“Det er en fuckfinger til mine gamle jeans”

“Det er en fuckfinger til mine gamle jeans”

cecilie — © Petra Kleis

Af Olivia Nepper Winther |

Opdateret 03.09.20

Cecilie Lassen
38 år, tidligere kongelig balletdanser:
“Netop dette billede, hvor jeg sidder med hænderne over hovedet og knæene trukket op, og man kan se 8-10 deller, er nok det mest ærlige portræt, jeg har fået taget. Det er blødt, og det er mig. For sådan ser jeg ud, hvis jeg sidder på den måde. Sådan ser mange ud, men det er sjældent det, vi ser på de sociale medier. Enten er billederne der meget polerede, eller også er de decideret kropsaktivistiske.

Ekstremerne bliver fremhævet, både hvad angår at være skinny og curvy, og jeg kan godt savne noget så ualmindeligt som billeder af en almindelig krop. Billedserien er en fredstraktat med min egen i dag ualmindeligt almindelige krop. Siden jeg var lille, er min krop blevet presset til det yderste. Det begyndte, da jeg som 7-årig kom ind på balletskolen. Som balletdanser havde jeg en kæmpe stolthed over det instrument, min krop var, men en hofteskade satte en stopper for min karriere og gjorde, at jeg ikke kunne danse eller træne mere. Den vildeste kropsforandring skete dog under og efter min graviditet.

Jeg fik akut tre-leds-bækkenløsning og måtte sidde i kørestol i et par måneder, hvor jeg også blev ramt af en graviditetsrelateret seneskedehindebetændelse i hænderne, der opstod på grund af vand i kroppen. Min søn kom til verden ved en fødsel, der strakte sig over flere døgn med to mislykkede epiduraler, og endte i et akut kejsersnit. Det er to et halvt år siden, og jeg har brugt 24 måneder på at genoptræne min krop, så jeg kan fungere normalt igen. Ikke på at få min gamle krop tilbage, men på at kunne leve i min nye krop. Nogle kvinder fejrer, når de kan komme tilbage i deres gamle jeans.

Det kan jeg godt skyde en hvid pil efter, det kommer aldrig til at ske. Men jeg føler også, at det stresser at sætte de målsætninger op for sig selv og hinanden. Hvorfor skal man tilbage til at være den, man var, før man blev mor?

Moderskabet forandrer hele tilværelsen. Jeg arbejder med at se det smukke i min krop, som den er nu. Billederne er en del af den proces. Det er en fuckfinger til mine gamle jeans.

Den måde, Petra ser mig på, gør, at jeg føler mig stærk, smuk, modig og sej. Hun er i sandhed kvindernes kvinde. Det mærkede jeg for et par år siden, da hun skød mig første gang som nybagt mor. Dengang var jeg i frit fald psykisk på gund af en efterfødselsdepression. Jeg var i en sorgproces over alt det, der var sket, og begræd tabet af min førlighed, og at jeg ikke kunne passe min søn selv. Jeg følte, at min krop havde forrådt mig. Petra var meget omsorgsfuld, på trods af at jeg havde paraderne oppe. At jeg nu har fået det bedre fysisk og psykisk gør, at jeg kan se på mig selv med meget mere kærlige øjne.

Kærlighed kommer jo indefra, og det samme gør det at føle sig kvindelig og sexet. Men det er en udfordring ikke konstant at være eksternt refererende. Det er en proces. Jeg er der ikke helt, men jeg er godt på vej, og en del af den vej var disse billeder. Det var frigørende at danse rundt splitternøgen blandt skulpturer, der ikke ligner det moderne kropsideal. Jeg følte mig tryg, gav slip, droppede al forfængelighed og var bare i nuet.

Petra Kleis
37 år, fotograf:
“Billedet af Cecilie er fra en serie til magasinet Mother Muse, der hylder moderskabet. Jeg spurgte Cecilie, om hun ville være med, og det ville hun på én betingelse: At det var ærligt. Det var ret vildt, for jeg havde skudt hende som nybagt mor, og dengang havde hun så mange restriktioner, blandt andet ville hun kun skydes fra én side. Cecilie er jo et af de smukkeste mennesker, og jeg havde lyst til at ruske hende og sige: ‘Hvad snakker du om?’. Derfor var det vildt at skyde hende denne gang og opleve den forandring, der var sket i hende.

Alle, der bliver mødre, oplever en kropsforandring, men Cecilies er ekstrem. Hun er gået fra toptunet dansemaskine, sexsymbol og nips til at blive gravid, få vand i kroppen, tage mange kilo på og have en efterfødselskrop i opløsning. Den forandring har hun delt i #vækmedglansbilledet-bevægelsen.

Jeg kender mange seje kvinder, men jeg tror ikke, at der er nogen i den sammenhæng, jeg har så meget respekt for som Cecilie. Der var en stærk søsterstemning på skydningen på Rudolph Tegners Museum & Statuepark. Cecilie bevægede sig meget, og man kunne tydeligt mærke den smidighed og styrke, hun stadig har. Hun satte ingen grænser. Hun har lavet masser af nøgenbilleder før med sin gamle krop, men ikke med sin nye, alligevel virkede hun enormt tryg.

Vi har begge fået meget positiv respons på serien. Mange kvinder kan forholde sig til billederne, samtidig med at Cecilie er så smuk. Det er mødet mellem det helt uopnåelige og noget, vi kan se os selv i. Da jeg læste kommentarerne fra kvinder på Instagram, var jeg lige ved at græde.”

Del artiklen