Jeanne Damas: “For at være parisienne må du elske Paris”

Mød det franske stilikon Jeanne Damas, som bevidst har valgt at udfordre idéen om, hvad det egentlig vil sige at være parisienne

Jeanna Damas
© Hördur Ingason

Designer, model, fotograf, skuespiller et cetera. Det franske stilikon Jeanne Damas – la parisienne over dem alle lige nu – kan med sine mange talenter bedst beskrives som et moderne renæssancemenneske, der synes at forvalte sin mangefacetterede karriere med den samme form for ubesværethed, der karakteriserer hendes perfekt uperfekte stil. Nu har hun føjet endnu en titel til cv’et og er sprunget ud som forfatter. Og det til en bog, der interessant nok udfordrer selve idéen om, hvad det vil sige at være parisienne. Det handler ikke om stilen, men om kærligheden til byen, siger Damas.

Effortlessly chic

Jeanne Damas lægger ud med en undskyldning. “Mit engelsk er virkelig ikke særligt godt,” siger hun i telefonen. Hendes stemme er let og luftig og synes på perfekt vis at afspejle hendes ydre; sødmefuld, sofistikeret, skødesløs. Og sexet.

“Så du må sige til, hvis der er noget, jeg skal gentage,” fortsætter hun med en afvæbnende latter. Det er der ikke. Brug for gentagelser, altså. Jeanne Damas’ engelsk er ikke dårligt. Det er bare umiskendeligt fransk. Med en tyk og uendeligt charmerende parisisk accent.

Og selvfølgelig er det det. Jeanne Damas er indbegrebet af The effortlessly chic French girl. Med sine røde signaturlæber, sit kastanjebrune pandehår, sine perfektsiddende jeans og sine ultrafeminine, men alligevel très sexy slåomkjoler har hun på kort tid indtaget den internationale modescene og etableret sig som den seneste kropsliggørelse af det eftertragtede, men flygtige franske je ne sais quoi. Som la parisienne version 2.0.

I dag følger knap en million dedikerede instagrambrugere – tilsyneladende umætteligt – med i den 26-årige pariserindes liv, som det folder sig ud i hendes på en gang perfekt kuraterede og tilfældigt tilrettelagte feed: Jeanne Damas slænger sig på sin balkon i Paris med byens karakteristiske skyline som pittoresk bagtæppe. Jeanne Damas cykler gennem byens træflankerede boulevarder eller slentrer nonchalant langs Seinens breder. Jeanne Damas i badedragt og med ansigtet og de kirsebærfarvede læber vendt mod solen og kameraet i en uprætentiøs posering på en strand – i Tunesien, Marokko eller det sydlige Frankrig.

Damas er imidlertid langt mere end et instagramfænomen, selvom det var her og på Skyblog – tænk fransk version af Myspace – hun i sin tid først vakte opmærksomhed med sine fotografier og fotobårne blogindlæg. Det franske stilikon, der med succes lancerede sit eget tøjbrand Rouje i 2016, excellerer også som model, skuespiller og fotograf. Og nu har hun føjet endnu en titel til sit i forvejen imponerende cv og er sprunget ud som forfatter. Hendes og veninden Lauren Bastides bog In Paris rammer denne måned det internationale bogmarked i en engelsk udgave.

© Instagram / @jeannedamas

Arven fra mor

Der synes med andre ord ikke at være nogen ende på multitalentet Jeanne Damas’ formåen og evne til at indtage nye professionelle farvande. Hendes mangefacetterede og succesrige kometkarriere ligner på afstand det, der kun kan være resultatet af en perfekt udtænkt og stramt eksekveret businessplan. Men intet kunne være længere fra sandheden, siger Damas.

“Jeg har aldrig haft en masterplan for, hvad jeg præcis skulle arbejde med, eller haft en ambition om at arbejde med mode for den sags skyld. Det har bare udviklet sig sådan helt naturligt, helt …” – Damas stopper op for at lede efter det rigtige ord: “organisk.”

