Ifrah Qaasim: “Det handler om at hjælpe uden at forvente noget til gengæld”

“At være somalier i Sverige dufter af forskellige krydderier og urter som spidskommen, kanel, kardemomme og koriander og smager af bananer. En hellig gral inden for det somaliske køkken. Hvor svenskerne spiser ris, pasta eller brød som tilbehør, spiser man i det somaliske køkken bananer.

‘Min’ og ‘din’ er ikke gængse termer i somalisk kultur, i stedet handler det om at være inkluderende og aldrig behandle andre som fremmede. At dele er at vise omsorg, lyder mottoet, en så naturlig måde at tænke på for somaliere, at du ikke engang behøver at give besked på forhånd, hvis du møder op hos nogle slægtninge, du ikke har besøgt eller talt med i årevis. Der vil der altid være en plads ved bordet.

Selvfølgelig snakker man med fremmede ved busstoppestedet, og selvfølgelig hjælper man andre. Jeg vil gå virkelig langt for at hjælpe en somalier, og jeg ved, at de vil gøre nøjagtigt det samme for mig. Når jeg henter dagligvarer for min mor eller en bekendt og afleverer dem på deres dørtrin, går jeg aldrig ud fra, at jeg bliver inviteret ind til den kop te, som jeg naturligvis gør. Det handler om at hjælpe nogen uden at forvente noget til gengæld. Det er et smukt karakteristikum, som jeg er så stolt af at kalde min kultur, for det har formet mig til at behandle alle sådan, ikke kun andre somaliere.

Somalisk kultur er lykke og sikkerhed for mig, det er at vide, at et helt samfund har min ryg, at jeg hører til noget større. Det er også en rig og dyb kultur med mange traditioner, der selvfølgelig alle er bygget op om socialt samvær. En af disse traditioner er at spise med hænderne fra den samme tallerken.

Og så har vi dansene. Du har måske set Dhaanto, hvis du er stødt ind i et somalisk bryllup eller en helligdag. Det er en af vores mest populære danse, der danses ved næsten enhver somalisk fest. Dhaanto er inspireret af kameler og efterligner deres bevægelser. Sangen til den blev brugt til at løfte soldaters humør og blev ofte sunget på hesteryg. I dag er det en måde at udtrykke sammenhold på, hvor man med næsten gyngende armbevægelser danser i en gruppe, mænd og kvinder over for hinanden.

Der er også Buraanbur, hvor en person synger, og Usalaky, hvor en person danser i midten af en gruppe til slagene fra en tromme, og folk omkring opildner danseren ved at komme med energiske tilråb. Desuden er vores traditioner knyttet til religion, så helligdage som Eid og Ramadan er meget store. Det er især til de fejringer, at jeg oplever den solidaritet og stærke følelse af fællesskab, som min somaliske baggrund giver mig.”