Frihedens formsprog

Sensualitet er også netop et af de nøgleord, man kommer til at tænke på, når man kaster et blik på kollektionens forskellige look. Knælange A-formede nederdele, elegante matchende sæt og løse frakker peger mod et behov for at kunne bevæge sig frit – men samtidig virker kjolerne med udskæringer til ryg og ribben, bandeau-toppene med kig til maven samt de mange styles i smørblødt læder og stoffer, der smyger sig om kroppen, til at tale direkte ind i én af de største mangler, mennesker har lidt under gennem corona-pandemien: berøring.

“Kollektionen er ikke en kommentar til de nye adfærdsmønstre, som vi har tillagt os under pandemien og lockdown, men nærmere et manifest om at kunne bevæge sig udenfor igen. Tøjet viser kroppen ubeskyttet – det er en meget taktil kollektion. Jeg ville gerne give en stærk følelse af sensualitet til de kvinder, som har tøjet på, og jeg håber virkelig, at det vil være muligt at have den type interaktion igen, når folk bærer kollektionen,” siger Nadège Vanhee-Cybulski, som gennem sin karriere har rundet modehuse som Maison Martin Margiela, Céline under Phoebe Philo og The Row.

Mens flere modehuse i løbet af det seneste år har vendt sig mod homewear for at tilgodese det fornyede behov for praktisk, komfortabelt tøj, der er opstået som en reaktion på de mange ekstra timer, vi nu bruger derhjemme i stedet for ude i verden, valgte Nadège Vanhee-Cybulski at gå en anden vej. Hermès har altid omfattet varer til cocooning i hjemmet, påpeger hun – de bløde tæpper, en varm cashmere-strik – men med denne kollektion så hun et større behov for at tale ud over vores midlertidige hjemmetilværelser.

“Det var brutalt for alle at være i lockdown. Hos Hermès er vi jo stærkt afhængige af at være kreative; der er mange ting, man ikke forbereder eller sætter ord på, men som bare opstår ud af intuition eller spontanitet, når man står i studiet. Da vi skulle lave den her kollektion, var vi alle isolerede i vores lejligheder – vi skulle for eksempel lave farvekorrektioner over Zoom. Men på en måde forstærkede det også arbejdsprocessen, fordi jeg kunne bruge meget mere tid på at kigge ind i mig selv og undersøge, hvad der er min stemme og virkelig opnå en god forståelse af, hvad jeg gerne ville sige,” fortæller Nadège Vanhee-Cybulski.

“Med kollektionen var det vigtigt for mig at vække en følelse af respiration, af at føle sig i live. Det afspejler sig også i farverne – jeg elsker den lyseblå nuance, som afspejler en fuldstændigt utopisk blå himmel, og den stærkt røde, som emmer af passion. Kollektionen handler virkelig om at lade sig selv drømme om og håbe på en mere positiv fremtid,” siger hun og fortæller, at hendes eget favorit-look fra kollektionen netop er et sæt bestående af matchende skjorte og bukser i en prangede valmuerød nuance, som kalder på alt andet end dage isoleret i hjemmet.

Mode handler om individualitet

SS21-kollektionen er nok den mest minimalistiske fra Nadège Vanhee-Cybulskis hånd, siden hun i 2014 tog sine første skridt hos Hermès. Under processen med at skabe kollektionen kiggede hun blandt andet mod 90’ernes rene linjer og knivskarpe skræddersyning, fortæller hun, hvilket forstærker idéen om en tidløs, men stadig vedkommende garderobe. Mantraet om tidløshed bliver også forstærket af processen bag kollektionen, idet mange af de styles, som blev fremvist i Paris i oktober, oprindeligt skulle have været en del af London resort-kollektionen i april, der dog blev aflyst som følge af covid-19.

“Vi redigerede meget i kollektionen, men fandt også ud af, at vi havde en stærk, ren kernekollektion. For mig at se siger det noget om, at det, vi gjorde før covid-19, også var ret konstruktivt – selvom en pandemi blev bragt ind i spillet, var kollektionen stadig relevant,” fortæller Nadège Vanhee-Cybulski, hvilket også understøtter hendes generelle syn på mode:

“I mine øjne handler mode om at udtrykke sin individualitet og sine drømme – og ikke nødvendigvis en spejling af sæsonens trends,” siger hun.

