Our website does not support Internet Explorer.

To get the best experience on our website and of our content, please use a more modern browser like Edge, Chrome, Safari or similar.

COS_2012_OF-Costume-006_aRGB_High © Olivia Frölich

Josephine Skriver: “Nærmest hver anden besked på min Instagram er et dickpic. Det er frastødende, men overrasker mig ikke”

6,2 millioner. Eller 500.000 flere end hele den danske befolkning. Så mange mennesker følger den internationale topmodel Josephine Skriver på Instagram, hvorfor hun har førstepladsen som den dansker i verden, der har den største platform på det sociale medie. En platform, som hun skifter mellem at bruge som salgsværktøj og som politisk talerør for især homoseksuelles rettigheder. For selvom et politisk post koster følgere, og det stadig kan gøre ondt at få kritiske kommentarer om sin baggrund som regnbuebarn, kan og vil Josephine ikke lade være med at sige, hvad hun mener.

Josephine Skriver ved præcis, hvad hun skal gøre, når hun oplever noget, der gør hende vred eller ked af det. Hate crime, racisme, homofobi, undertrykkelse... Hun sætter sig ned og skriver et langt essay til sin amerikanske agent, hvor hun giver los for alle sine følelser og frustrationer.

“Jeg har altid haft brug for at sætte mig ned og skrive, når jeg blev ramt på mine følelser,” siger Josephine Skriver.

Bagefter lægger de to en strategi for, i første omgang om – og i så fald hvordan – hun skal gå ud med sit budskab på Instagram. Den danske topmodel har en platform, der når ud til 6,2 millioner mennesker, og derfor kan det være rart at have nogle at sparre med. Det gjorde hun blandt andet i forbindelse med et stort masseskyderi på Pulse, en bar for homoseksuelle i Orlando.

“Jeg var virkelig chokeret og vred og følte mig hjælpeløs, da jeg så nyhederne, fordi jeg ikke kunne stille noget op. Jeg gik ind og skrev et essay med det samme og sendte det til min agent. Det var naturligvis fyldt med vrede og alt for langt til at kunne postes. Vi blev enige om at få fat i The Huffington Post, som heldigvis gerne ville lave en artikel om mine frustrationer og oplevelse af situationen. På den måde kom mit budskab frem på en saglig måde – det havde ikke gavnet nogen, at min vrede for eksempel var kommet ud i tweets på Twitter eller Instagram.”

Men et politisk post koster ikke bare følgere for Josephine Skriver, det medfører også en hel del grimme kommentarer på hendes profil, hvor ‘Jeg er her ikke for at høre, hvad du synes, men fordi du poster bikinibilleder’ og ‘luk røven og se pæn ud’ hører til de mindre slemme af slagsen. Konsekvenserne er altid direkte, når Josephine Skriver lægger noget op. Et billede, der viser hendes tæer, medfører en stigning i seksuelle beskeder. Et billede af hendes kæreste er lig en håndfuld hadefulde beskeder i hans indbakke.

Men det stopper ikke Josephine.
“Jeg har ikke skabt den her platform kun for at kunne sælge eller give et indblik, men også fordi jeg har noget at sige. Det kan jeg føle mig både skræmt og beæret over, men det er sådan, det er,” siger hun, da vi mødes for at snakke om netop det: Den platform, hun har bygget op de seneste år, og som har resulteret i, at Josephine Skriver i dag er den dansker, der har flest følgere på Instagram.

Den nye lookbook

Selfies, makeup-tutorials, armbøjninger, rød løber, englevinger – det primære motiv på Josephine Skrivers instagramprofil er Josephine Skriver. Og man skal ikke scrolle lang tid på hendes profil for at forstå, at det er et motiv, rigtigt mange kan lide at kigge på. Den 27-årige topmodels mange følgere skyldes ikke mindst, at hun i 2016 indgik en eksklusiv kontrakt med det verdenskendte undertøjsfirma Victoria’s Secret som en af deres såkaldte engle.

Det betyder, at Josephine Skriver er officiel repræsentant for undertøjsmærket, hvis årlige modeshow transmitteres til millioner af tv-seere i mere end 185 lande. Det har – især i USA, hvor Victoria’s Secret er en kæmpe institution – gjort Josephine verdensberømt. Og det kan mærkes på de sociale medier, forklarer hun, den sene septemberdag vi mødes i København, hvor Josephine er hjemme for at skyde forside og billeder til Costume.

