Drømme accessoriesgarderober
Fra magasinet: Tre kreative kvinder viser os deres skønne accessoriesgarderober
AfCharlotte Møbjerg Ansel-Henry
Charlottes hverdag er fuld af smykker på pr-bureauet Goldmind, som hun ejer sammen med sin søster. Guldsmykker er hendes personlige favoritter - det er store tasker, slangeprint på skoene, Prada og Christian Louboutin også

Charlotte Møbjerg Ansel-Henry
“Jeg elsker mit Cartier-ur, der bare er en all-time klassiker og går til alt. Sandalerne fandt jeg på udsalg, så dem glæder jeg mig til at bruge til sommer. Billedet, uret og skoene ligger på, er faktisk fra en gammel mode- serie fra Costume, der er blevet forstørret og malet af min mor.”
Sandaler fra Dolce & Gabbana og ur fra Cartier
“Jeg køber ofte mine sko, når jeg rejser i udlandet, og et gennemgående tema på både sko og tasker er slangeskindsprint - det kan jeg godt lide. Mit yndlingsmærke er Prada, fordi de er supergode til mine fødder, men jeg er også meget vild med Christian Louboutin.”
Fra venstre: støvler fra Valentino, pumps fra Prada, sandaler fra Christian Louboutin og Prada, pumps fra Christian Louboutin og Chloé og sko fra Stylesnob

Charlotte Møbjerg Ansel-Henry
"Jeg bruger mellem fire og otte armbånd hver dag og veksler mellem disse."
Armbånd fra Marlene Juhl Jørgensen, Vibe Harsløf, Sif Jakobs Jewellery, Othmar og Arena Copenhagen
“Jeg køber mine smykker alle steder - fra loppemarkeder i udlandet til butikker i København.”
Halskæder fra Marlene Juhl Jørgensen og Vibe Harsløf
“Signetringen med initialerne C.M. er et arvestykke fra min farfar. Gravøren havde i sin tid stavet hans navn forkert - med et C i stedet for et K - men nu passer den med mine initialer. Rosen er fra min brudebuket. Jeg har forgyldt den i 24 karat guld, og den er nu over ti år gammel.”
Ringe fra Ole Lynggaard, Nord by Thomsen, Arena Copenhagen og Josephine Bergsøe

Charlotte Møbjerg Ansel-Henry
“Jeg har ikke så godt af sol, så om sommeren gemmer jeg mig gerne under min hat. Min yndlingstaske er denne fra Chanel - den var et treat til mig selv for nogle år siden i Paris. Til sommer glæder jeg mig også til at få mine fødder i disse slangeprintespadriller. Jeg er meget glad for flade sko om sommeren.”
Taske fra Chanel, clutch fra Prada, tørklæde og espadriller fra Stylesnob og hat fra H&M
“Jeg er mest til de store tasker, da jeg skal have plads til alle mine ting, blandt andet min computer. En af mine yndlingstasker er den sorte fra Prada, som jeg næsten bruger hele tiden.”
Fra venstre: taske fra Leowulff og Christian Louboutin, clutch fra Bottega Veneta, tasker fra Leowulff, Prada og Stylesnob og clutch fra Stylesnob

Charlotte Jagd
Noget nyt, noget arvet og en masse sorte sko, støvler og tasker. Det karakteriserer Charlotte Jagds cool accessoriesgarderobe

Charlotte Jagd
“Jeg går næsten altid efter sorte sko - jeg er lidt farvefor- skrækket. Jeg elsker at kombinere dem med et helt sort outfit. Sko er mine yndlingsaccessories. Den forkærlighed opstod for mange år siden, da jeg arbejdede i skoforretningen Notabene.”
Støvler fra Tabitha Simmons, sandaler fra Balenciaga, sandaler fra Alexander Wang og pumps fra & Other Stories
"Jeg er vild med, at Isabel Marant er sin stil tro. Hendes sko har et fint snit og en god pasform. Jeg bruger næsten altid høje sko - både til hverdag og fest - og mine Lazio-støvler (til venstre, red.) er nok dem, jeg har brugt allermest. De er pæne til alt.”
Støvler fra Isabel Marant

Charlotte Jagd
“Jeg har altid de her smykker på. Jeg tager kun mit ur og mine ringe af, når jeg skal sove, mens resten bliver på. Love-armbåndet fra Cartier er 25 år gammelt. Det er min mors gamle, og jeg elsker det. Min ring med sten er også fra min mor. Den fik hun i gave af min far, da jeg blev født.”
Armbånd fra Jane Kønig, Line&Jo og Cartier, vintage Rolex-ur og ring fra Marlene Juhl Jørgensen
“Jeg vælger aldrig smykker ud fra, om det er sølv eller guld. Jeg har altid disse to øreringe fra Sophie Bille Brahe på - den venstre fik jeg af mine forældre, da jeg fyldte 30 år. Min guldkæde er fra Jane Kønig, og halskæden i sølv er fra Marlene Juhl Jørgensen.”
Halskæde fra Jane Kønig, ring og halskæde fra Marlene Juhl Jørgensen og øreringe fra Sophie Bille Brahe

