Louise Hart om brystkræft, facebook og parykker

“Jeg troede, jeg skulle dø, da jeg skulle barbere mit hår af”

Louise Harts sygdomsforløb blev landskendt, da Facebook valgte at fjerne billedet, som blev taget efter hendes brystkræftoperation. Læs hendes historie her

Marie Alkestrup

— 30. oktober 2016

Du har muligvis hørt om Louise Hart, efter mange medier dækkede historien om, at Facebook havde censureret hendes billede. Det var et billede, der viste Louise, efter hun havde fået fjernet det ene bryst som følge af, at hun havde fået konstateret brystkæft. Et billede, som viste en stærk kvinde efter sin operation, men hvor der stak en anelse brystvorte frem, hvilket åbenbart var for frækt til Facebook.

Dette fik mange mennesker til tasterne, for at erklære deres støtte til Louise Hart, som til dagligt skriver meget åbent om sit kræftforløb på sin blog Louisehart.dk.

Da denne måned står i den lyserøde brystkræftsløjfes tegn her på Costume, har vi talt med seje Louise Hart, som forhåbentlig kan være en støtte og inspiration for andre kvinder i samme situation.

HVOR LANGT ER DU I DIT BEHANDLINGSFORLØB?

“Jeg startede kemo 16. juni og har indtil videre fået 11 behandlinger. Får sidste behandling 27. oktober. Og så skal jeg have rekonstrueret brystet efter det …”

HVILKE FORDELE ELLER ULEMPER OPLEVER DU, DET HAR GIVET DIG AT DELE DIN HISTORIE MED OFFENTLIGHEDEN?

“Jamen stort set kun fordele. For det første har det været meget terapeutisk at sætte ord på forløbet, mens jeg har været i det. Det har også været rart at få så sindssygt meget positiv respons.

Og mest af alt har jeg jo fået belyst et tabubelagt emne, som faktisk har resulteret i, at en ung kvinde skrev til mig, at på grund af bloggen, fandt hun en knude i brystet. I et tidligt stadie. Så hun ‘kun’ skulle have fjernet brystet og undgik kemo. Og at det heller ikke havde spredt sig. Den mail fik mig sgu til at tude.

Den eneste lillebitte ulempe kan være, at jeg får mange spørgsmål på mail fra kvinder, der lige har fået konstateret sygdommen og gerne vil vide alt muligt. Der har jeg ikke haft overskud til at svare alle.”

HAR DU FØLT, AT DET VAR SVÆRERE ELLER LETTERE AT TALE MED FOLK OM DIN SYGDOM, EFTER DU HAR SKREVET OM DEN PÅ DIN BLOG?

“Meget nemmere. Man undgår, at folk går og hviske-tisker. De ved ligesom, at jeg er åben omkring det, og at jeg ikke har svært ved at tale om det. Og at jeg har en vis portion selvironi, så man må altså også gerne joke og kalde mig KemoKaren eller noget andet.”

ER DER NOGET I DIT SYGDOMSFORLØB, DER ER KOMMET BAG PÅ DIG?

“Altså, nej. Fordi jeg forberedte mig sindssygt godt og har mange gode mennesker omkring mig. Men jeg har hørt fra andre, at de er lidt lost på, hvordan man får fat i en god paryk. Som ikke ser fake ud. Det har virkelig været vigtigt for mig. At kunne se rask ud. Så føler man sig også mindre syg. Køb en dyr, ægte hår-paryk.

Hvis du har råd, så forkæl dig selv! Se de fire—fem måneder, hvor du er i kemo som DIN tid til at spise alle dine livretter, få massage, drop de aftaler du ikke gider, sov i ti timer, hvis du har lyst, se Netflix, gå i biffen om formiddagen, hyr en rengøringsdame. Jeg har rejst meget. Både været i Berlin, Paris og Madrid i løbet af de sidste fire måneder. Shoppet. Kysset. Alt det gode i livet faktisk!”

HAR SYGDOMMEN PÅVIRKET DIN EGEN FORSTÅELSE AF, HVORDAN MAN SOM KVINDE ER FEMININ, OG HVORDAN HAR DU TACKLET DET?

“Ja! Jeg troede, jeg skulle dø, da jeg skulle barbere mit hår af. Men femininitet er jo mange ting. Det er ikke bare at være yndig. Det er også at være stærk. At have et powerfuldt udtryk. At turde være sårbar. At holde af sig selv selvom man ikke er perfekt. Skønhed er også uperfektion.”

HVAD FØLTE DU, DA FACEBOOK FJERNEDE DIT BILLEDE?

“Jeg synes, det er ærgerligt. Det var jo netop et billede, der symboliserede styrke. Jeg brød et tabu. At være ung kvinde og få fjernet et bryst. Men jeg følte og føler, at jeg aldrig har været stærkere og smukkere, end jeg er nu. For jeg har gennemlevet det her: Og har mere mod på livet end nogensinde!”

KOM DEN STORE INTERESSE FOR SAGEN BAG PÅ DIG, OG ER DER FRA DIT SYNSPUNKT KOMMET NOGET POSITIVT UD AF MEDIEDÆKNINGEN?

“Ja. Den er kommet lidt bag på mig. Men jeg kan mærke, at det har påvirket andre unge kvinder særligt til at vise sig frem. At det ikke er skamfuldt. Det er jo for fanden en folkesygdom, og indtil der er fundet en kur, er der nok flere og flere, der bliver ramt af det. Også unge mennesker. Så jeg synes, det er vigtigt at stå frem og vise, at kemo og kræft ikke behøver at ødelægge livet. Tværtimod.”

ER DER NOGLE GODE RÅD, DU VIL GIVE VIDERE TIL FOLK, SOM ER PÅRØRENDE?

“Man skal nok have forståelse for humørsvingninger. Og at man til tider ikke har energi. Og drop at være bange for at spørge ‘skal jeg komme forbi med noget take away?’, eller andet.

Alle tanker og gode intentioner varmer. Også selvom man ikke altid orker. Jeg lavede en støttegruppe på Facebook, hvor jeg kunne skrive ud til alle mine nærmeste, så de kunne følge med i, hvordan jeg præcist havde det. Så behøvede jeg ikke skrive 20 sms’er på én gang.”

Vil du gerne vide endnu mere om Louise Harts forløb, kan du følge hendes blog på Louisehart.dk, og vil du høre eller booke hende til et foredrag, kan du finde mere information på Foredragsportal.dk.