“Der er ingen tvivl om, at jeg ramte Instagram som ny engel på et rigtigt godt tidspunkt. Indtil Instagram havde Victoria’s Secret været en glamourøs og ret lukket verden, men nu kunne alle komme med bag scenen via vores profiler,” fortæller Josephine.

Hun sidder i en blå morgenkåbe udlånt fra det fotostudie, Costume har booket. Det er dagens første pause, efter hun de sidste fire timer har gjort, hvad hun i snart halvdelen af sit liv har levet professionelt af. Været på foran et kamera. Alligevel er der ikke skyggen af træthed over hendes smukke ansigt, som hun nu sidder her med en sort kop kaffe.

Mens resten af holdet løber rundt og damper tøj, skifter filmruller, pakker makeup sammen og gør klar til den taxa, der om lidt henter dem til dagens anden location, en svømmehal, sidder hun roligt og fortæller. Om dengang, det pludselig gik op for modebranchen, at modellernes sociale medier var en måde at kommunikere til forbrugerne på. Og Instagram dermed gik fra at være noget sjovt og privat til at blive en måde at få kunder på for Josephine og hendes kollegaer:

“De første to år, jeg var på Instagram, forbandt jeg det slet ikke med arbejde. Men omkring 2014, nærmest fra den ene dag til den anden, begyndte vi at få jobs igennem det. Det gik op for kunderne, at det eksempelvis virkede meget mere naturligt at bruge mig som ansigt til en ingefærjuicekampagne, hvis jeg allerede havde lagt billeder op af, at jeg elsker ingefærjuice og måske havde følgere, der gjorde det samme. Når jeg tog til castings, var bookerne pludselig mere interesserede i min Instagram end i min lookbook, fordi de derigennem kunne få indblik i, om deres produkt passede sammen med min profil, og hvor mange de kunne nå ud til.”

“Jeg er en shampoo”

“Jeg er jo et produkt i mit arbejde. Vi modeller lever af at være kamæleoner – også på Instagram, men det er fedt, at jeg nu har nogle værktøjer til at definere mig selv som produkt.”

Hun siger det let, men der er ingen tvivl om, at det har taget mange år at komme derhen, hvor Josephine Skriver kan adskille sig selv fra produktet Josephine Skriver. Tricket er bare at huske sig selv på, at man er en shampoo, siger hun med et grin: “Når man er sit eget produkt, kan det være svært at adskille privat og professionelt, især når det gælder kritik. Da jeg var yngre, kunne jeg blive rigtigt ked af det, hvis de på en skydning sagde, at jeg ikke så godt ud på et billede, eller noget, jeg gjorde, ikke fungerede. For jeg følte, at det var mig og ikke mit produkt, de ikke kunne lide. En dag sagde min mor, at jeg skulle tænke det, som om jeg er en shampoo på en hylde. Nogle vælger en uden parfume, andre en med. Nogle skal bruge en til fint hår, andre en til krøller. Det er ikke mig, en kunde vælger fra til en casting, men det produkt, jeg er, der ikke passer til deres behov,” forklarer hun.

Derfor lyder mantraet ‘Jeg er en shampoo, jeg er en shampoo’ mere eller mindre ubevidst gennem Josephines tanker, når folk i dag kritiserer hendes produkt, som hendes Instagramprofil med hendes egne ord er et salgsvindue for, og det gør det lettere, at så mange forholder sig til hende på de sociale medier. For det er shampooen, de ser.

Det er temaer som sport, makeup, mode, rejser og sundhed, der går igen på Josephine Skrivers Instagramprofil – umiddelbart ret klassisk for en international topmodel. Men der er også et sjette tema, der jævnligt optræder der. Det politiske. Som små lysende firkanter mellem et utal af bikinibilleder og selfies støder man på opslag som ‘Keep Abortion Legal’, ‘VOTE’, ‘Black Trans Lives Matter’ samt pride-flaget i forskellige afskygninger. Josephine kalder det ikke selv et tema, for disse opslag er, modsat nærmest alle de andre, ikke noget, hun laver i en kommerciel eller mulig kommerciel sammenhæng. Hun laver dem, siger hun, fordi hun ikke kan lade være.

