Dem skal du kende i modebranchen
Mens modeugerne så småt er ved vejs ende, guider vi dig til nogle af de personer, som du skal kende i modebranchen
AfDem skal du kende
Foruden Karl Lagerfeld, Cara Delevingne og Anna Wintour er der en række designere, modeller og redaktører, som du skal kende. Det er jo rart at vide, hvem der designer det tøj, som vi går og sukker efter.
Læs med her.

Chefredaktørerne: Vogue
Det er en god idé at have styr på reaktørerne for nogle af verdens største modemagsinser. Her får du dem fra Vogue.
Emmanuelle Alt, chefredaktør for fransk Vogue Efter at have vøret moderedaktør på fransk Vogue siden 2000 overtog Emmanuelle i februar 2011 chefredaktør-stolen fra Carine Roitfeld. Her har hun siddet lige siden og har under finankrisen også øget oplaget ved at fortsætte Carines provokerende fremgangsmåde med blandt andet nøgenhed og spillereglerne lagt uden for døren.
Alexandra Shulman, chefredaktør for britisk Vogue Alexandra har altid været mere kendt som en respekteret journalist end som chefredaktør, men hun har alligevel siddet på posten hos britisk Vogue siden 1992. Hun står blandt andet bag Vogues mest solgte udgave, der var Millinium nummeret fra 1999. Her kunne læseren spejle sig i forsiden, så det så ud som om, at man selv var cover modellen.
Anna Wintour, chefredaktør for amerikansk Vogue
Anna Wintour er født i London, og har siden 1988 siddet på en af modeverdenens mest magtfulde stillinger: chefredaktør for amerikansk Vogue. Her er opbygget en ærefrygt omkring hende og det er for eksempel strengt forbud at tage elevatoren sammen med hende, ligesom hun heller ikke vil placeres sammen med andre chefredaktører på første række til verdens modeshows.

Topmodellerne
De er langbenede, smukke og berygtede. De internationale topmodeller er ikke at kimse af, og vi giver dig toppen af poppen.
Joan Smalls Den 25-årige Joan Smalls har kæmpe modehuse I ryggen og et hav af Vogue forsider. Hun er af multietnisk baggrund med slægt fra Spanien, Indien, Irland og de Vest indiske øer. Hun blev den første latinamerikanske ansigt for Estée Lauder og er en af de hotteste modeller lige nu!
Saskia de Brauw Saskia er oprindeligt fra Amsterdam og 32 år. Hun startede tidligt I modeverden og forlod modelbranchen som 16 årig for at studere kunst. Da hun som 29-årig vendte tilbage til catwalken, var det med to Vogue forsider samme måned - Vogue Italia og Carine Roitfelds sidste forside for Vogue Paris. Siden 2011 har hun blandt andet lavet kampagner for Givenchy, Versace, MaxMara, Chanel, Loewe, Fendi, Prada, Giorgio Armani og Lanvin . I 2013 medvirkede hun I David Bowies single The Stars (Are Out Tonight). I 2013 var hun ifølge Forbes den 8. Højest betalt model i verden.
Karmen Pedaru Den nu 23-årige Karmen var 15 da hun blev spottet i et teater, hvorefter hun gik fra at være elitesportsudøver til at debuttere som model med en editorial for Teen Vogue og Catwalk for Christopher Kane et års tid efter. Hun fik sin store chance til New York Fashion Week I efteråret 2008, hvor hun endte med at gå 43 catwalks.
Liu Wen 26-årige Liu kom i februar 2008 i Chinese Vogue og debutterede på catwalken samme måned for Burberry og kort efter Trussardi, Chanel, Jean Paul Gaultier og Hermès. Året efter gik hele 74 shows under modeugerne i New York, London og Paris. Hun har et hav af magasinforsider og Vogue editorials bag sig. I 2009 blev Liu den første kinesiske repræsentant til det famøse Victoria's Secret Fashion Show, og året efter blev hun det første asiatiske ansigt for Estée Lauder. I August 2013 var hun ifølge Forbes den 5. Højest betalt model i verden med en indtjening på 4,3 millioner dollars.

