Disse to designere har lavet sommerens fineste samarbejde

Emilie Helmstedt om det bedste ved sommeren

“Yvonne ved poolen med bred orange hat og voluminøs kåbe.
Det er mit tilbagevendende sommerlook. Garderoben kan ikke blive farverig nok om sommeren, og jeg ender altid i flagrende kjoler med en mønstret bikini indenunder og et par chunky sandaler på mine fødder. Hver sommer slider jeg nok to-tre bikinier og et par Marni-sandaler op. Men jeg går heller ikke i andet, ud over bare tæer med sand på. Sandet fra stranden, der klæber til mine våde fødder og danner små mønstre på huden, der langsomt forsvinder i takt med solens varme. Og så snart det er helt væk, er jeg klar til næste badetur.

Morgen, vinduerne op til Christianhavns grønne volde og vand sat over. Med to go-kop i hånden på cyklen fra mit kollektiv på Christiania og ud til mit hemmelige spot på Refshaleøen for at få dagens første havbad. Lige en kort stund med solstråler, der varmer på næsen, og kaffe, der varmer i hånden, og så en løs kjole ud over mit badetøj, der ikke er helt tørt endnu. Det kan jeg mærke, da jeg sætter mig i sadlen og med flagrende gevandter kører hen over Langebro. Med et blik ud over havnen kan jeg et kort øjeblik blive helt i tvivl, om jeg er i Miami eller København. Kanalerne er fyldt op med cykelbåde, tømmerflåder, svømmebaner og udspringstårne. Jeg er stadig forholdsvis nyetableret, så selvom København er gået på kollektiv ferie, knokler jeg i værkstedet, til det er fyraften, og min kæreste henter mig på min pink Vespa Ciao-knallert.

Armene omkring ham ud ad Strandvejen til Bellevue. Aftenbad og grill af friske fisk i sølvpapir og asparges, der knækker på midten. Hver gang risten er ved at være tom, putter vi mere mad på. Måske tager vi hjem og spiser jordbær, der farver fløden rosa. Måske møder vi nogle venner, og aftenen udvikler sig. Sådan er det nemlig om sommeren. Alle gør det samme, bader og griller, og derfor mødes man spontant. Om vinteren er der altid en masse planer i min kalender, for alternativet er at tage direkte fra arbejde og hjem. Om sommeren gør jeg, hvad jeg har lyst til, og det passer ofte forbløffende godt med det, mine venner og min kæreste laver. Ting er ikke planlagt, de opstår.

At bade var en del af min opvækst. Jeg er født ind i en familie af vandhunde, så det er ikke så mærkeligt, at havet fylder i mit design. Under overfladen er der en verden af finurlige farver og figurer som søstjerner, muslinger og fisk. Jeg forsvinder gerne ind i dette univers, som Benny i sit badekar, og til det er sommeren den perfekte årstid. Og Italien det perfekte land. Her er havet lidt mere blåt, og solen lidt mere gul. De italienske mænd har slips i andre farver end sort, og byerne langs Middelhavet ligner Villa Villekulla spredt ud over stejle klippeskrænter. Italien er farver, og jeg tager gerne hertil hver sommer for at lade mig inspirere. Sommetider kan jeg føle, at farver i Danmark er forbeholdt børn og Tivoli, men i Italien er de overalt. På frugt og grøntmarkederne, hvor lilla bønner er stablet oven på røde tomater og gule peberfrugter. I disken i isboderne, hvor grønlige og rosa pasteller af pistacie og bær bugner side om side med skrigende gul sorbet af appelsin. Og i modebilledet, hvor sort nærmest er forbeholdt begravelsestøj.

Ingen tvivl, jeg er i sandhed et sommerbarn, og derfor kender jeg kun alt for godt til følelsen af sommer-blues. Efterårets kommen er som slutningen på en god film, og hvert år går jeg det kolde i møde med tanken om, at sommeren skulle vare for evigt. Men så alligevel ikke. For jeg ville ikke værdsætte det på samme måde, hvis det aldrig sluttede. Det er nok derfor, at vi danskere er så besatte af vejret. Fordi det skifter, og vi aldrig er sikre på det. Men sjovt nok kommer det altid lidt bag på os, når sommeren er dårlig, selvom det cirka sker hvert andet år. Så har jeg heldigvis Italien at tage til.”

