
Dj Maria Barfod: Derfor er Musik i Lejet den bedste festival
Hvert år gæster dj og radiovært Maria Barfod, også kendt som Fedty, Musik i Lejet. Her får du hendes bedste tips til en vellykket festival
AfSommerhusstemningen ved Musik i Lejet i Tisvilde tiltrækker den 38-årige dj og radiovært Maria Barfod, der blandt andet skal gå tur i skoven, høre sin mand spille og spise sildemadder i det nordsjællandske.
DERFOR SKAL JEG TIL MUSIK I LEJET
“Der en god sommerhusstemning på Musik i Lejet, som netop foregår i et typisk sommerhusområde. Om dagen kan man sove længe, spise danske frokostretter til utroligt høje priser og gå en tur i skoven eller på stranden. Musikken begynder først op ad eftermiddagen og tidligt på aftenen, så for en voksen som mig, der ikke kan knalde ud på en festival 24 timer i døgnet flere dage i streg, er det helt perfekt.”
DET SKAL JEG HØRE
“Musik i Lejet har ikke offentliggjort deres line-up endnu, det er en overraskelse – dog ved jeg, at min mand, Tomas, spiller. Det er egentlig ret vildt, så stor succes festivalen har fået. Billetterne blev udsolgt på få minutter, uden at folk vidste, hvem der skulle spille. Så har man gjort noget rigtigt.”