Google-direktør Malou Aamund: “Vi skal holde op med at se andre mennesker som glansbilleder”
Mød den danske topleder, som prøver at skabe plads til fejl – både for sine tre døtre og andre unge kvinders skyld
AfSom dansk direktør for Google er Malou Aamund med til at skabe den verden, hendes døtre Luka, Aia og Olivia er ved at blive voksne i. Selvom verden generelt bliver bedre, så er forventningspresset blevet større og tiden mere knap, og det er hendes døtres – og deres generations – største udfordring.
Som de sidder der, tæt op ad hinanden, ser det ud, som om de er viklet ind i hinanden. Ben og blomstrede sommerkjoler blander sig, men de fire par øjne, der kigger ind i kameraet, minder om, at der er tale om fire forskellige personer: Malou Aamund og hendes tre døtre Aia på 22, Olivia på 18 og Luka på 13.
Selvom Malou Aamund og hendes døtre på en fotoskydning til et modemagasin kan ligne det glansbillede, mange efterstræber, så bliver de også selv påvirkede af det. Og netop det forventningspres er den største forskel på at være vokset op i 70’erne, som Malou gjorde, og i 00’erne og 10’erne, som hendes døtre gør.
“Den største udfordring for dem er, at de er en del af en generation, der stiller enormt høje krav til sig selv. Der er noget i tiden, der skaber en nulfejls-kultur. Unge mennesker i dag er grotesk ambitiøse, uanset om det handler om at få 12-taller, bo perfekt eller deres udseende. Man må ikke sjuske med noget helst,” siger Malou, der har svært ved at genkende sin tidlige ungdom i den, hendes døtre oplever.
“Forskellen er slående, når jeg tænker på, hvordan jeg
hvordan jeg boede, og hvad jeg spiste som 18-årig. Der handlede det også om at leve livet, og der var plads til fejl. Det er synd, at folk bliver så ensporede, for det kommer der hverken spændende mennesker eller medarbejdere ud af,” siger Malou Aamund.
Malou Aamund er en af de første, talen falder på, når danske medier skriver om kvindelige topledere, og hendes liv og karriere har været en demonstration af en af hendes stærkeste overbevisninger, nemlig at kvinder kan kombinere et ambitiøst arbejds- og familieliv. Alligevel lægger hun ikke skjul på, at det har været hårdt.
“Når jeg kigger på mine børn og tænker over, hvilket liv jeg ønsker for dem, så håber jeg ikke, at de får samme forløb som mig. Arbejdsmarkedet i dag har ændret sig, og der er heldigvis mulighed for at arbejde mere frit med fleksibilitet og plads til læring, nysgerrighed og eksperimenter.”
Forventningspresset ligger i tiden
Malou Aamund ved, hvad hun snakker om. Ud over at opleve den yngre generation hjemme på matriklen oplever hun den også på arbejdsmarkedet i sit job som direktør for den danske afdeling af Google. Hun prøver at gøre op med den tilstræbte perfektionisme både for sine døtre og andre unge kvinders skyld, og så fordi den slet ikke er brugbar: Google har lavet interne undersøgelser og fundet ud af, at det ikke er dem med de højeste karakterer, der klarer sig bedst i virksomheden.
“Jeg prøver at fortælle folk, at der ikke er én opskrift på succes, og at det kræver masser af nedture og nederlag at nå toppen. Ofte hører man ikke om, hvor svært det har været, eller hvilke nederlag der har været på vejen.”
22-årige Aia begyndte at studere psykologi og erhvervsøkonomi på CBS sidste efterår, og hun har også oplevet en kultur, hvor man skal have gode karakterer, tidligt skal tænke over jobmuligheder og på sigt kunne balancere et familieliv ved siden af.
“Du har været god til at fortælle os om dine nederlag. Når jeg føler mig stresset og uforberedt før en eksamen, så hjælper det, at du fortæller mig, hvordan du dumpede tin din bachelor, og at man ikke behøver gøre alt rigtigt hele tiden”, siger hun. Også i modebranchen, hvor Olivia er ved at etablere sig, er kravene blevet skærpet. Malou arbejdede som model i New York efter gymnasiet, men hun var ikke ubetinget begejstret, da Olivia fortalte, at hun gerne ville arbejde som model i sine sabbatår.