“I mange år er vi blevet rådet til ikke at poste politisk, fordi vi risikerer at miste kunder og følgere, men jeg har nogle ting, jeg altid har stået op for, og dem vil jeg have lov at sige højt, nu hvor jeg har en platform at kunne gøre det på. Hvis jeg mister en kunde, fordi jeg er fortaler for homoseksuelles rettigheder, så fint med mig,” slår hun fast.

“Det er meget vigtigt for mig at handle, hvis jeg ser en mulighed for at gøre en forskel”

Mange modeller, brands og magasiner er blevet kritiseret for først at være feminister, antiracister og LGBT-forkæmpere, da det blev moderne. Josephine Skriver er ikke en af dem. Født af en homoseksuel mor med en homoseksuel far og opvokset med tre forskellige hjem, er hun gået op i homoseksuelles rettigheder, længe før to go-kaffekopperne i 7 Eleven blev regnbuefarvede. Som teenager tog hun til pride-parade med sin familie, og hvis nogen i hendes omgangs-kreds kendte nogen, der mente, at det var synd for børnene, at homoseksuelle kunne blive forældre, var hun aldrig bleg for at mødes med dem og fortælle sin historie. Derfor var der heller ikke meget tvivl i hende, da modehuset Dolce & Gabbana – som Josephine havde arbejdet tæt sammen med flere gange – i 2015 kaldte reagensglasbørn for syntetiske. Kort efter lagde hun et børnebillede op af sig selv med captionen: ‘Jeg er et barn født af kærlighed og intet andet. # IAmNotSynthetic #IVF.’ Det fik med Josephines egne ord nettet til at gå lidt amok i et par dage.

“Jeg poster ikke for at sige, hvad folk bør gøre, mene eller stemme, men fordi jeg tænker, at hvis nogen ser op til mig, kan jeg måske få vakt deres nysgerrighed, når jeg fortæller min historie, og hvad mine holdninger er. Men jeg er her ikke for at løfte fingre eller skælde ud,” siger hun og forklarer, at hun derfor heller ikke skrev noget decideret om Dolce & Gabbana, eller som Elton John gik ud og opfordrede til boykot af det italienske modehus.

Men hun vidste godt, at der ikke herskede tvivl om, hvad hendes opslag henviste til, og hun blev da også kort tid efter kontaktet af chefdesignerne, som hun fortæller, hun havde en god dialog med.

Har du arbejdet for dem siden?
“Nej. Men det er mest en beslutning fra min side. Hvis vi skal arbejde sammen igen, skal vi først gå ud og offentligt fortælle, at vi har taget nogle gode snakke. Hvis vi ikke er åbne om det, vil jeg føle, at folk ikke tror, at jeg forsvarer min holdning,” siger hun og tager en tår af sin kaffe, før hun fortsætter: “Det er meget vigtigt for mig at handle, hvis jeg ser en mulighed for at gøre en forskel. Men jeg tror også, at man skal passe på med at sige for meget, for så er der ikke nogen, der lytter til sidst. Selvom jeg har lyst til at sige noget hver dag – især i USA, der jo på mange måder er i krise lige nu – så er jeg meget strategisk, når jeg kommenterer noget politisk. For jeg vil også gerne have, at det bliver hørt. Man kender det jo godt selv. Hvis man hele tiden hører noget negativt i medierne, så ender det med at blive støj,” siger hun.

Og mens Josephine hele sit liv, før der var noget, der hed modelarbejde og Instagram, har snakket om LGBT, er der andre områder, hvor hun tænker mere over, om det er hende, der skal sige noget. Den tvivl havde hun tidligere i år, da BLM-demonstrationerne i USA lagde landet såvel som internettet ned.

“Selvfølgelig støtter jeg op om Black Lives Matter. Men jeg overvejede, hvad der var den rigtige måde at vise det på. Jeg blev bakket op i at sige min mening og så lade dem, der har en mere central stemme, blive hørt. Dem, der ved, hvordan det er at gå det her igennem. Så jeg postede, at jeg støtter op om bevægelsen, og så gav jeg min platform til nogle forskellige transseksuelle sorte stemmer, så deres fortællinger kunne komme ud til flere. Derfor lod jeg også være med at poste andet i mange dage efter, så deres ord kunne få ro,” forklarer hun.

En dagligdag med dickpics

‘Love you dirty licking anal kisses dirty goddess’. ‘OMG so sexy’. ‘One day Jo – I’ll promise’. ‘Mmmm looks tasty to me’. Sådan lyder en stor del af kommentarfeltet på Josephine Skrivers billeder, der også ofte indeholder deciderede kærlighedserklæringer fra fremmede mænd. Og selvfølgelig et hav af aubergine-emojis.

