
“Det kunne være så fedt, hvis man tog festivalsoverskuddet med ud i hverdagen”
'Den danske Cara Delevingne', model Line Brems, fortæller om sin kærlighed til Roskilde Festival og deler sine bedste festivaltips
AfRoskide Festival er i fuld gang, og i den forbindelse har vi taget en snak med en stribe faste festivalgængere.
Næste i rækken er model Line Brems, der gentagne gange er blevet udråbt som 'den danske Cara Delevingne'. Hun glæder sig til at møde nye mennesker, opdage nye kunstnere og besøg på Grød.
Læs vores første Roskilde-interview med PR Manager hos Samsøe & Samsøe, Frederikke Schantz, her.
HVEM GLÆDER DU DIG MEST TIL AT SE I ÅR?
“Jeg vil gerne opleve The Weeknd, men ellers har jeg ikke en plan over kunstnere, jeg bare skal se.
Jeg synes, det er fedt at Roskilde har så mange underground upcoming bands, som jeg aldrig har hørt om før, og som næsten altid overrasker positivt. Jeg holder meget af bare at tulle rundt og blive inspireret af noget uventet.”
HVILKEN BOD ER DIN FAVORIT?
“Jeg er mega glad for morgenmad og især grød. Det lyder måske kedeligt og lidt vammelt efter en omgang druk, men jeg synes det hjælper mig og min mave med at komme bare en lille smule i balance igen. Så stedet Grød, som det så fancy hedder, er en slags favorit, hvis ikke jeg sidder i mit telt og får mig en lunken torskerognsmad (som jeg også sætter stor pris på).”