“Hvis fødslen pludselig begyndte, kunne vi glemme alt om at få Lukas Graham i studiet”

“Min gamle ven, føler du dig også lidt ensom?” Mød P3-parret, der giver danskerne et musikalsk kram og bringer os lidt tættere på hinanden med deres nye fællesskabssang

Maria Jencel & Pelle Peter Jencel

Maria Jencel & Pelle Peter Jencel

© Maria Jencel & Pelle Peter Jencel

Ikke nok med at radioværterne Pelle Peter Jencel og Maria Jencel til daglig danner par og er kollegaer på P3, de to har i samarbejde også taget initiativ til P3's lancering af Danmarks nye fællesskabssang, Tættere end vi tror.

Sangen sætter ord på de følelser og den ensomhed, som mange danskere oplever for tiden og er en påmindelse om, at vi nok skal komme igennem coronatiden - sammen.
Lyttere på P3's program Karantæne på P3 - Live fra lejligheden med Pelle Peter har kunnet følge med i, hvordan sangen er blevet til og hvordan den hurtigt et gået viralt og har nået topplacering på diverse musiktjenesters hitlister.

Kunstnerne, der alle synger fra deres respektive hjemlige omgivelser, tæller Lukas Graham, Christopher, Jada, Mads Langer, Clara, Don Stefano, Tessa og Benjamin Hav, mens producere, komponister og tekstforfattere desuden tæller Karl William, Hennedub, Rissi (Morten Ristorp Jensen) og Jesper Livid.
Alle kunstnerne har valgt at forære indtægterne fra sangen til Unicefs arbejde med børn og unge under coronakrisen.

Costume har taget en virtuel snak med parret om, hvordan det har været at arbejde sammen om sangen, hvorfor de er et godt makkerpar og om, hvordan idéen bag blev til virkelighed.

Hvordan fik I idéen til Tættere End Vi Tror?
“Da Danmark ramte lockdown, skulle vi på P3 opfinde en ny måde at lave radio på. Det er altid vores opgave at afspejle lytternes hverdag og nu, hvor den var vendt helt på hovedet, skulle vi også retænke, hvad vi egentlig lavede i radioen. Meget af fokusset handlede i starten om, at man skulle blive hjemme og spritte af. Men vi ville også gerne indgyde en form for håb og optimisme midt i den her helt vilde situation. Og hurtigt blev det til en idé om at lave en sang, der kunne virke lidt som et musikalsk kram, når man havde brug for det. Og så var det bare at komme i gang med at ringe rundt og få folk med på vognen.”

Hvordan forløb processen?
“Vi startede med at ringe til Hennedub, en grammynomineret producer, der har lavet musikken til nogle af de største hits herhjemme de seneste 10 år. Fra Kesi til Gilli til Christopher. Han sagde ja med det samme, og faktisk havde vi en skitse efter halvanden time. Derefter fik vi fat i Don Stefano. Han er en mytisk figur på den danske musikscene og har været med til at skrive for Lukas Graham, Scarlet Pleasure, TopGunn med flere. Han hørte bogstaveligt talt kun ét sekund og én tone af Hennedubs skitse og blev så inspireret, at han begyndte at nynne en melodi frem. Sammen med sin kæreste Amalie fik de også sat ord på – det var blandt andet hende, der fandt på taglinen: selvom vi er langt fra hinanden er vi tættere end vi tror. Samme aften sang han første spæde udgave af omkvædet for os over telefonen fra West Hollywood.
Så skulle vi have vers på. Den første, der leverede, var Karl William. Han optog en skitse på sin mobiltelefon, og dét blev til det første vers, som Jada og Christopher synger nu. Og efter dét var det som om, at folk godt kunne se, at det her ville blive en rigtig sang og ikke bare en eller anden 'coronagimmick'. Og så begyndte kunstnerne og pladeselskaberne at sige ja. Vi fik Clara på, Tessa sendte et vers, Benjamin Hav optog et take på en mobiltelefon fra et sommerhus ... Lukas Graham – der kunne blive far hvert sekund – tog hurtigt i studiet. Samtidig sendte vi radio hjemme fra vores køkken, hvor vi hver dag involverede lytterne i processen og sang omkvædet i slutningen af udsendelsen. Måske derfor var sangen allerede lidt et fænomen, inden den kom ud.”

