Det er godt, at vi er født, mens aborten den er fri

Det er nok gået de færreste forbi, at diskussionen om fri abort lige nu raser i USA. For med udnævnelsen af Brett Kavanaugh har højesteret fået et abortkritisk flertal, og det har fået flere stater til at vedtage nye love, der enten helt forbyder eller vil gøre det utroligt svært at få en abort. Det er ikke en ny politisk kamp, abortkritikerne – også kaldet pro-life – og aborttilhængerne – pro choice – udkæmper.

For siden 1973, hvor daværende højesteretsdommer Roe sikrede abort som en fundamental ret i USA, har konservative kræfter og religiøse grupper forsøgt at afskaffe den frie abort.

“Abort er en politisk og juridisk krigsskueplads i USA og har været det lige siden Roe-afgørelsen. At den er blusset op nu skyldes, at landet med Trump som præsident har en af de mest højreorienterede politiske sammensætninger i mange år, og derfor øjnes der en mulighed for at tilbagerulle Roe-afgørelsen,” fortæller USA-ekspert og adjunkt ved Københavns Universitet, Frederik Hjorth.

Han forklarer, at der ikke kan laves et fuldstændigt forbud mod fri abort, så længe retten er beskyttet af forfatningen, hvorfor særligt de konservative delstater i Syden og Midtvesten i stedet laver stramninger og reguleringer. Siden 2001 er der blevet indført flere end 660 delstatslove, som begrænser abort, og alene i år har 17 delstater i USA strammet abortlovgivningen, heriblandt Georgia, Kentucky, Mississippi og Ohio, der har indført den såkaldte hjerteslagslov, der forbyder abort, så snart der kan påvises et hjerteslag. Det kan der ved sjette uge, et tidspunkt, hvor mange kvinder end ikke ved, at de er gravide. Derfor opfattes loven af mange som et direkte forbud.

“Kvinders fertilitet bliver ofte brugt politisk. For hvis man i et samfund vil have flere af landets egne, er det vigtigt, at kvinderne føder børn. Derfor er det ikke så overraskende, at disse stramninger sker nu, hvor man har en præsident, der er så optaget af den nationale sikring,” siger psykiater og kvindeforsker Birgit Petersson.

Mere et spørgsmål om religion end køn

Birgit Petersson har i et halvt århundrede kæmpet mod kontrollen over den kvindelige fertilitet. For hun har på egen krop oplevet, hvordan det føles ikke selv at kunne bestemme. I midten af 60’erne, før aborten blev fri, blev Birgit uønsket gravid. På det tidspunkt i Danmark var man nødt til at gå den illegale vej, hvis man ikke ville have barnet. Ligesom i Bjarne Reuters ungdomsklassiker Når snerlen blomstrer, hvor Claus’ kæreste Anni, der, efter at have fået stukket hul på fosterhinden med en strikkepind, må styrte op og ned ad trapperne for at udstøde sit foster. For at undgå strikkepinde og kvaksalvere rejste Birgit til udlandet.

“Modsat i dag var der i 60’erne en langt mere fri abortpolitik i Polen. Dansk Kvindesamfund begyndte faktisk at arrangere abort-rejser dertil, men det var først senere. Da jeg fandt ud af, at jeg var gravid, gjaldt det om hurtigst muligt at spare penge op til rejsen og komme afsted. Fremme i Warszawa anede jeg ikke, hvor jeg skulle gå hen, eller hvem jeg skulle kontakte. Heldigvis havde jeg en veninde med, som også var medicinstuderende, og som var god til at komme i kontakt med folk, så hun spurgte lidt omkring dernede og fik navnet på en klinik. Da jeg lå på briksen, var jeg bange,” fortæller Birgit.

Indigneret over oplevelsen blev hun hjemme igen en del af den gryende kvindebevægelse, der kæmpede for fri abort i Danmark. En kamp, der bar frugt. 13. juni 1973 blev den længe ventede ret til fri abort gjort til lov.

“Loven var resultatet af en lang, sej proces, men modsat i 20’erne og 30’erne, hvor det var en ubarmhjertig kamp for både ufrivilligt gravide og de læger, der forsøgte at hjælpe, oplevede jeg på det tidspunkt, at de fleste politikere var lydhøre. Men der var signifikant få mænd på barrikaderne. Dengang var abortkampen klart en kønskamp, i dag handler det mere om religion,” siger Birgit Petersson.

Det er Frederik Hjorth enig i. Han kalder den verserende abortdebat i USA for et skel dels mellem venstre- og højreorienterede, og i særdeleshed mellem religiøse og ikke-religiøse.

“Der er en tendens til at frame debatten, som om mænd prøver at kontrollere kvinders kroppe. Og det kan man godt sige, i og med at der er flest mænd, der er politikere. Men blandt vælgerne er det ikke en kamp mellem køn, men mellem religion og ateisme. Faktisk er der et lille flertal af kvinder blandt pro-life-tilhængerne,” forklarer han.

