
Ekspertens bedste råd mod eksamensstress
Får du hjertebanken og svedige håndflader, når kalenderen siger eksamenstid? Du er ikke alene. Vi giver dig ekspertens bedste råd til en (næsten) stressfri eksamensperiode
AfSommer er lig med sol, ferie og tid til afslapning. Men for mange er sommer også ensbetydende med angst, svedige håndflader og stress – det er nemlig eksamenstid.
Vi lever i et samfund, hvor karakterer er i fokus og forventningerne er høje – fra vores omgivelser og ikke mindst fra os selv. Eksamensperioden er derfor en stresset tid for mange unge, og i alt for mange tilfælde bliver presset så stort, at nogen bukker under.
For at dulme nerverne har vi talt med cand.mag. i psykologi Anna Stelvig fra klinikken Studymind, der tilbyder værktøjer og forløb, som får studerende lettere igennem studietiden.
Anna er specialiseret i at behandle eksamensangst, og deler her sine syv bedste råd til at tackle den stress, der kan opstå i eksamensperioden.
1. Lav en læseplan
“Noget af det bedste, du kan gøre for sig selv, er at lave en læseplan. Planen hjælper dig med at strukturere din tid og skabe overblik, og så viser den dig, at du nok skal nå det hele. Det er vigtigt, at planen ikke kun indeholder de ting, du skal nå – den skal også indeholde pauser og fritid.”
3. Fokusér på læring
“Studietiden, og eksamen, handler om at lære og udvikle sig fagligt og personligt. Så fokusér på dét, i stedet for på din karakter. Selve eksamen er et øjebliksbillede, som du kun til en vis grad kan påvirke, men når det kommer til faglig læring, har du kontrollen. Så beslut dig for, at du vil lære – så følger den gode karakter sandsynligvis med.”
4. Drop skrækfantasierne
Ifølge Anna Stelvig er forventningspresset og skrækscenarier om slutresultatet noget af det, der stresser allermest op til en eksamen.
“I stedet for at bruge din energi på bekymringer og forestillinger om resultatet og hvad der måske sker, skal du lægge dine kræfter på det faglige, følge din plan, og tage det ét skridt ad gangen.”
7. Mange veje fører til Rom
Afsluttende minder Anna Stelvig os om, at der er mange veje til drømmejobbet. Selvom vi lever i en verden, hvor presset er stort, er verden ikke sort/hvid.
“Du kan sagtens realisere dine drømme og få succes i livet – også selvom dit gennemsnit ikke er tocifret,” siger Anna afslutningsvist.
Hvis du har brug for yderligere råd, vejledning eller en snak, kan du besøge Anna Stelvigs hjemmeside, hente hendes app i App Store eller Google Play, eller booke en samtale.