“Jeg håber, at jeg ved at dele min historie kan blive den rollemodel, jeg selv manglede”

Hvornår deltog du første gang i Pride?
“Det er nok otte år siden. Min daværende kæreste havde lavet et banner til LGBTQ+-festorganisationen Lambda, og han ville gerne have mig med. Det var første gang, jeg skulle afsted, og jeg vidste nærmest intet, udover at der ville være en parade. Vi gik i paraden sammen med hans venner, og det var en kæmpe oplevelse: Jeg var ikke rigtig kommet ud endnu på det tidspunkt, så det hele var meget nyt for mig. Det var en fantastisk oplevelse at kunne gå rundt på gaden sammen med en masse mennesker, der er ligesom mig – jeg følte mig fuldstændig inkluderet i festen, og det var en dejlig velkomst ind i miljøet.”

Hvad betyder Pride for dig?
“Det seneste år har det fået en større og større betydning. Jo mere jeg er kommet ind i miljøet, jo mere har jeg syntes, at der er vigtigere ting end paraden. Under en almindelig pride-uge er der jo en masse humanitære samtaler og forummer, og for mig er det utroligt vigtigt at deltage i dem og høre andre menneskers historier.

Det betyder også meget for mig at høre fra folk, som har været i miljøet længere end mig – særligt omkring de ting, som jeg selv går rundt og har mange tanker om, for eksempel hvordan man starter en regnbuefamilie. Det er virkelig værdifuldt at høre andres erfaringer, og man føler sig mindre alene med de tanker, man har.”

Hvad glæder du dig mest til at opleve under årets WorldPride i København?
“Jeg glæder mig til 1:1 Democracy Festival, som jeg selv skal tale ved. Jeg håber, at jeg kan være med til at facilitere en samtale om, hvordan vi bliver bedre til at inkludere LGBTQ+-personer i sporten. Det gælder særligt queer og transracial atleter – blandt andet folk, der ligesom jeg selv er adopteret fra et andet land til Danmark – som både er minoriteter i forhold til deres oprindelse og seksualitet.”

Hvorfor er Pride i dine øjne fortsat vigtigt?
“Det er jo i virkeligheden det samme formål, som det startede med: Vi skal være mere inkluderede i samfundet. Vi har stadig ikke de samme rettigheder som alle andre, blandt andet når det gælder at blive forældre. Det er meget sværere for to mænd eller to kvinder at blive forældre, end det er for et heteroseksuelt ægtepar.

Det gælder også sporten, hvor der er utroligt meget had imod os og diskrimination: Bare tænk på hele samtalen omkring transkønnede atleter i forbindelse ved Eurogames og De Olympiske Lege, der ikke har de samme rettigheder som deres konkurrenter. Der er også en kamp, der skal tages rundt omkring i verden, hvor sportsværterne på eksempelvis de russiske og polske tv-stationer taler hadfuldt og perverst om atleter, udelukkende fordi de er queer. Det er vigtigt at huske, at Pride ikke bare er en fest: Der er stadig mange ting, vi kan og skal gøre bedre.”

Hvorfor har du takket ja til at være ambassadør for WorldPride 2021?
“Jeg er utroligt glad for, at Pride spurgte mig, om jeg havde lyst til det. Mit håb er at kunne give noget tilbage til dem, der gav mig så meget, da jeg var ung og ikke vidste, hvor jeg skulle stå henne i verden.

Grunden til, at jeg valgte at komme ud offentligt tilbage i 2019, var, at jeg ikke følte, at jeg kunne leve en løgn længere – og jeg kunne ikke leve, som jeg havde gjort før. Det var mentalt hårdt at føle, at jeg skulle skjule min seksualitet. Ishockey er en verden, der er meget mandsdomineret, og ord som 'bøsse' og 'svans' bliver smidt omkring i træningsrummet. Når det skete, kunne min dag eller endda hele min uge være ødelagt: Jeg fik negative tanker om mig selv og var bange for, at min sport ikke kunne acceptere mig, som jeg er.

Jeg tror, at rigtig mange andre sportsfolk har det på samme måde. Derfor håber jeg også, at jeg ved at dele min historie kan blive den rollemodel, jeg selv manglede.”

Synes du, at din sport er blevet mere inkluderende?
“Ja, der sker helt sikkert noget. Vi har for eksempel set, at Zach Sullivan fra England kom ud som biseksuel kort tid efter mig, ligesom 17-årige Yanic Duplessis, der måske står over for at skulle i NHL om et par år, er sprunget ud som homoseksuel. Og Luke Prokop fra Nashville blev i juli den første aktive NHL-spiller, som er sprunget ud.

Der er flere eksempler, og det er jo helt fantastisk. Det er alt det, jeg selv havde håbet på, da jeg fortalte min egen historie offentligt. Jeg havde lovet mig selv, at jeg i hvert fald ikke ville stoppe min professionelle karriere med en ærgerlig følelse over, at jeg ikke havde gjort det. Og det er så fedt at se, at andre mennesker måske har kunnet bruge min historie til selv at finde modet frem til at være dem selv inden for den sport, de elsker så højt. Det gør mig utroligt glad, og det er den rette vej frem.”