Her er modellens bedste skønhedsvåben

Vi har fået et eksklusivt interview med L'Oréals nye ambassadør, Xiao Wen, hvor hun afslører sine favoritprodukter og hemmelige skønhedstips

L’Oréal har fået ny ambassadør, og valget er faldet på den smukke kinesiske model Xiao Wen, som startede sin karriere i 2010, og fik sit store gennembrud, da hun blev ansigt for Marc Jacobs.

I dag går hun til alle de store catwalk-shows og streetstylefotograferne elsker hendes sprudlende og kantede stil.

Costume.dk har fået et eksklusivt interview med Xiao Wen, hvor den smukke model afslører sine favoritprodukter og hemmelige skønhedsvåben.

Hvad er dit hemmelige skønhedsvåben, når du skal i byen med veninderne?

“Det er helt klart min Color riche lipstick, som jeg altid har med, så jeg kan friske makeuppen op i løbet af aftenen.

En af mine favoritter er farven 238 orange after party, fordi den giver et festligt look."

Har du nogle skønhedsbesættelser?

“Jeg går meget op i at holde min hud fugtet, og derfor er jeg rigtigt glad for Nutri gold extraordinary face oil.

Olien føles let og ikke fedtende, og er perfekt til mine daglige rutiner."

Color riche lipstick i 238 orange after party og Nutri gold extraordinary face oil, begge fra L'Oréal Paris

Hvis du kun måtte vælge en farve læbestift, som du skulle bruge resten af livet, hvilken skulle det da være?

“Det er svært at svare på, men jeg ville formentlig vælge læbestiften Color riche lipstick i farven 462 Préliminaire, der har en mørkerød farve, som jeg bare elsker."

Har du nogle favoritprodukter, du altid har med dig på dine mange rejser?

“Det vigtigste for mig er som sagt at holde min hud godt fugtet, og derfor rejser jeg altid med Nutri gold extraordinary oil og ansigtsmasken Hydra fresh mask-in lotion, som gør huden blød og glødende."

Color riche lipstick i farven 462 Préliminaire og Hydra fresh mask-in lotion, begge fra L'Oréal Paris

Her på Costume.dk glæder vi os til at se endnu mere til smukke Xiao Wen i front for L'Oréal.

GÅ IKKE GLIP AF NOGET!