“Vi havde en hel del snakke om det. Der bliver stillet nogle vilde krav til nogle meget unge piger, og branchen er meget mere ekstrem nu. Dengang kunne man godt være normal slank, havde det sjovt og gå i byen med sine venner, men i dag er branchen blevet ekstrem professionaliseret. Jeg synes, det er svært, at der bliver stillet så ekstreme krav til de unge modeller”, siger hun og kigger lidt bekymret på Olivia.
Det er dog ikke kun udefra, at de store forventninger til én selv kommer fra. Forældrenes succesfulde arbejds- og kærlighedsliv – Malou har i 25 år dannet par med radio- og tv-vært Mikael Bertelsen, der også er programchef på Radio 24syv – påvirker også pigerne.
“Min mor og far har aldrig lagt pres på os for at skulle opnå noget bestemt, men det er svært ikke at lade det påvirke ens egne forventninger, at de har spændende karrierer, tre børn, et hus, der ser ud, som de gerne vil have, og hinanden. Tingene kører ligesom for dem,” siger Aia.
“Ja, man tænker lidt: ‘Hvad hvis jeg ikke opnår det?’,” siger Luka. Malou er stille lidt tid.
“Jeg har måske selv været lidt for ambitiøs,” siger hun så. “Jeg er meget bekymret for, at mange unge kvinder kigger på, hvad jeg har, og tænker, at det er uopnåeligt. Mange kvindelige ledere taler om, hvor hårdt de arbejder, men selvom man skal fortælle folk, hvad virkeligheden er, så synes jeg også, at de kan få det til at lyde, som om man ikke kan have et fuldt liv ved siden af. Jeg er meget opmærksom på at give et billede af, at man både kan være topleder og prioritere familien superhøjt, men det er en bumpy road som for alle andre. Vi skal have gjort op med at se andre mennesker som glansbilleder og deres karrierer som strømlinede.”
Der er især én periode i familiens liv, der har været svær. I forbindelse med Malous arbejde hos IBM flyttede familien, da børnene var små, til USA, hvor de boede i to år. Hjemkomsten til Danmark var hård.
“Vi var ved at istandsætte vores nye hus, børnene startede i nye institutioner, og vi vendte hjem til nye jobs. Der var krav på alle hylder,” siger Malou.
Olivia og Aia er begge imponerede over, i hvor høj grad deres mor har kunnet jonglere et ambitiøst arbejdsliv med rollen som mor, men de ved godt, at det er sket på bekostning af andre ting.
“Der er nogle ting, hun har nedprioriteret. Eksempelvis når hun skulle vælge mellem at tage ud efter arbejde med vennerne eller kollegaerne eller hjem til os, og der er hun kommet hjem. Måske lidt for ofte,” siger Aia om sin mor.
Ungdommelige forældre
De tre døtre står i Tisvildeleje på badehotellet Helenekildes terrasse og poserer for fotografen. De læner sig op ad hinanden. Pigerne er hjemmevante på stedet, for familiens sommerhus ligger lige om hjørnet, men ikke i situationen: Malou har holdt privatlivet privat og betrådt bestyrelsesgange i stedet for den røde løber. Men døtrene kan godt mærke, at deres forældre har jobs, hvor man følger med i alt fra politik til digital udvikling og kultur.
“I er ikke så pinlige som andre forældre,” siger Luka, og hendes søskende bryder ud i latter.
“Ja, sammenlignet med mine veninders forældre er I meget unge som forældre. Eksempelvis når jeg er stresset, og far siger, at jeg bare skal ryge noget hash,” siger Aia.
“I er faktisk meget opdaterede begge to, når det gælder tøj, film, teknologi og musik. Det er selvfølgelig også en del af jeres jobs at følge med,” siger Olivia.
“Måske er det også derfor, at der ikke er så meget forælderautori- tet hjemme hos os,” siger Luka.
“Ej Luka, det må du altså ikke sige,” siger Malou.
“Vi argumenterer på lige fod hjemme hos os. Det er ikke sådan, at I automatisk har autoriteten, bare fordi I har forældrerollen,” siger Olivia.
De fleste af diskussionerne derhjemme handler om, hvorvidt Luka kan tage fri for at være sammen med sine søskende, hvor de skal hen på ferie, hvornår man må overnatte hos sin kæreste, hvornår man må rejse alene med sin kæreste, og hvornår man må begynde at drikke alkohol. Aia føler, at hun har banet vejen for de andre. Luka og Olivia nikker anerkendende og giver hende i spøg en high- ve.