Hvorfor hedder sangen Tættere End Vi Tror?
“Vi oplevede, at selvom vi aldrig før har været i en situation, hvor vi ikke må være sammen, så var det som om, det bragte os allesammen lidt tættere sammen på et mere emotionelt plan. At vi i en tid, hvor afstand blev det absolut vigtigste, man kunne gå op i, blev mindet om, hvor vigtigt det er at have nogen i sit liv, man kan ringe til, snakke med og blive mindet om, at det hele nok skal gå. Så tanken bag titlen og resten af sangen er en påmindelse om, at selvom det er hårdt lige nu, er du ikke alene. Det skal nok blive godt igen.
Der var dog aldrig de helt store strategiske tanker bag titlen. Amalies ord og Don Stefanos melodi gjorde, at det var dét, den naturligt hed, fordi det er den linje, der sad fast i os. Og så indkapsler den jo hele budskabet, i den situation vi er i - både under corona, men også generelt når man savner nogen, eller det hele er lidt hårdt.”

Maria Jencel & Pelle Peter Jencel

Maria og Pelle Peter sender under corona-situationen radio live fra deres lejlighed på Islands Brygge

© Maria Jencel & Pelle Peter Jencel
“Vi har fundet en ret naturlig balance mellem at være kollegaer og ægtepar, hvor vi både kan snakke spørgsmål og vinkel igennem til et interview og så lige give en skuldermassage under numrene.”

Hvordan har det været at arbejde sammen med sin partner?
“Da vi fandt ud af, at vi skulle sende radio fra vores køkken hver dag på ubestemt tid, tænkte vi, at det var en kæmpe gave. Vi har lavet radio sammen før og laver hele tiden alle mulige projekter og sparrer i forhold til hinandens karrierer, så det er ikke fremmed for os at indgå i en form for professionelt samarbejde. Men det er jo helt specielt at få lov at gøre hver dag, sammen, fra vores hjem. Man kunne måske godt frygte, at vi ville få 'lejlighedscoronakuller'. Det er dog ikke sket. Tværtimod var det virkelig fedt at have hinanden at dele tanker, idéer og arbejdet med sangen med. Og når man er sammen 24 timer i døgnet, opfinder man også nogle små rutiner sammen. Vi har eksempelvis ikke været i så god form i mange år, som vi er nu, fordi vi fik den ide at træne mave, armbøjninger og squats under musikken igennem hele programmet. Så vi har virkelig prøvet at udnytte den her mulighed for at arbejde hjemme og til at motivere hinanden til lige at komme op af sofaen og finde lidt tilbage til de personer, vi var, da vi mødte hinanden. Og så er vi også i den ekstremt priviligerede situation, at vi har en altan, så vi på solskinsdage har kunnet sidde med headset og computer derude og sende radio og arbejde på vores tan samtidig. Det er ikke sikkert historien havde været lige så rosenrød og gnidningsfri, hvis vi var spærret inde sammen 24 timer i døgnet som hinandens eneste kollegaer i en altan-løs mørk et-værelses i stuen.”

Hvorfor er I et godt makkerpar?
“Fordi vi gerne vil se hinanden vinde, og fordi vi har enormt stor respekt for hinanden. Vi ser os som et hold, der altid hjælper hinanden med at tage beslutninger og valg – rent professionelt såvel som i livet generelt. Vi vil mange af de samme ting og har samme ambitionsniveau, og det gør, at der sjældent opstår konflikter. Vi har det sjovt sammen og griner meget, og det giver virkelig gode forudsætninger for et godt team. Og så har vi fundet en naturlig balance mellem at være kollegaer og ægtepar, hvor vi både kan snakke spørgsmål og vinkel igennem til et interview og så lige give en skuldermassage under numrene - når vi ikke har travlt med mavebøjningerne. Det mest udfordrende er klart at lade være med at arbejde, når vi har fri. Der vil vi gerne lige tale idéer igennem eller planlægge programmet til i morgen. Men så længe det gør os glade, gør det ikke noget, at arbejde og kærlighed flyder sammen.”

”Jeg vidste, at hvis vi fik Lukas på, så skulle alle de andre artister nok også lande. Alle pladeselskaber vil gerne se deres artist på en sang med Lukas Graham. Samtidig var det et kapløb med tiden - hvis fødslen pludselig gik igang, kunne vi glemme alt om at få Lukas i studiet. Meget afhang af dette ene svar.”