En af dem er den danske debattør Eva Selsing. Med alderen er hun blevet mere og mere kritisk over for abort. “Det hænger selvfølgelig sammen med, at jeg selv har fået tre børn og dermed oplevet, hvor tidligt i graviditeten det kan mærkes, at man ikke længere er alene i sin krop. Da jeg første gang var til scanning og kunne se den her lille profil af et menneske med fingre og hjertebanken, kunne jeg slet ikke få ind i mit hoved, at der er kvinder, som på dette stadie får fjernet barnet. Argumentet om, at kvinder skal have retten over deres egen krop, er selvfølgelig centralt, men mit argument imod er, at der jo er endnu en krop på spil nu. Vi har at gøre med to liv, men det snakker vi meget lidt om,” siger hun.

Birgit Petersson kalder det abortlovens moralske dilemma, men mener, at vi bliver nødt til at se på alternativet.

“Hvis man undersøger, hvilket liv uønskede børn får, er det helt tydeligt, hvor socialt belastede mange af dem bliver. Og hvor ødelæggende det kan være for moderen. Konsekvensen er, at vi får en høj grad af social skævvridning. De privilegerede kvinder skal nok finde en løsning og rejse et sted hen, hvor de kan få foretaget en abort. Det bliver samfundets bund, der bøder,” siger hun og understreger, at det derfor er ekstra problematisk, at det netop er USA, der lige nu foretager stramninger, fordi landet har så stor en fattigdomsgruppe og et manglende socialt sikkerhedssystem.

#Youknowme

Delstaten Alabama vedtog i maj i år en lov, der betegnes som den hårdeste abortlov i USA, fordi den også gælder kvinder, som er blevet voldtaget eller har været udsat for incest. Derfor spredte et nyt hashtag sig som en digital steppevind på de sociale medier. Under #youknowme begyndte kvinder fra hele verden at dele deres personlige aborthistorier. Bagkvinden bag hashtagget er den amerikanske tv-vært og skuespiller Busy Philipps.

“En ud af fire kvinder har fået en abort. Mange mennesker tror, at de ikke kender en, der har, men #dukendermig. Så lad os gøre det her: Hvis du også er én ud af de fire, så lad os dele det og gøre en ende på skammen,” opfordrede hun på Twitter og blev blandt andet bakket op af sangerinden Lady Gaga og skuespilleren Jameela Jamil.

Generelt har abortstramningerne fået Hollywood på barrikaderne. Det har blandt andet staten Georgia mærket konsekvenserne af. Georgia er et yndet sted at filme, da de giver store skattefordele til film- og tv-produktioner, men har, siden hjerteslags-lovforslaget blev underskrevet, oplevet, at filmproduktioner boykotter staten. Og det kan få store økonomiske konsekvenser. Alene sidste år lagde filmselskaberne for over 2,7 milliarder dollars i deres produktioner i staten.

Men formentlig får hverken #youknowme eller Hollywoods boykot ifølge Frederik Hjorth en indvirkning på gennemførelsen af loven, hverken i Georgia eller i andre stater. Faktisk tværtimod.

“Hollywood har et velfortjent ry for at være venstreorienteret i den amerikanske offentlighed, så for de konservative vælgere, der støtter abortstramninger, kan boykottet faktisk give bagslag, fordi det sætter lighedstegn mellem fri abort og venstreorienterede,” forklarer han.

Lignende boykotter har ellers tidligere haft en form for effekt. Da blandt andre Bruce Springsteen og Pearl Jam aflyste deres koncerter i North Carolina, efter staten havde lovgivet mod transkønnedes valgfrihed, når det gjaldt toiletbesøg, endte det med, at North Carolina trak enkelte dele af loven tilbage.

“Når der opstår hashtags og laves boykot, er det helt sikkert, fordi Hollywood håber, at det kan have en effekt, og det kunne det måske også have haft, hvis spørgsmålet ikke havde været af så moralsk karakter. For mens der eksempelvis ved holdningen til homoægteskaber virkelig er sket et skred hos den amerikanske befolkning de sidse tyve år, er spørgsmålet om abort nærmest uændret mellem de to fløje; dem, der mener, at det handler om to individer, altså en mor og et barn, og dem, der mener, at det handler om ét individ: en kvinde,” siger Frederik Hjorth.

Og det er i disse lejre, at den henholdsvis danske abortforkæmper Birgit Petersson og den danske abortkritiker Eva Selsing befinder sig.