“Pigerne har altid været gode til at udfordre os og vores forældreautoritet, det er rigtigt. Især i forhold til Luka, hvor Olivia og Aia jo ikke har en forældrerolle, men noget midt imellem. Andre familier kan godt blive lidt misundelige over, at Luka har de to, sådan at det ikke kun er de kedelige voksne, hun kan gå til. Der er mange situationer, hvor vi godt kan mærke, at de to går ind og tager et ansvar, som andre forældre sidder alene med,” siger Malou.
Selvom Aia er yttet hjemmefra, ses familien meget. Flere gange om ugen – især fredag aften, når der er X Factor – tager hun med sin kæreste turen fra andelslejligheden på Østerbro til Skovshoved. Faktisk er der mere familieharmoni nu, hvor hele søskendeflokken ikke er samlet under samme tag hver dag.
“Før havde vi hele tiden skænderier om sådan nogle klassiske teenageting som tøj, og hvor længe man var i bad. Nu, hvor vi ikke bor sammen mere, vælger vi aktivt, at vi har lyst til at se hinanden, og så glæder vi os til det,” siger Olivia.
For Malou har nogle af de hårdeste perioder været, når døtrene er gået fra at være små børn til at være teenagere.
“På en måde var det nemmere, da de var små. Der var der ikke så meget tvivl, som da de blev ældre, og vi skulle til at diskutere, hvad de måtte eller ikke måtte, og jeg kom i tvivl om, hvor grænserne skulle gå,” siger Malou.
Ændrer den fremtid, hendes døtre er en del af
Malous vej til dansk erhvervslivs top har ikke været snorlige. Hun har været model, folketingspolitiker og chef i Microsoft og IBM, inden hun fik tilbudt jobbet i toppen af Google. Hun sidder nu på et kontor i Indre København med udsigt over byens tårne og et arbejdsmarked og en verden, der er ved at ændre sig radikalt, blandt andet på grund af den digitalisering, hun som Google-chef er med til at drive.
“Jeg tænker meget over, hvordan digitaliseringen kommer til at påvirke mine døtres liv. Jeg har sagt til Luka, at hun ikke behøver at kæmpe for et kørekort som Olivia og Aia har gjort, for til den tid kan hun bare komme kørende i sin førerløse bil,” fortæller hun grinende.
Det har også været spændende for hende at se Aia vælge studie, ikke mindst fordi hun ved, at mange af de populære studier og jobs i dag vil være gjort overflødige eller i al fald kedelige i fremtiden.
“Jeg spekulerer på, hvor meget arbejdsmarkedet kommer til at ændre sig. Der er mange jobs, som folk sidder i i dag, der enten ikke kommer til at eksistere, eller som bare ikke vil være særligt spændende fremadrettet. Jeg tror, de humanistiske fag kommer til at spille en kæmpe rolle, for det er inden for de fag, robotterne ikke kan overtage. Men ud over at tænke på, hvor der kommer efterspørgsel, så skal man jo vælge efter, hvad der giver en energi, og hvad man synes, er sjovt.”
Det er ikke kun hendes døtres arbejdsliv, der bliver påvirket af digitaliseringen. Hele den måde, man mødes på, ser venner og bruger sin tid, har også ændret sig, på godt og på ondt.
“Forleden dag prøvede jeg at forklare, hvordan tiden var en anden, da jeg var ung, og de kunne næsten ikke forstå det. Vi havde jo ikke nogen telefoner, så enten aftalte man, hvor og hvornår man skulle ses igen, og ellers gik man på uanmeldte besøg. Vi ringede på dørklokken i stedet for på telefonen, når man gik ud i byen, vidste man ikke, hvem man ville møde, eller hvor man ville ende, og det var lidt spændende, hvad der ville ske, når man gik
ud ad døren.”
Noget af det, der kunne ske, var, at man mødte sin kommende mand. Det gjorde Malou, da hun en dag ledte efter en plads ved et bord på hedengangne Café Sommersko i København, og den eneste ledige plads var ved siden af en perifer bekendt. Den bekendte var Mikael Bertelsen.
“Tingene var lidt mere spontane, der var mindre planlægning, og det føltes, som om der var mere tid omkring alt. Det betød også, at
man kunne kede sig. I dag udnytter folk jo hver eneste lille tidslomme på to minutter med at søge endnu flere informationer og opdateringer på deres telefon. Det er en anden tid,” siger hun.
Det kan godt ærgre døtrene, at de er vokset op i en tid, hvor alt er optimeret, og tilfældige møder er sjældnere og mindre toneangivende for ens liv.
