“For mig er vold, diskrimination og trusler på livet noget, der sker hver uge”

Hvornår deltog du første gang i Pride?
“Jeg var 18 år gammel og lige flyttet til København for at starte på en privatejet skuespillerskole. Jeg tog afsted sammen med en af mine venner, som jeg kendte gennem noget teaterarbejde, og det var en kaotisk oplevelse: Jeg var ung og meget grøn bag ørerne, og jeg anede ikke, hvad der foregik, så jeg endte bare med at hoppe på den første, den bedste vogn, hvor der var gratis øl. Dér stod jeg så med en paryk og et par meget flade stiletter.

Jeg er født og opvokset på Lolland, så jeg har aldrig rigtig haft rum til at kunne være mig selv. Der var ikke plads til, at man kunne få lov til at stikke særligt meget ud – og hvis du gjorde, var konsekvensen vold, ekskludering, andetgørelse og diskrimination. Det er en form for socialt fængsel. Jeg er jo ret farverig, for at sige det mildt, og ikke helt efter normerne, så jeg skulle kæmpe meget for retten til at være mit eget, autentiske jeg. Samtidig var jeg forvirret over, hvem jeg var, og min egen kønsidentitet, som jeg skulle forstå. Jeg har altid manglet det dér rum, hvor jeg kunne trække vejret som mig selv og ikke gennem andres forventninger til, hvad jeg skulle være. Derfor var det også skønt at opleve Pride: Det var jo første gang, at jeg så et sted og nogle mennesker, som jeg kunne spejle mig i. Det var enormt rart at stå dér som 18-årig og endelig blive mødt i sin eksistens.”

Hvad betyder Pride for dig?
“Betydningen af Pride har ændret sig en del for mig over årene. Da jeg var yngre, var det helt klart et moment, hvor jeg kunne få lov til at eksistere som mig. Efterhånden som jeg er blevet ældre, og jeg er begyndt at leve mere autentisk hver dag, er Pride mere blevet en begivenhed, hvor jeg ved, at der bliver lyttet til LGBTQIA+-personer, og at vi bliver set mere. Så det er også et øjeblik, hvor vi virkelig må få minutterne til at gælde: Det er nu, fokusset er der, så det er nu, vi kan skrige op om de ting, der foregår alle 365 dage i løbet af året. Derfor er Pride blevet mere en kamp end en fejring for mig.”

Hvorfor er Pride i dine øjne fortsat vigtigt?
“Pride er vigtigt, men: Det er vigtigt i den forstand, at der stadig dagligt, ugentligt, månedligt og årligt foregår vold mod LGBTQIA+-personer. For mig er vold, diskrimination og trusler på livet noget, der sker hver uge. It's a part of my life, it's an everyday thing.

Så Pride er vigtigt, men det skal også gøres ordentligt, hvilket det ikke altid bliver gjort. Det er nødt til at være intersektionelt, og i mine øjne bør der komme et meget større fokus på, at folkene bag får den uddannelse, der skal til, for, at de forstår, hvad der skal arbejdes med: Der skal ske en frigørelse af LGBTQIA+-personer og ikke bare en assimilering ind i strukturen, som undertrykker os.

Der er et citat af den skønne Marsha P. Johnson, som jeg håber, at folk vil læse, reflektere over og tage ind: ‘No pride for some of us without liberation for all of us’. Pride bliver ofte gjort til et spørgsmål om, hvor godt vi som LGBTQIA+-personer kan tilpasse os samfundet og lade som om, at vi heteroseksuelle, ciskønnede og alt muligt andet. På den måde er det kun nogle, der får pride, mens andre bliver ladt i stikken. Det er 2021 – det er slut med, at folk bare assimilerer ind til at passe ind i resten af samfundet og efterlader os andre. Vi skal have frigørelse, ikke assimilering.”

Til årets WorldPride skal du optræde som drag artist til Drag Night. Hvad betyder dit erhverv for dig?
“Jeg begyndte at lave drag for fem år siden, hvor jeg droppede ud af den skuespillerskole, jeg gik på, fordi de var meget diskrimerende og sagde, at jeg ikke kunne få lov til at være feminin og homoseksuel. Men jeg havde stadig de her kreative lyster og et behov for at underholde, og det var derigennem, at jeg fandt drag. Det tillod mig at underholde og performe, men på mine egne præmisser, med mine egne regler og min egen æstetik, og hvor der ikke var en eller anden 55-årig heteromand, der fortalte mig, at jeg var forkert, fordi jeg er feminin og queer.

Når jeg optræder som drag, har jeg hele mit kreative virke med mig. Det er ikke bare at tage en kjole og lidt læbestift på, og så gå ud på scenen og mime til en sang: For mig handler det om at genfinde og tage ejerskab over min identitet, som er en feminin, queer transkvinde.”