Charlotte Jagd
“Disse pumps er mit første skokøb fra Isabel Marant. Jeg købte dem i London, og selvom de efterhånden er flere år gamle, elsker jeg dem stadigvæk. Efter at have set Costumes chefredaktør, Rikke, og hendes fine Céline-taske blev jeg nødt til at eje en næsten magen til. Jeg var så heldig at finde denne på secondhandhjemmesiden Iblamelulu.dk. Det er den taske, jeg bruger allermest.”
Taske fra Céline, jeans fra Acne og sko fra Isabel Marant
“Min store taske fra Balenciaga har efterhånden ni år på bagen - jeg bestilte den hjem hos Holly Golightly-butikken i København, før de begyndte at forhandle deres tasker, og jeg har været meget glad for den. Mine støvler er mine yndlings flade sko. De er købt i London, og jeg synes, at de bare bliver federe, jo mere slidt de bliver. Jeg bruger dem typisk om sommeren med bare ben til en kjole eller shorts.”
Clutch fra Proenza Schouler, taske fra Jérôme Dreyfuss og Balenciaga, hat fra Monki og støvler fra Vivienne Westwood

Charlotte Jagd
“Jeg købte mine Converse-sneakers inden Roskilde Festival sidste år. Hatten bruger jeg typisk, når jeg er på ferie. Solbrillerne er et par meget gamle aviators fra Ray-Ban, som er købt i en spøjs butik i Singapore for mange år siden. Tørklædet bliver også brugt som sarong eller sat op i håret, og ellers mikser jeg mine klassiske smykker med nogle perlearmbånd, som min søde niece og nevø har lavet.”
Hat fra Etro, sneakers fra Converse, tørklæde fra Alexander McQueen, solbriller fra Ray-Ban, hjemme- lavede perlearmbånd og læbepomade fra Smith’s

Charlotte Jagd
“Til fest elsker jeg at bruge de her smykker - de passer godt til mit temperament. Jeg kan godt lide at pynte mig med ting, som skiller sig ud fra min ellers enkle stil. Min clutch fra Céline bruger jeg også kun til fest. Jeg kan godt lide, at den er så enkel i udtrykket. Mine to beautybokse er gamle. Den hvide er faktisk min farmors gamle - hun fik den i bryllupsgave.” Beautybokse fra Louis Vuitton og vintage, solbriller og clutch fra Céline, bælte fra Julie Fagerholt Heartmade, halskæde og armbånd fra Aprosio & Co. og hårspænder fra M.C Davidian

Charlotte Jagd
“Det er her, jeg gør mig klar om morgenen. Min parfume fra Diptyque hedder Tam Dao, og det er en duft, som jeg har brugt i over otte år nu. Det er også her, jeg opbevarer mine smykker. Guldkæden på billedet har jeg arvet efter min farmor.”
Bord fra Fil de Fer, duft fra Diptyque, smykkeskrin fra Louis Vuitton, hårbånd fra Missoni og duftlys fra Byredo

Helene Skytte
Helene Skytte har en taske- og skogarderobe, som de fleste af os bare kan sukke drømmende efter. Ud over sko og tasker fra Ganni er Céline, Gianvito Rossi og Christian Louboutin blandt hendes favoritter

Helene Skytte
“Sandalerne fra Céline er mine yndlingssommersandaler. De tilfører et godt farvetwist. Jeg er desuden vild med sneakers fra Nike. De laver fede modeller i fine farvekombinatio- ner. Tasken er en favorit, når jeg skal ud i byen - blandt andet fordi man ikke har spottet den på så mange andre. Bæltet bruger jeg enten med et par jeans eller til en kjole for at gøre looket mere råt. Når det kommer til solbriller foretrækker jeg dem store som disse.”
Taske og sandaler fra Céline, sneakers fra Nike, solbriller fra Stella McCartney og The Row og bælte fra Balmain

Helene Skytte
“Jeg kan godt lide at hoppe i disse pumps fra Christian Louboutin til fest. Hans sko er så gode at gå i.”
Sko fra Christian Louboutin og taske fra 3.1 Phillip Lim
"Jeg kan godt lide et farvetwist i mit outfit. Når jeg bruger mine mindre tasker som disse, bruger jeg typisk også et net, der har plads til computer og de andre ting, jeg skal have med på arbejde.”
Tasker fra No. 21 (cognac), Ganni (slange og mørkeblå) og Céline (creme og grøn)

Helene Skytte
“Sort er altid en sikker klassiker, og min favorit lige nu er min lille Nano-taske fra Céline, som jeg har fået i julegave af min mand og mine forældre - jeg bruger den næsten hver dag. Min nyeste i samlingen er fra Valentino.”
Fra venstre: tasker fra Céline, Ganni, Givenchy, Céline, vintage-Chanel og Céline
COS_14441-Garderobe.indd
“Jeg elsker nude makeup, sko og tasker - det er så flot, især til foråret og om sommeren.”
Lille taske fra Chloé, stor taske fra Céline og sko fra Céline, Christian Louboutin, Ganni, Valentino og Miu Miu

Helene Skytte
“Jeg bruger denne hælhøjde meget - både på arbejde og til diverse arrangementer. Mine Gianvito Rossi-sko har jeg i to forskellige farver, og de er mine yndlingssko. De er superfemi- nine med en flot udskæring til bare fødder og ben. Jeg kan også godt lide detaljer som nitter, der giver et råt touch.”
Fra venstre: sko fra Valentino, Gianvito Rossi, Gianvito Rossi og Alaïa

Helene Skytte
“De flade sko er gode til hverdag og til foråret. Disse er mine favoritter lige nu.”
Sneakers fra Isabel Marant, ballerinaer fra Ganni, loafers fra Givenchy og Miu Miu og ballerinaer fra Christian Dior
“Jeg er mest til guld og diamanter, men jeg kan godt lide at blande dem med sølvsmykker og perler, så det bliver et godt miks.”
Øreringe fra Sophie Bille Brahe og ringe fra Marlene Juhl Jørgensen og Sophie Bille Brahe