Topmodellerne
Cara Delevingne 21-årige Cara er født i London og lillesøster til model Poppy Delevingne. I 2011 var hun med I Burberrys SS11 kampagne og har siden været på catwalken for Moschino, Jason Wu, Oscar de la Renta, Burberry, Dolce & Gabbana, Fendi, Stella McCartney, Dsquared og Chanel. Hun har to Vogue forsider bag sig. Cara havde desuden rollen som Prinsesse Sorokina i filmatisering af Anna Karenina fra 2012.
Edie Campbell Engelske Edie startede sin modelkarriere ved medvirke i et Vogue-feature af Mario Testino, der bagefter brugte hende i en Burberry kampagne med Kate Moss. Hun har medvirket i kampagner for Alexander McQueen, Burberry, Louis Vuitton, Marc Jacobs, Jil Sander, Cacharel, Lanvin, og Karl Lagerfeld og har gået for Burberry, Hermès, Chanel, Christian Dior, Calvin Klein, Balenciaga, Thakoon, Cacharel og Yves Saint Laurent. Hun er en dygtig rytter og har vundet flere priser for sine færdigheder på hest. Edie er ambassadør for Young People, hvor hun støtter det velgørende MyVoiceUK program. Hun er uddannet fra the Courtauld Institute of Art, University of London med en First Class Honours degree i Kunsthistorie.
Kate Upton
21-årige Kate er født I Michigan og opvokset I Florida. Hun tog til en casting for Elite Model Management i 2008 og blev signet samme dag. Senere flyttede hun til New York og blev signet med IMG Models. Kate har været på forsiden af 2012 Sports Illustrated Swimsuit Issue, Vogue Italia, British Vogue, CR Fashion Book, Cosmopolitan, French ELLE, GQ og Italian GQ. Kate har en stærk tro på Gud og har deraf et kors tatoveret på indersiden af sin finger, så hun altid har et kors på sig.
Karlie Kloss 21-årige Karlie er amerikaner, men har faktisk danske rødder! Et af hendes første shoots var for Abercrombie, og til New York Fashion Week gik hun i January 2008 31 shows for fx. Marc Jacobs, Carolina Herrera og Doo.Ri. Hun har medvirket I reklamer for blandt andre Jean Paul Gaultier, Donna Karan, Nina Ricci, Chloé, Lacoste, Sportmax, Alexander McQueen, Yves Saint Laurent, Dolce & Gabbana, Dior, Hermes, Oscar de la Renta og Sonia Rykiel. Karlie er ansigt for Marc Jacobs Lola parfume og var I 2013 vært på MTV's Movie Award pre-show.

De kreative direktører
Man må aldrig glemme at nævne de dygtige kreative direktører, der i sidste ende har ansvar for, at der overhovedet er noget at vise frem til modeugerne. Det er nemlig dem, der sørger for at designe kollektionerne.
Hedi Slimane - Saint Laurent Paris Hedi Slimane startede med at arbejde for YSL i 1996, men skiftede i 2001 modehuset ud med Christian Dior, hvor han blev ansat som kreativ direktør og klædte en masse skuespillere på som Brad Pitt og Nicole Kidmann og musikere som Daft Punk. I 2012 blev Hedi kreativ direktør for Saint Laurent Paris.
Frida Giannini - Gucci
Frida har studeret på Roms modeakademi og sidenhen designet for Fendi. I 2002 begyndte hun at designe for Gucci og i 2006 blev hun kreativ direktør. I 2011 skabte hun I et samarbejde med Lapo Elkann, Fiat 500 by Gucci - en speciel udgave af den ikoniske italienske bil. I 2013 designede hun kostumer for Olivia Wilde og Chris Hemsworth til filmen Rush.
Marc Jacobs - Marc Jacobs Marc Jacobs har netop forladt sin 16 år lange stilling som kreativ direktør for Louis Vuitton for tilgengæld at fokusere fuldt ud på sine egne brands; Marc Jacobs og Marc by Marc Jacobs. Han kommer fra New York, har studeret ved Parsons School of Design og har siden vundet mange priser og meget anerkendelse.
Miuccia Prada - Prada Miuccia og hendes mand, Patrizio Bertelli, overtog den familieejede virksomhed I 1978 og har gjort det til et stærkt modehus og fået Jil Sander, Helmut Lang og Church & Co. under vingerne. Hun har en PhD I statskundskab og er kendt for sit medlemskab I kommunistpartiet og kamp for kvinderettigheder tilbage i 70’erne. I 1992 lancerede hun Miu Miu i 1992 - et billigere mærke med klare reference til hendes eget stil og kælenavn. I 2013 sendte Guardian hende på førstepladsen ud af 50 pladser som best-dressed over 50s.