“Abortforkæmperne omtaler ofte det lille liv som ‘væv’, hvilket jeg finder meget problematisk. Det er jo reelt en dehumanisering af mennesket in spe, og man bruger kun begrebet ‘væv’ for at gøre det nemmere at skille sig af med. Det ironiske er, at feminister og andre, der kæmper for fri abort, ofte er dem, som i andre politiske henseender taler om medmenneskelighed og at give de svage en stemme. Men lige i den her sag skal vi åbenbart kun tage hensyn til dem, der allerede har en stemme,” argumenterer Eva Selsing.

“For mig er det argument nok at kigge på abortens historie. Kvaksalvere, forblødninger, hittebørn, tvungne, ulykkelige ægteskaber og ødelagte under- og kvindeliv,” argumenterer Birgit Petersson.

Abortdebat skaber refleksion

Selvom grundene er vidt forskellige, er der én ting, de to kvinder er enige om, nemlig at den intensiverede debat i USA kan være positiv for den offentlige bevidsthed herhjemme.

“At have fået fri abort må aldrig blive en sovepude. Stramningerne i USA er en trussel i forhold til mulighederne for at leve det liv som kvinde, man selv vælger, og jeg finder det positivt, at det har skabt så meget debat. Vi har brug for at blive mindet om, at retten til abort ikke er en selvfølge. Men også, at det er et personligt valg, og de, der vælger abort fra, selvom de for eksempel er mindrebemidlede, også skal opleve respekt om deres valg,” siger Birgit Petersson.

Eva Selsing er ligeledes glad for debatten.

“I lang tid har lovgivningen i USA været slappere end herhjemme, og det har været muligt at få abort i andet og tredje trimester. Derfor kan jeg sagtens forstå, at abortmodstanderne griber muligheden for at lave en mere moralsk lovgivning. Den modsatte side, altså pro-choicerne, har lagt sig temmeligt ensidigt op ad kvinders rettigheder og betragter ikke sjældent abort som en praktikalitet. Men jeg tror ikke, at en væsentigt skrappere lovgivning er vejen frem i Danmark. Jeg savner bare en offentlig debat om emnet, der viser flere nuancer, og det kan den verserende uenighed i USA forhåbentlig medføre,” siger hun.

Overflod af etiske dilemmaer

Og så er der Norge ... For mens alles abort-øjne var rettet mod den anden side af Atlanten, meldte vores naboland sig også ind i debatten, da et solidt flertal i det norske parlament i midten af juni besluttede, at kvinder, der er gravide med mere end et barn, og kun ønsker at få fjernet nogle af fostrene, fremover skal have deres sag behandlet i et nævn bestående af fagpersoner. Det bringer loven på linje med den danske, hvor der heller ikke er frit valg i forhold til fosterreduktion. Alligevel har lovgivningen skabt protester i hjemlandet.

“Det er vigtigt at holde øje med Norge, da det er den første indskrænkning i den norske abortlovgivning i 40 år. Men samtidig synes jeg, at det er en fornuftig lovgivning, vi har herhjemme. Jeg kan ikke se, hvorfor det ene foster skal fjernes, hvis en graviditet gennemføres,” siger Birgit Petersson, der, samtidig med sin rolle som en af de største fortalere for fri abort i Danmark, er meget kritisk, når det gælder kobling af abort med moderne fosterdiagnostik.

Fra 1985 til 2013 var hun det ene af tre medlemmer i Abortankenævnet, hvor hun blandt andet opfordrede politikerne til at stå ved deres ansvar for følgerne af de prøver, de har indført, og som blandt andet har medført, at der er blevet født et væsentligt lavere antal børn med Downs syndrom, efter at nakkefoldsscanningen blev indført i 2004.

Også Eva Selsing ser en udvikling i det moralske dilemma, når spørgsmålet går fra sundt til sygt foster.

“Som abortkritiker bliver man altid spurgt om, hvor grænsen går for, hvor sygt fosteret må være, og hvad man skal gøre, hvis kvinden har været udsat for voldtægt eller incest. Ved en eventuel lovgivning skal der selvfølgelig være plads til sådanne modifikationer, men det er et fåtal af de mange aborter, der bliver foretaget, der skyldes sådanne faktorer,” siger hun.

Den holdning deler hun med Donald Trump. ‘Som de fleste ved, og til dem, der ønsker at vide det, er jeg pro-life (abortmodstander, red.) med tre undtagelser: voldtægt, incest og beskyttelse af morens liv’, har præsidenten skrevet i en af sine tweets. Og til stor begejstring for den magtfulde religiøse højrefløj sagde han i en tale foran Det Hvide Hus i maj, at: “alle børn, fødte som ufødte, er en hellig gave fra Gud.”

Frederik Hjorth tror da også, at det netop er troen på Gud eller manglen på samme, der kan få den største betydning for debatten.

“Ateisme er den hurtigst voksende selverklærede religion i USA. Da abort er et spørgsmål om moral mere end om klasse, køn, frihed eller politik, vil der muligvis blive færre modstandere, i takt med at der bliver flere og flere ateister,” siger han.