Derfor er tyverne blevet en forlænget teenageperiode
Havde du en forestilling om, at du ville have mere styr på dit liv i tyverne? Psykolog Mette Bratlann forklarer, hvorfor mange unge er blevet længere tid om at blive voksne
AfSom du måske har læst, er unge i tyverne – herunder denne artikels skribent – begyndt at udskyde voksenlivet. Vi har mange ting, vi gerne vil nå, inden det er tid til børn og fast job.
Ofte bliver os i tyverne tolket som forkælede, da verdenen egentlig ligger for vores fødder. De mange muligheder gør det ofte endnu sværere at vide, om man vælger rigtigt, hvilket kan lede til fortvivlelse og kvartlivskriser. Men der ingen grund til bekymring.
Vi har talt med psykolog Mette Bratlann, hvis helt store interessefelt er tyvernes livskapitel, for at få svar på, hvorfor det ofte føles svært at blive rigtig voksen.
Man taler i dag om tyverne som en forlænget teenageperiode. Hvorfor er vi blevet længere tid om at blive voksne?
“Det korte svar er nok: fordi det er muligt! Kvindernes intro på arbejdsmarkedet, aborten og p-pillen gjorde børn og familieliv til et aktivt tilvalg fremfor en fast standard. Studielivet er blevet forlænget betragteligt og så er vores levealder altså steget med cirka 30 år henover de sidste 80-100 år.
Ungdomsfasen af livet får derfor lov til at fylde 10–15 år i dag, hvor den i gamle dage højst varede et par år. Samtidigt er der i dag langt flere forventninger til, hvad din ungdomsfase skal nå at indeholde – tænk bare på de obligatoriske jordomrejser, de løse kæresteforhold, festerne, men samtidig også erhvervserfaringen og uddannelserne med de tårnhøje karakterer.”
Hvis voksenlivet er så svært at få greb om, burde vi så ikke tage hul på det noget før, så det måske vil føles mindre overvældende?
“Jeg tror egentlig ikke, at voksenlivets krav vil føles mindre overvældende ved, at man forsøger at leve op til dem allerede som 23-årig. Og jeg tror heller ikke, tvivlen ved at tage store, endegyldige valg vil føles mindre i den alder. Det føles overvældende at blive voksen! Især hvis man forestiller sig, at man skal have styr på sig selv og hele resten af livet først.
Du kommer aldrig til at få styr på dig selv – i hvert fald ikke mere end et par uger ad gangen. Faktisk tror jeg, man er langt bedre rustet til voksenlivet, hvis man har lært at slutte fred med den tanke.
Derfor skal vi selvfølgelig stadig forsøge at tage gode valg, både i tyverne og i resten af livet – vi skal bare ikke forestille os, at vi kan styre udenom de svære eller overvældende elementer ved at være mennesker.”