“Mystikken er ligesom død. Du fortalte om, at man kunne gå til en fest og se en dreng, der så sød ud, og så vidste man ikke, hvornår man ville se ham igen – måske om to måneder, måske aldrig nogensinde. Det ville aldrig ske i dag, for du ville finde ham på sociale medier og vide alt med det samme. Der er noget interessant ved, at man fik lov til at være lidt mere nysgerrig. Det ville jeg gerne have haft lidt mere af,” siger Olivia, der har haft en kæreste i to år og mødte ham på gymnasiet.
Selvstændighed, selvstændighed, selvstændighed
Med tre døtre og ni år imellem den ældste og yngste har Malou haft tid til at finjustere opdragelsen af dem. Men selvom den har ændret sig – “jeg var ligesom prøvekaninen,” siger Aia grinende – så er der én ting, der er gået igen.
“Selvstændighed,” svarer de tre piger i kor, da de bliver spurgt, hvilken værdi deres mor oftest har indprentet dem at opnå.
På det punkt er opdragelsen lykkedes, måske endda i for høj grad. Da Luka for vild på vej hjem til Aias lejlighed på Østerbro aftenen inden interviewet, gik hun alene rundt på Svanemøllen Station i mørket i stedet for at bede om hjælp. Og da Olivia var lille, havde hun lyttet lidt for grundigt efter, da hendes mor fortalte hende, at hun under ingen omstændigheder måtte forstyrre hende under de konferenceopkald, hun ofte havde fra sit kontor i hjemmet.
“Vi havde en trampolin i haven, som Olivia hoppede på, mens jeg havde et telefonmøde i kontoret. Da jeg kom ud fra det lange møde, sad Olivia uden for mit kontor med en brækket arm, fordi hun var faldet på trampolinen. Hun havde siddet og ventet, indtil jeg var færdig, for hun havde taget det med ikke at måtte forstyrre meget bogstaveligt,” fortæller Malou.
“Det føles nogen gange som et nederlag at skulle bede om hjælp,” siger Olivia, og Aia nikker:
“Ja, eksempelvis i forhold til sådan nogle økonomiske overraskelser, når man flytter hjemmefra, eller når man lige skal bruge 2.000 kroner på at købe bøger til pensum. Der føles det lidt forkert at komme og bede om hjælp, men så snart jeg gør det, spørger I jo bare, hvorfor jeg ikke kom noget før”.
“Når jeg kigger tilbage, kan jeg godt se, at det er min egen paranoia over at blive for afhængig af en mand, som jeg måske har kanaliseret lidt for meget ind i min opdragelse. Jeg har set mange veninder havne i nogle blindgyder i livet, hvor de var alt for afhængige af nogle mænd og ikke fik realiseret deres egne drømme. Det er vigtigt for mig at leve på en anden måde, men noget af det allervigtigste er jo også ikke at være for stolt til at bede om hjælp, når man har brug for det. Men det er svært ikke at projicere sine egne værdier over på sine døtre. Det er noget af det sværeste ved at blive forælder,” siger Malou.
“Jeg synes, at det, du har lært os allermest, er, at du er der til at rådgive os, men at vi skal tage vores egne beslutninger. Du har bygget os op til at kunne træffe beslutninger på vores egne vegne, men du er der stadig til at hjælpe, når vi har brug for det,” siger Luka.
Pigerne sidder på bordet i badehotellets spisesal, mens frokost- gæsterne i den anden følger med fra døråbningen og gennem persiennerne. De lader sig ikke mærke af det. Med en far, som er tv-vært, en gudmor ved navn Helena Christensen, en farfar, som er kendt forretningsmand, og en mor, der har været folketingspolitiker, kronprinsens kæreste og topleder, er de vant til, at offentligheden viser interesse for deres liv. Det har dog ikke påvirket deres opvækst.
“Det er jo ikke, fordi I er Bubber – no offence – men vores venner vidste ikke, hvem I er,” siger Olivia.
“Nej, det var kun, da du var folketingspolitiker, og vi nogle gange måtte trække telefonstikket ud, fordi pressen blev ved med at ringe, at man kunne mærke, du er en offentlig person,” siger Aia.
Hendes søskende griner. De tre piger joker med, at det var svært at overtale deres mor til at lade dem deltage i dag.
“I er så hellige for mig, og jeg har altid beskyttet jer. Det var svært for mig, da Mikael begyndte at lave tv, for hele min familie var offentlige personer, mens han og Aia var mine.”
Malou Aamund kigger på sine tre døtre.
“Men det er jo også noget med alder. Nu er I gamle nok til at bestemme selv.”
