© Anna Stokland

Derfor er tyverne blevet en forlænget teenageperiode

Havde du en forestilling om, at du ville have mere styr på dit liv i tyverne? Psykolog Mette Bratlann forklarer, hvorfor mange unge er blevet længere tid om at blive voksne

11. marts 2018 af Laura Marie Kragelund

Som du måske har læst, er unge i tyverne – herunder denne artikels skribent – begyndt at udskyde voksenlivet. Vi har mange ting, vi gerne vil nå, inden det er tid til børn og fast job.

Ofte bliver os i tyverne tolket som forkælede, da verdenen egentlig ligger for vores fødder. De mange muligheder gør det ofte endnu sværere at vide, om man vælger rigtigt, hvilket kan lede til fortvivlelse og kvartlivskriser. Men der ingen grund til bekymring. 

Vi har talt med psykolog Mette Bratlann, hvis helt store interessefelt er tyvernes livskapitel, for at få svar på, hvorfor det ofte føles svært at blive rigtig voksen. 

Man taler i dag om tyverne som en forlænget teenageperiode. Hvorfor er vi blevet længere tid om at blive voksne? 

“Det korte svar er nok: fordi det er muligt! Kvindernes intro på arbejdsmarkedet, aborten og p-pillen gjorde børn og familieliv til et aktivt tilvalg fremfor en fast standard. Studielivet er blevet forlænget betragteligt og så er vores levealder altså steget med cirka 30 år henover de sidste 80-100 år. 

Ungdomsfasen af livet får derfor lov til at fylde 10–15 år i dag, hvor den i gamle dage højst varede et par år. Samtidigt er der i dag langt flere forventninger til, hvad din ungdomsfase skal nå at indeholde – tænk bare på de obligatoriske jordomrejser, de løse kæresteforhold, festerne, men samtidig også erhvervserfaringen og uddannelserne med de tårnhøje karakterer.”

Når ungdomsfasen varer meget længere i dag, betyder det så også, at vi er blevet mere useriøse omkring vores tyvere – og måske lader årtiet sive ud mellem fingrene på os?

“Tværtimod. Langt de fleste, som jeg har samtaler med, er ekstremt optagede af tanker om fremtiden og om alle de rigtige og kompetente valg, de skal tage i slutningen af tyverne, hvis deres voksenliv skal blive noget som helst værd. 

Det er mit indtryk, at de alle sammen virkelig forsøger at tage gode valg – men enten kan de valg vise sig at være meget vanskelige at gøre til virkelighed, eller også fungerer de ikke nær så godt i praksis. Så i min optik er problemet ikke, at de lader årtiet sive ud mellem fingrene, men snarere, at voksenlivet kan være rigtig svært at få greb om.”

Hvis voksenlivet er så svært at få greb om, burde vi så ikke tage hul på det noget før, så det måske vil føles mindre overvældende? 

“Jeg tror egentlig ikke, at voksenlivets krav vil føles mindre overvældende ved, at man forsøger at leve op til dem allerede som 23-årig. Og jeg tror heller ikke, tvivlen ved at tage store, endegyldige valg vil føles mindre i den alder. Det føles overvældende at blive voksen! Især hvis man forestiller sig, at man skal have styr på sig selv og hele resten af livet først. 

Du kommer aldrig til at få styr på dig selv – i hvert fald ikke mere end et par uger ad gangen. Faktisk tror jeg, man er langt bedre rustet til voksenlivet, hvis man har lært at slutte fred med den tanke.

Derfor skal vi selvfølgelig stadig forsøge at tage gode valg, både i tyverne og i resten af livet – vi skal bare ikke forestille os, at vi kan styre udenom de svære eller overvældende elementer ved at være mennesker.”

Hvad er dit bedste råd til folk i tyverne, som er usikre på, om de gør det godt nok?  

“Jeg tror, de fleste, der er i tyverne i dag, har lært, at det, der føles godt, er rigtigt og det der føles skidt, er forkert. Men livet er nu en gang sådan en størrelse, som både er godt og skidt, let og svært, og begge dele er vigtige sider af livet og af det at være menneske. Det er urealistisk at forvente, at det aldrig vil føles svært, skuffende eller tvivlsomt at bevæge sig igennem alle de ekstremt komplekse faser i et menneskeliv. 

Så kære alle folk i tyverne: Forsøg at have tiltro til processen. Hvis du synes, det føles overvældende at blive voksen, så er det ikke et tegn på, at du gør det hele forkert. Det er når du kæmper, du får en fornemmelse af dine egne kræfter og når du farer vild, at du får trænet din retningssans. 

Livet behøver ikke altid at føles godt for at være et rigtigt liv.”

Gør som 24.000 andre

Seneste

Måske er du interesseret i...