, glemte jeg alt”

“Egentlig var det meningen, at vi først skulle giftes i år. Asger havde friet i en toiletvogn på Copenhell i 2016 komplet med ring købt på festivalen og Black Sabbath i baggrunden. Men sidste marts blev vi enige om ikke at vente.

Vi ansøgte om en tid på Københavns Rådhus – nærmest som at bestille en tid hos lægen – og så begyndte vi at sende invitationer ud til familie og venner. Vi havde ikke et stort budget og tænkte, at vi bare skulle være i vores lejlighed og gård, leje en pølsevogn – noget i den dur.

Men i takt med at vi fik sendt flere invitationer ud, gik det op for os, at vi næsten var oppe på 200 mennesker. Det viste sig også, at sådan en pølsevogn er ret dyr. Og hvor skulle vi sove? Vi var ude, hvor vi ikke kunne bunde, og efter en lang snak, besluttede vi os for at aflyse. Den nye plan var kun at have vores familie med på rådhuset og så ud at spise frokost bagefter. Vi gik fra 200 mennesker til 12.

To uger inden brylluppet blev vi igen i tvivl: Vi ville jo vildt gerne dele dagen med vores venner. Så vi gik i gang med at lave nye lister og skrev til alle, at de gerne måtte komme forbi rådhuset til champagne. Vi var så irriterende, men alle vores tætte venner mødte alligevel op. Men vi havde så ikke lige tænkt på, at 19. august også var dagen for Pride, og Rådhuspladsen var ved at koge over af mennesker. Midt i alt kaosset af turister, grædende babyer og par, der blev gift på samlebånd, stod jeg og bekymrede mig om, om jeg var for fint klædt på i min hvide Comme des Garçons-kjole. Jeg havde sovet hjemme hos mine forældre, og Asger kom på cykel. Da jeg så ham komme imod mig med det største smil, glemte jeg alt og mærkede kun alle sommerfuglene i maven. Efter vielsen gik alle om i Rådhushaven og drak champagne. Tre dage forinden havde vi besluttet at holde en reception hos vores venner, der har Depanneur på Nørrebro og gerne ville lægge lokaler og lambrusco til.

Bagefter gik vi på Osborne i Elmegade, inden vi dansede til klokken 06 om morgenen hjemme hos en af vores venner. Det var den bedste dag med så meget kærlighed. Vi endte selvfølgelig med at overskride budgettet på alt, men selv hvis jeg havde 100.000 kroner, ville jeg ikke gøre det om.”