Hvad var det største øjeblik for hver af jer under tilblivelsen af sangen?
Pelle:
“For mig var det i forbindelse med et tidspunkt, hvor vi var gået lidt i stå. På den ene side var enkelte pladeselskaber ikke helt sikre på, at det nu også var en god idé at lade deres artister være med på sangen. Ville det spænde ben for deres egne singler? Ville det overhovedet blive en god sang? Og ikke mindst: Hvem er ellers med på sangen? Hennedub og Don Stefano havde i et par uger talt om at få Lukas Graham med. De laver musik med ham og kunne på den måde måske gå udenom diverse multinationale selskaber for at få det til at ske. Men det var bestemt ikke lige til, fordi Lukas var gået på barsel og dermed ikke kunne gå i studiet af fare for at tage corona med hjem. Han havde desuden en masse andre ting at tage sig af – fra at aflyse en kæmpe festivalturné til at færdiggøre sin næste single. Alt det skulle der styr på, før vi overhovedet kunne spørge ham.
Jeg vidste dog, at hvis vi fik Lukas på, så skulle alle de andre artister nok også lande. Alle pladeselskaber vil gerne se deres artist på en sang med Lukas Graham. Samtidig var det et kapløb med tiden - hvis fødslen pludselig gik igang, kunne vi glemme alt om at få Lukas i studiet. Meget afhang af dette ene svar. Samtidig var det totalt hemmeligt for lytterne, for jeg kunne jo ikke sige, at vi prøver at få Lukas på, hvis det ikke lykkes.
Det blev til en ting, hvor vi om aftenen var på telefonen med Stefano og Lukas' manager Lasse – som har været en kæmpe hjælp igennem det hele – fra L.A. for at høre, om der var noget nyt. Og om dagen med alle mulige managertyper, der ville vide, om Lukas var på eller ej. Og samtidig sidde i radioen og sige: “Nej hvor er det bare en god sang, men måske man godt kunne bruge et navn eller to endnu?" og holde spændingen kørende, mens man krydser fingre for, at det hele lander - for hvis Lukas ikke er på, kan vi nok også vinke farvel til en stor del af resten af holdet. Jeg har selv arbejdet i musikbranchen og forstår udemærket den disposition, så der er no hard feelings overhovedet, men det er hårdt at sidde på den anden side.
Pludselig gik det stærkt! Der var hul igennem til Lukas, han kunne lide omkvædet! Lynhurtigt blev der stablet et coronasikret studie-set-up på benene, så han kunne tage i studiet. Men mere hørte jeg egentlig ikke. Der gik noget tid, og jeg anede ikke, om han havde været i studiet, om han var blevet far, eller hvad der skete. Hennedub ringede – det er jo ham, der har siddet i studiet i 20 timer i træk for at samle sangen – og han ville vide, hvad der skete med Lukas’ indspilninger. Han spurgte mig, om jeg havde modtaget Lukas’ vokaler endnu, og jeg måtte skuffe ham. Så sagde han: “Prøv at hør her”, og igennem røret kunne jeg høre Lukas synge omkvædet. Dér stod jeg på altanen og jublede, for dér vidste jeg, at resten af sangen også ville lande, og at alt arbejdet, som alle involverede havde ydet, ville gå op i en højere enhed. Det var en stor forløsning i sidste øjeblik.
Et par dage senere - samtidig med at vi spillede den færdige udgave på P3 og løftede sløret for, at Lukas var med på sangen - fødte hans kæreste Rillo ham en lille datter.”

Maria:
“Da vi begyndte at sende programmet, havde vi kun et omkvæd på sangen, og det tænkte vi, at vi ville synge fra vores altan i slutningen af hvert program. Vi forestillede os, at der ville gå lang tid, før omkvædet virkelig satte sig fast hos lytterne, og at det blev en tradition for dem også at synge med - men efter vi havde sunget et par aftener i radioen, spurgte vi lytterne, hvem der ville synge med i aften fra deres altan, deres køkken, deres traktor, eller hvad end og hvor end i Danmark, de befandt sig. Og så gik det amok. Vores sms eksploderede, og hundredvis af lyttere meldte ind, at de sang med hver eneste aften. Fuldvoksne landmænd skrev ind, at de ikke kunne holde tårerne tilbage, og vi begyndte at få videoer fra forældre, der filmede deres små børn synge og lave koreografier til. Dér vidste vi, at okay, det her er stort, det er vigtigt - og det betyder virkelig noget for mange af vores lyttere.”

I kalder det ikke en en støttesang, men en fællesskabende sang. Hvorfor?
“Fordi målet med sangen hele tiden har været at skabe en tekst og et univers, som kunne give håb og skabe følelsen af fællesskab med alle andre danskere, der lige nu, hver for sig, på en eller anden måde alle er i samme situation.
At alle de medvirkende artister og producere så har valgt at donere deres indtægter fra sangen til Unicef er jo fantastisk. Men det er fællesskabet mellem alle os, der lytter til sangen i den her meget specielle tid, der har været vores vigtigste mission.”