Kollektionens kerneværdier – tidløshed, relevans og et behov for at gå back to basics i form af purisme og rene linjer – afspejlede sig også i fremvisningen af den. Mens nogle kunne opleve showet live i Paris, var mange forhindret i at rejse – noget, der gjorde sig gældende under modeugerne i samtlige byer og kaldte på nye, kreative løsninger fra de forskellige modehuse. Mange tyede til digitale påfund – Pradas futuriske livestreaming, Moschinos marionetdukke-show og Balmains virtuelle publikum – men Hermès valgte at gå i en anden retning. Forskellige kunstnere, herunder fotograferne Sam Rock og Camille Vivier, blev bedt om at fortolke kollektionen gennem en række kunstværker, der blev samlet i en scrapbog og sendt til redaktører verden over.

“På det tidspunkt sad vi midt i social distancering og den frustration, det medførte. Derfor ville jeg gerne bruge et meget velkendt medie, nemlig bogen. Jeg tror, at vi alle havde fået en overdosis af Zoom og alle de her digitale løsninger, og det var rart i stedet at få lov til at komme med ind i alles hjem via bøgerne og ikke mindst at danne et fællesskab med alle kunstnerne, som gav deres input til kollektionen,” siger Nadège Vanhee-Cybulski, der fortæller, at hun for at bygge bro mellem det digitale og det fysiske havde indlagt koder i bogen, som modtagerne kunne scanne med deres telefoner og dermed blive præsenteret for videofremvisninger af kollektionen.

“Det, der har været virkelig interessant ved pandemien, er, at den har været en katalysator for nye måder at arbejde og kommunikere på. Det var første gang for os, at vi eksperimenterede med platformen, og det er helt sikkert noget, vi vil fortsætte med fremover,” siger hun.

Lockdown i Paris

Før SS21-showet udgav Hermès vanen tro modehusets noter om kollektionen. Denne gang udkom de i form af et kort digt, som strofe for strofe beskriver limboet mellem normalitet og total nedlukning, som hele verden befinder sig i lige nu, og de læringer, vi kan tage med os fra det seneste år – blandt andet med refleksioner over vores ‘sårbarheder’ og ‘skjulte fejl’.

“Jeg tror, at pandemien har været én stor læringsproces for os alle. Vi havde nået et punkt, hvor vi havde glemt, at vi på mange måder bare er dyr, som kan blive udslettet fra planeten, hvis vi ikke passer på. Samtidig har vi set konsekvenserne af klimaforandringerne og ikke mindst globaliseringen. Men sårbarhederne er ikke kun fysiske: Gennem lockdown er vi blevet testet, og jeg har oplevet, at den her nye kontekst har fået mange omkring mig til at genoverveje, hvad deres formål i livet er. Så det handler også om at kigge ind i sig selv og acceptere de fejl, man opdager,” siger Nadège Vanhee-Cybulski.

Det gjorde sig også gældende for Nadège selv. Som resten af Paris’ befolkning var hun under lockdown fanget i sin lejlighed bortset fra den ene time om dagen, hvor hun måtte bevæge sig maksimalt én kilometer væk fra sit hjem – og ud over at det betød, at hun kunne bruge mere tid sammen med sin nyfødte datter, gav det hende også tid og plads til at se ind i sig selv.

“Jeg tror, at det er lettere at være 42 som jeg selv og leve under en pandemi, end det er at være 25 og leve under en pandemi. Jeg føler med teenagerne og alle de unge mænd og kvinder, som må gemme sig væk og ikke kan se deres venner. Jeg må indrømme, at jeg selv har nydt, at jeg kunne sænke farten for en stund og finde balance. Det har sat tingene i perspektiv. Jeg er blevet meget mere pragmatisk og er mere okay med, at tingene ændrer sig, uden at jeg behøver at panikke over det. I dag er situationen sådan her, og i morgen er den måske anderledes – og det må jeg acceptere,” siger hun.