De kreative direktører
Alexander Wang - Balenciaga 30-årige Alexander Wang er født og opvokset I San Fransisco, men flyttede til New York for at studere ved Parsons School of Design. I 2005 lancere han sit eget mærke og vandt Vogue Fashion Fund award i 2008, hvor han senere på året lancerede sin første taske-kollektion. I 2009 lancerede han T by Alexander wang. Nu har han overtaget Nicolas Ghesquieres stilling som kreativ direktør for Balenciaga.
Nicolas Ghesquiere - Louis Vuitton Den nu 42-årige Nicolas Ghesquiere har vidst, at han ville være designer siden, han var 12 og efter at være i lære i sommerferierne begyndte hans karriere som assistant for Jean-Paul Gaultier efter studierne. I 1997 arbejdede han som 25-årig for Balenciaga og blev forfremmet til kreativ direktør, da Josephus Thimister blev fyret. I November 2013 blev han ansat som kreativ direktør hos Louis Vuitton.
Christopher Bailey - Burberry I 90’erne var han designer for Donna Karan Womenswear og senere Senior Designer for Gucci Womenswear I Milano. I I 2001 blev han kreativ direktør for Burberry, I 2009 chief creative director og til sommer 2014 CEO. Han var med til at grundlægge The Burberry Foundation, der har til formal at hjælpe unge med at nå deres mål.
Jason Wu - Hugo Boss 28-årige Jason Wu kommer oprindeligt fra Taiwan, men har mere eller mindre boet i USA, siden han været 9. Da han var 17 blev han kreativ direktør for dukkefirmaet Integrity Toys, som han havde designet for siden han var 16. Efter han dimiterede fra den anerkendte Parson School of Design i New York, brugte han I 2007 sin tidligere indtjening på at lancere sin første ready-to-wear kollektion. Jason er blandt andet kendt for at designe kjoler til Michelle Obama.

Front Row
Sidst men ikke mindst: Et lille uddrag af de heldige på første række, der netop nu er tidens it-girls.
Amber le Bon Den 24-årige Amber er en engelsk model og datter af forsanger i Duran Duran forsanger Simon Le Bon og model Yasmin Le Bon. Hun har blandt andet været model for Moschino og River Island.
Iggy Azalea Hun er 23 år, fra Australien og upcoming rapper og model. Hun var på tour med Beyoncé som support under hendes Mrs. Carter Show World Tour og optrådte med Robin Thicke under hans nummer "Blurred Lines" til 2013 MTV Europe Music Awards.
Atlanta de Cadebet Taylor Hun er 21 år, model og datter af tv-vært Amanda de Cadenet og Duran Duran basist John Taylor. P.t. er hun model for Forever 21.
Pace Wu Hun er hyppig at finde på første række ved de store modeshows, når hun ikke arbejder som model og skuespillerinde. Desuden har hun netop udgivet sin nye modebog: ‘Pace Wu’s Style Book: Fashion Alive’.