Damas voksede op i byernes by. Hos en far, der var kok, og en mor, der lagde karrieren som syerske på hylden for at bestyre parrets bistro, og hvis smukke og flatterende kjoler i udsøgte blomsterprint står tydeligt i Damas’ erindring som det første og toneangivende modeminde.

“Altid smukke kjoler. Og altid høje sko. Også på travle aftener,” siger hun.

“De kvinder, der omgav mig i min barndom og ungdom, var alle superfeminint klædt. Og det er et udtryk, der smittede af på mig i en tidlig alder og fortsat er definerende for min personlige stil og for mit design. Det arketypiske pariser-look har ellers været ret maskulint de seneste år. Med oversize herrejakker, støvler og en udpræget forkærlighed for bukser frem for kjoler. Stilikoner som Charlotte Gainsbourg og Caroline de Maigret er især eksponenter for den bølge. Men jeg er langt mere feminin i mit take. Og det stammer helt klart fra min mor.”

Og fra filmen. Damas, der har studeret skuespil på Atelier Blanche Salant i Paris, blev tidligt draget af filmmediet. Og hun nøjedes ikke med de nye premierefilm, men dyrkede også passioneret de gamle klassikere i biografens mørke. Det var ikke kun skuespillet, der fascinerede og inspirerede, men også historiens forskellige modetrends, som de lod sig skildre på det hvide lærred. Især efterkrigstidens mode, der bragte de feminine silhuetter tilbage og genopdagede kvalitetsmaterialer som silke, cashmere og bomuld,
gjorde indtryk.

“Mine venner kalder min stil bedstemoragtig,” siger Damas og griner, selvom hun lyder, som om hun først og fremmest opfatter det som et udelt kompliment.

“Og det er ikke kun, fordi jeg har en gammel kat, men også på grund af min forelskelse i det næsten lidt gammeldags udtryk. Jeg har en stor veneration for vintage, som også kommer til udtryk i kollektionerne for Rouje. Tøjet trækker altid på tydelige vintagereferencer.”

Udfordrer klichéen om la parisienne

Damas begyndte også tidligt at fotografere. Ansporet og inspireret af sin barndomsvenindes far, den belgiske fotograf Harry Gruyaert. De to familier var tætte, og Damas voksede op med Magnum-fotografens farvestærke fotografier og intuitive blik for at indfange det smukke og æstetiske i det ellers tilsyneladende banale og ordinære. I dag har hun flere af hans fotografier hængende på væggen i sin lejlighed.

“Hans tilstedeværelse i min familie betød, at jeg ret tidligt fik mod på selv at fotografere. Jeg tog billeder af motiver, der interesserede mig. Af steder, af mine venner og af livets øjeblikke. Og jeg begyndte at klæde mine venner på. Jeg elskede at gøre dem smukke – ikke perfekte, men smukke – og indfange de øjeblikke med mit kamera. Det var sådan, det begyndte.”

Ligesom alle andre unge franske piger, siger Damas, lagde hun sine fotografier på en blog. Hun havde vel bare, Jeanne Damas må igen lede efter de rigtige ord: “blik for det,” siger hun så.

Damas har med det ‘blik’ – og sin nye, men alligevel genkendelige version af det franske je ne sais quoi – formået at gøre drømmen om at blive bare en lille smule mere fransk, uanset hvor i verden du måtte befinde dig, mere tilgængelig. Hun ved præcis, hvad der klæder hende, og hvad der ikke gør. Og hun har skabt mærket Rouje som en perfekt refleksion af sin egen helt særegne enkle, feminine og kvalitetsbevidste stil. Ud fra devisen: Har du virkelig brug for mere end en enkel kjole, en smuk top og et par (helt rigtige) jeans, hvis du ved, at det er det, du ser allermest skøn ud i?

“Min ambition var at lave min egen perfekte garderobe – for every season – enkel, feminin og med et touch af vintage.”