Mads Nørgaard om det bedste ved sommeren

“Det sprøde morgenlys, der vælter ind ad vinduerne og farver støvkornene i luften gule. Året rundt står jeg op klokken 6 om morgenen og hopper i kanalen fra min husbåd, så at stå op sammen med solen er den ultimative indikator på sommeren for mig. Med lyset følger varmen, der er en anden ting, jeg elsker ved sommeren. Jeg fryser nemt, fordi jeg er så tynd, så begejstringen er stor, når tyk strik og jeans gemmes væk på de inderste hylder, og jeg kan hoppe i et par shorts. For en frossenpind er det en stor frihed ikke at skulle bekymre sig om, hvorvidt jeg har varmt nok tøj på. Ja, faktisk er frihed en helt essentiel følelse, når det gælder sommeren, for de lyse nætter og varmen gør det nemmere at gøre, hvad du har lyst til, når du har lyst til det. Impulsiv grill og bobler på dækket med nogle venner og en pludselig dukkert klokken 23 om aftenen. Det er, som om døgnet har dobbelt så mange timer om sommeren.

Trillende lyde over mit hoved på cykelturen på vej til arbejde, forbi værtshuse med de sidste rester af byens morgenfester. Hvis der fandtes en lydkulisse til sommeren, ville den lyde af sommerfest og fuglefløjt. Sidstnævnte er en af mine yndlingslyde. Jeg er så glad for fuglefløjt, at Sille, min kone, forærede mig en gul undulat, da vi lige havde lært hinanden at kende. Den hed Pip-Hans og blev 17 år, hvilket er en forbløffende høj alder for en undulat. Når vi rejser væk om sommeren, plejer vi at låne vores husbåd ud til venner og familie, så de kan holde øje med båden – og dens inventar. Vi har derfor en lille mistanke om, at der har været et par gule undulater igennem buret i løbet af Pip-Hans’ lange liv.

Min mor er norsk, så som barn var jeg hver sommer i Norge. I en lille bygd mellem Oslo og Bergen. Mine første sommerminder stammer herfra. Modsat Danmark bliver vandet aldrig rigtig varmt i Norge, hvilket jeg som vinterbader foretrækker. For selvom jeg hader at fryse, må lige netop badeturen gerne nippe lidt. Hver sommer får jeg en længsel efter Norges klare luft, det kolde vand og den intense duft af fyr og græs. Min kone og to børn har ikke helt det samme fysiske behov, så vi kommer ikke derop så ofte, som jeg gerne ville, men vi har et familiehus i bygden.

Når vi tager ud at rejse eller i sommerhus, dropper vi vækkeurene. Der er ikke noget, der hedder faste spise- og sengetider. Jeg tror, at det er vigtigt en gang imellem at gøre op med sine vaner. Cykle en ny vej, spise nogle andre grøntsager eller drikke kaffe af den turkise i stedet for den sædvanlige hvide kop. Vi købte sidste år et sommerhus nær Tisvilde, hvor vi skal tilbringe denne sommer. I sommerhuset står jeg også op klokken 6, men den tidlige morgen er af lyst, ikke af nød. Jeg nyder den der særlige ro, der er i huset, når resten af familien sover, og den åbne havedør lukker fuglesang og morgendis ind i stuen. Jeg sætter boller over, cykler ned til stranden med håndklæde og badebukser på bagagebægeren. Morgenbad og så hjem igen for at vække de andre. Resten af dagen går med at opdage nye kroge i haven, spille bordtennis og drikke naturvin. Rigelige mængder naturvin, som jeg har bildt mig selv ind ligefrem er sundt at drikke qua navnet.

Selvom sådanne 3-4 uger går alt for stærkt i sommerhus, så hører det også til det at bryde ens vaner, at man på et tidspunkt vender tilbage til den daglige trummerum igen. Heldigvis er det bestemt ikke en dårlig ting at tilbringe noget af sommeren i København, hvor min dagligdag udspringer fra. Byen og ikke mindst dens indbyggere viser sig nemlig fra deres allerbedste side. Man kunne godt anklage os københavnere for at være to forskellige folkefærd om sommeren og om vinteren. Efter at være gået i vinterhi er det, som om vi hvert år genindtager byen med dens pladser, caféer og parker. Der er ikke det havneløb, hvor der ikke bades, eller den solplet, hvor der ikke soles. Hele byen er som en summende legeplads, og folk smiler og kigger op.

Foråret og sommeren er også interessant for mig som tøjhandler, fordi jeg oplever, hvordan en ny generation hvert år springer ud med deres take på sæsonens tendenser. Det er interessant at gå rundt i byen og observere, hvor de unge går ud, hvad de klæder sig i og lytter til. Jeg lever jo blandt andet af at spå tendenser, og nogle gange kan jeg i den tidlige sommer se, at vi har ramt plet, mens jeg andre gange kan tænke, at vi skulle have fokuseret endnu mere på for eksempel pasteller, som der virkelig er en overflod af denne sommer. Men det er også det, der gør moden charmerende. Den kan ikke programmeres, og hver sommer glædes jeg over, at jeg stadig kan blive overrasket.”