Flora Ofelia: "Havde det været i dag, som det var dengang, var det ikke sikkert, jeg havde fået lov til at blive skuespiller”

"Jeg blev kaldt ind til en snak med Tea Lindeburg, instruktøren, i sommeren 2020, men jeg vidste ikke helt, hvad samtalen skulle handle om. Sidst jeg blev kaldt ind til sådan en samtale, var det for at høre, hvad jeg syntes om manuskriptet, men denne gang ville hun fortælle, at jeg havde fået rollen. Så det var først der, jeg fik af vide, at jeg havde fået rollen. Jeg havde lyst til at skrige, men jeg prøvede bare at holde det inde og virke totalt cool," siger Flora Ofelia, som efter beskeden købte et smykke til sig selv – en tradition, hun vedligeholder, hver gang hun får en ny rolle.

Selvom hun ikke var et sekund i tvivl om, at hendes svar var et rungende ja, var det ikke uden skrupler, at hun gik ind til rollen. Det er nemlig første gang, at hun indtager en solo-hovedrolle – og selvom hun efterhånden har noget erfaring inden for faget, føler hun, at det er et overvældende ansvar, der ligger på hendes skuldre.

"Jeg vidste, jeg havde et ansvar, for hvis jeg fuckede den her rolle op, så ville jeg også ødelægge hele filmen, fordi det er mig, der bærer den. Så jeg var også vildt nervøs,” siger hun. Det kræver dog ikke mere end et par få optagelsesdage, før hun følte sig tryg ved at skulle træde ind i rollen.

"Da jeg stod på Fyn til optagelserne, fandt jeg ud af, at alle folk bag om filmen var helt afslappede. Tea er også virkelig dygtig, og hun var god til at få mig til at føle mig tryg. Vi havde haft mange møder, hvor vi havde snakket det hele igennem inden vi begyndte, og på den måde klædte hun mig utrolig godt på til rollen. Ud over det connectede vi lige fra start, og så blev vi utroligt tætte under optagelserne, hvor vi boede i samme hus,” siger hun.

Fra MGP til det store lærred

"Vi har en vinder: Flora Ofelia!"

Sådan lød det i 2015 ved børnenes Melodi Grand Prix. Den dengang kun 9 år gamle Flora Ofelia Hofmann havde ingen idé om, hvad hun ville i fremtiden, og hun havde i hvert fald aldrig drømt om, at en vindersang i MGP ville blive startskuddet til den skuespillerkarriere, hun i dag er godt i gang med.

"Jeg blev kontaktet af en caster, som spurgte, om jeg ville til casting på animationsfilmen Den magiske juleæste, efter hun havde hørt min stemme i MGP. Jeg fik rollen, og de efterfølgende år blev hun ved med at kalde mig ind til flere castings, så det var faktisk hende, der satte gang i min skuespilkarriere. Derfra blev jeg vildt forelsket i branchen – og i skuespillet – og begyndte selv at opsøge castings,” fortæller Flora Ofelia.

Hvad der startede som en MGP-sang har i dag, kun syv år senere, sikret den unge skuespillerinde bærende roller i blandt andet Ulven kommer og senest hovedrollen Lise i Du som er i himlen. En tilfældighed, kalder Flora Ofelia Hofmann det selv. Det var nemlig langt fra med drømmen om at skulle ende på det store lærred, at hun dengang tilmeldte sig MGP. Faktisk havde hun ingen idé om, hvad hun gerne ville være, 'når hun blev stor'. Alligevel lå det på flere måder i kortene, at hendes karriere ville udspille sig i rampelysets skær – for når man hedder Hofmann Lindahl til efternavn og har en far, som er komponist, musiker og producer samt en storesøster, der også er skuespillerinde, kan man vist godt sige med en vis sikkerhed, at Flora Ofelia har båret kærligheden til skuespillerfaget fra barnsben.

Det var dog helt uden pres fra omgivelserne, at Flora Ofelia fandt sin vej ind foran filmkameraet. Og det er et privilegie, som rollen i Du som er i himlen for alvor har sat i perspektiv for den unge skuespiller – for der er langt imellem den hverdag, Flora Ofelia navigerer i, og Lises. Selvom de på mange står samme sted i livet – begge er unge kvinder, som er på vej ud i verden i håbet om en lys fremtid – betyder de to forskellige tidsaldre, at de har vidt forskellige muligheder.

"Dengang skulle man følge sine forældres fodspor. Hvis din mor var frisør, skulle du også være det. I dag er der heldigvis ikke noget med, at hvis min mor dør, så skal jeg overtage familien og gården. Jeg har enormt mange friheder sammenlignet med unge kvinder på min alder dengang: Jeg har mulighed for at komme på et hav af uddannelser, og jeg bestemmer mere eller mindre selv, hvad jeg vil i livet. Det er noget af det, filmen virkelig har lært mig at sætte pris på. Det gør nemlig, at jeg ikke skal være bange for, hvis jeg en dag skulle skifte mening omkring min karriere og have lyst til at gå en helt anden vej. Så det gør da, at jeg kan slappe mere af i, at det nu er skuespilfaget jeg – i hvert fald i første omgang – har lyst til at satse på. Havde det været i dag, som det var dengang, var det ikke engang sikkert, jeg havde fået lov til at blive skuespillerinde. Men det blander min familie sig heldigvis uden om,” siger Flora Ofelia.

Gennembrudsrollen har fået hende til at reflektere over sine egne privilegier. For selvom det har været en stor udfordring at skulle sætte sig ind i, hvordan livet og hverdagen var for over 100 år siden, når man blot er 16 år gammel og lever i en helt anden samtid, indrømmer hun også, at det har været en øjenåbner for hende at opleve på egen krop, hvordan tidligere tiders kvinder har levet.

"I dag lever vi allesammen så meget i nuet og er centrerede omkring os selv, og jeg tror ofte, vi glemmer, at der har været en fortid. Før jeg læste manuskriptet, vidste jeg for eksempel ingenting om 1800-tallet. Jeg vidste ikke, hvordan fødsler foregik dengang, og at der var så stor risiko for, at enten moren eller barnet døde. Det gik først op for mig, da jeg læste manuskriptet. Særligt fordi filmen er baseret på en virkelig hændelse, og fordi det har været virkelighed for så mange kvinder, har det været en øjenåbner, at det var sådan nogle udfordringer – som jo er ret fjern fra i dag – de stod overfor dengang. Jeg har førhen taget for givet, at man kunne føde uden at være bange for at risikere nogle liv, så det har da gjort, at jeg endnu mere værdsætter den tid, jeg lever i,” indrømmer hun.

Af rollen har Flora Ofelia Hofmann mest af alt lært, at hun er heldig. Heldig, fordi hun har mulighed for at følge de drømme, hun vil. Og heldig, fordi hendes forældre støtter hende i lige præcis det, hun gerne vil. Og for nu håber hun, at fremtiden bringer flere store roller og ikke mindst en uddannelse inden for skuespillerfaget. Og skulle hun en dag have lyst til at skifte til en helt anden branche, ved hun, at hun også kan gøre det, uden at der medfølger løftede øjenbryn fra omgivelserne.

For nu nyder hun de mange rosende ord, som har fulgt i kølvandet på Du som er i himlen. Når interviewet er slut, og hun har lagt på, skal hun videre til Estland, hvor hun har fået en stor rolle i en ny, stor spillefilm hos Nordisk Film. Mere kan hun ikke røbe for nu – men hun lover, at det bliver spændende.