“Hvis du ikke har fået et direktørjob, inden du er fyldt 35, får du det ikke”

Som 26-årig blev Jeanette Aaen leder for første gang. Nu er hun administrerende direktør i Illum og ser det som en vigtig opgave at få unge kvinder frem i rampelyset

Jeanette blev leder som 26-årig: “Det kræver, at man vil magten og ikke giver op”
© Josephine Svane & Philip Ørneborg

I en alder af 26 blev Jeanette Aen leder for flere hundrede mennesker i en virksomhed i Polen. Langt væk fra sin comfortzone, men tæt på drømmen om lederskab og eventyr. Da hun fik sit første direktørjob i Danmark, var hun alenemor til sin søn på tre år. I dag er hun administrerende direktør i Illum og lektor på CBS.

HVORNÅR BESLUTTEDE DU, AT DU VILLE TIL TOPS?

“Jeg har altid været fokuseret på, at jeg vil tage ansvar og arbejde med noget, jeg synes er sjovt og udfordrende på eventyr. Passionen er min drivkraft og den, der gør, at jeg leverer gode resultater.”

HVAD BETYDER DET DIG AT HAVE MAGT?

“Det er fedt at sætte en dagsorden, at vove skindet og lykkes med det – især, hvis nogle har sagt, at noget ikke kunne lade sig gøre. Det tænder jeg på – ikke på at bestemme som sådan, og jeg har heller ikke behov for at stå i rampelyset. Jeg giver meget ansvar fra mig, og min ledelsesstil er forankret i at få mine medarbejdere til at have den samme passion for arbejdet, som jeg selv har.”

HVAD HAR DET KRÆVET AT NÅ DERTIL, HVOR DU ER I DAG?

“Det kræver, at man vil magten. Jeg er ikke klogere eller dygtigere end mange andre, men jeg arbejder hårdt, og jeg vil både magten og indflydelsen. Det kræver til- og fravalg, men alle kan gøre det. Det kræver blandt andet, at man får en akademisk uddannelse og lærer at tilegne sig, overskue og prioritere en stor mængde materiale på kort tid, for det får man brug for, når man sidder med store projekter. Dernæst skal man træffe nogle valg, hvad angår familie. Hvis man vælger at få mange børn, må man overveje i familien, hvordan man vil få det til at hænge sammen. Men det kan sagtens lade sig gøre at have både børn og toplederjob. Jeg har selv en søn, og jeg har været alene med ham altid, fordi hans far bor i udlandet. Jeg har aldrig været pakket ind i en au pair-pige eller haft bedsteforældre lige om hjørnet. Jeg er om muligt endnu mere ambitiøs hvad angår det at være mor end at være direktør, og i forhold til det går jeg slet ikke på kompromis.

Men det er klart, at man ikke kan have en forventning om både at kunne hente og bringe hver dag i ordenlig tid og så samtidig holde fri hver aften, efter ungerne er puttet. Der har også været nætter, hvor jeg har arbejdet til klokken 03.30, sovet en time eller to og så er taget ind og har afleveret et oplæg. Men det har alle nærmest prøvet, uanset hvilket niveau man er på.”

HVILKE PERSONLIGE FRAVALG HAR DER VÆRET?

“Dybest set har det været et fravalg ikke at få tre børn. Det har jeg ikke fået, fordi jeg har været så optaget af den her vej, jeg gerne ville forfølge. Det havde ikke været muligt, hvis jeg meldte mig ud af arbejdsmarkedet i flere år med graviditeter og barsel. Jeg har vildt meget respekt for dem, der gør det, for det er superhårdt, især hvis man som jeg vælger ikke at have au pair.”

HVAD SKAL MAN GØRE SIG KLART, HVIS MAN VIL BÅDE TOPLEDELSE OG BØRN?

“Det at få et lederjob er fuldstændigt ligesom at kvalificere sig til et Eurobonus-platinkort hos SAS. Man skal samle meritter og erfaring på samme måde, som man samler point. Og det tager tid.

Hvis man er færdig med sin videregående uddannelse som 26-27-årig og stræber efter at komme i topledelsen, vil jeg sige, at hvis du ikke har fået det direktørjob, inden du er fyldt 35 år, så får du det ikke. Og hvis du i det spænd – fra du er 27 til 35 år – vælger at melde dig ud af arbejdsmarkedet i nogle år for at få børn, så er dine chancer for at nå at samle den erfaring, der er nødvendig, bare meget mindre. Det skal man gøre sig klart, hvis man vælger at få tre-fire børn og i hvert fald have klappet af med sit bagland, at det måske er faderen, der tager det meste af barslen.”

HVAD ER DET VIGTIGSTE RÅD, DU HAR FÅET?

“De første mange år jeg var leder, levede jeg efter devisen ‘den, der lever stille, lever godt’. Jeg skulle ikke træde frem og kloge mig.

Men så havde jeg en coach-session med Vagn Sørensen, som også er bestyrelsesformand her i Illum, og han sagde: ‘Hvis du vil videre som leder, skal du bygge dit eget personlige brand og stige ud af din comfortzone, hvor du holder dig uden for offentligheden. Næste gang nogen ringer efter dig, siger du ja tak’. Det begyndte jeg på, og med det fulgte der både opmærksomhed og flere bestyrelsesposter, fordi jeg begyndte at tale om det, jeg er god til med hensyn til forandringsledelse og turn-around af virksomheder.”

HVAD HAR KVINDELIGE LEDERE, SOM MANDELIGE IKKE HAR?

“Kvinder har en intuitiv fornemmelse for deres omgivelser, men vi skal lære os selv at freestyle noget mere – vi kan have tendens til at overanalysere og ville have det korrekte svar på alt. Ingen er blevet topledere uden at have begået fejl. Folk bliver topledere, fordi de ikke giver op. Fejl eller kursændringer er en del af at udvikle sig. Kvinder kan være for nærtagende – vi skal droppe den pæne pige.”

ER DER LIGESTILLING PÅ DIT NIVEAU?

“Principielt ja, men i praksis nej. Det glasloft, man taler om i forhold til ligestilling, eksisterer. En ting er dem, der henter vennerne fra golfklubben ind til bestyrelsesposter. En anden ting er for eksempel den offentlige administration. Her svarer antallet af kvindelige ledere slet ikke til det antal, der har kvalificeret sig via uddannelserne. Der er cirka lige mange mænd og kvinder, der bliver ansat i departementerne, men når vi når højere op i systemet, hvor der sidder departementschefer, som skriver alle lovene, så falder kvinderne fra, fordi møderne tit ligger om aftenen.

Dem, der i dag strukturerer arbejdsforholdene, gør det på en måde, så det er umuligt at være med, hvis man som jeg gerne vil hjem og lave aftensmad og spise med sit barn. Mit skoleeksempel er jo, at det sagtens kan lade sig gøre at skrue et lederskab sammen, samtidig med at man er mor, og som i mit tilfælde, også alenemor. Der er bare nødt til at være nogle, der starter bølgen og revolutionerer arbejdsgangene.”

ALT DET, DU IKKE VIL GÅ GLIP AF