Jeanne Damas In Paris
© Instagram / @jeannedamas

Alle kan med andre ord få en bid af Jeanne Damas – en bid af la parisienne – hvis de vel at mærke er hurtige på tasterne, når de nye styles og items lander på Rouje.com. For de er hurtigt udsolgt. Det kan derfor synes som lidt af et paradoks, at Damas med In Paris – hvor Lauren Bastide har ført pennen, mens Damas har fotograferet – helt bevidst har valgt at udfordre selve idéen om, hvad det egentlig vil sige at være parisienne.

“Min idé var at gøre opmærksom på, at der er så meget mere end bare stereotypen. At skubbe til forestillingen om, at der kun er én version. Jeg synes, det er cool, at det netop er mig, der er med til at udfordre den kliché,” siger Damas.

Bogen portrætterer 20 forskellige kvinder i Paris. Kvinder hentet i Bastides og Damas’ egen vennekreds. Men også nye ansigter, som de to veninder har spottet på en bistro eller på en boulevard i deres noget nær antropologiske undersøgelse af, hvad det vil sige at være kvinde i Paris. Flere af kvinderne i bogen (der blandt andre tæller kunstnere, aktivister, filmskabere og en enkelt boghandler) er hverken født i Paris eller Frankrig, men er tilflyttere. De har dog alle det tilfælles, at de elsker den by, de bor og lever i. Og det er det, det handler om, siger Damas:

“For at være parisienne må du elske Paris.” Så enkelt er det.

“Det handler ikke om tøjet, om stilen, om looket. Det handler om Paris. Byens atmosfære, stemningen, arkitekturen, historien og det liv, der leves her. Du kan kun finde en ægte parisienne i Paris. Og hun er ikke kun én type. Hun kan ikke reduceres til en stereotyp, til en arketype eller en kliché – der er så meget mere. Vi er alle forskellige. Hvis der er noget, der forener os, er det netop det, at vi dyrker og accentuerer de forskelligheder,” siger Damas og fortsætter:

Det perfekte i det uperfekte

“Pariserinder er cool og naturlige i deres stil, fordi de er uinteresserede i det uniforme, klonede og plastikagtige look. De forstår, at de små skønhedsfejl og ejendommeligheder – les particularités – ikke skal viskes bort eller skjules, men vendes til flatterende fordele. Det perfekte er i det uperfekte: I fregnerne på næsen, i læbestiften, der flyder lidt ud. Eller i en tand, der er slået en flig af.”

In Paris er blot et af flere projekter, der har optaget Damas det seneste år, hvor hun har delt sin tid mellem arbejdet på den engelske oversættelse af bogen, den nye kollektion for Rouje og den makeuplinje, hun til efteråret lancerer med samme navn. Samt ikke at forglemme indspilningerne på Guillaume Canets Rock and Roll. Den tredje og største film, Damas har medvirket i til dato.

Multitalentet Damas har haft travlt, selvom det ikke kan ses på hendes instagramprofil, hvis feed får hendes arbejdsliv til at se mindst lige så misundelsesværdigt skødesløst ud som hendes stil. Det er der en grund til.

“Jeg er god til at vælge de rigtige projekter til og god til at sige nej til dem, der ikke passer mig. Jeg gider ikke arbejde med klichéfyldte projekter, men følger min intuition. På den måde er mit arbejdsliv – selvom det i dag er mere struktureret – fortsat meget organisk. Det falder mig naturligt, fordi det giver mening for mig,” siger Damas, der gør en dyd ud af at arbejde sammen med gode venner.

Både i Roujes designstudie og i de projekter, hun vælger til.

“Og så tager jeg mig tid – det er det, vi gør i Paris. Vi tager os tid til at nyde en god middag, til at lade samtaler trække i langdrag, til at tænke tanker på balkonen. Byens tempo er en del af dens charme. Hvis du bor her, vil den uvægerligt også blive en del af din livsstil.”

Og først da – fristes man til at tilføje – er man en sand parisienne.