“Så snart jeg begyndte at arbejde med Victoria’s Secret, begyndte der at komme virkelig mange sexistiske kommentarer. Men det er den slags kommentarer, jeg nemmest ryster af mig. Over 50 procent af mit arbejde handler om under- og badetøj, og derfor ville det være mærkeligt, hvis jeg ikke delte billeder af mig selv, hvor jeg ikke har så meget tøj på. Det betyder ikke, at det er o.k. at skrive sexistisk til mig, jeg bliver bare ikke overrasket over det. Siden jeg var 16, har jeg fået mange ubehagelige kommentarer fra mænd på nettet,” siger hun og henviser til dengang, hun som fodboldpige i København fik udførlige beskeder om sin krop fra meget ældre mænd på Facebook.

Det er også derfor, at Josephine sjældent læser privatbeskeder eller DM’s, som det hedder i USA, på sin Instagram. Hun åbner kun en besked, hvis den kommer fra en af de 500 personer, hun selv følger, eller hvis hun selv har tagget personen.

“Det trick tog mig lidt tid at lære. Og hvis jeg en gang imellem glemmer det, skal jeg ikke åbne meget mere end to beskeder, før jeg husker, hvorfor jeg ikke skal læse dem. Nærmest hver anden besked derinde er et eller andet dickpic. Det er frastødende, men overrasker mig ikke længere,” siger Josephine.

Hun ryster opgivende på hovedet, mens hun fortæller videre: “Hvis man kan se mine fødder på et billede, får jeg altid flere sexistiske beskeder, end jeg plejer. Det er helt absurd, men mine fødder har vist deres egen fan-page. Ofte beskærer jeg bevidst et billede, så man ikke kan se dem. Fordi jeg ikke lige orker det i den uge.”

Rollemodel som regnbuebarn

Josephine er ikke naiv. Hun ved godt, at hendes følgerskare består af rigtigt mange mænd. Og hvis hun nogensinde skulle blive i tvivl, kan hun bare se på det dyk i følgere, der kommer, hver gang hun poster et billede sammen med sin forlovede, musikeren Alexander DeLeon.

“Efter syv år får han stadig hade-privatbeskeder fra mine mandlige følgere, når jeg poster et billede af os sammen. Det er mindre slemt nu end i begyndelsen, men han skal klart stå model til meget. Det er derfor, at jeg er meget påpasselig med at poste billeder af folk, jeg holder af. For så inviterer jeg jo alle mulige til at have en mening om dem. Det er anderledes med Alexander, fordi han selv er en offentlig person, men min familie og mange af mine venner har jo ikke valgt det,” siger hun.

Derfor gjorde det også rigtigt ondt, da et amerikansk medie engang skrev en absurd artikel om, at Josephines forældre havde designet hende til at se ud, som hun gør. At de strategisk havde planlagt hendes hårfarve, vægt og højde, hvilket i en periode fik flere på de sociale medier til at kalde hende et laboratorie-barn. Men hvad værre var, skrev de også nogle meget grimme kommentarer om hendes forældre.

“Der opdagede jeg for alvor forskellen mellem at fortælle min historie i Danmark og i USA, og jeg følte det som en ret hård konsekvens af, at jeg har været åben om min baggrund. Det kom lidt for tæt på. Du kan sige meget grimt om mig, men hvis du siger noget om min mor, så gør det ondt,” siger hun.

At hun alligevel er blevet ved, skyldes de positive reaktioner, hun får, og som – ligesom hadet – også er meget større i USA end herhjemme. Jævnligt oplever Josephine, når hun går rundt i hjembyen Nashville, såvel som når hun er på arbejde i New York eller Los Angeles, at både ældre og yngre mennesker kommer hen til hende og fortæller, hvor meget det betyder for dem, at hun som succesfuld topmodel står frem som regnbuebarn, fordi de måske selv er det eller har stiftet regnbuefamilie.

“Jeg havde ingen rollemodeller, der var regnbuebørn, da jeg selv var lille. Jeg kender faktisk ikke nogen i min generation eller generationen over mig, der har homoseksuelle forældre på den måde, jeg har, for det blev først lovligt i 1997, at læger måtte hjælpe lesbiske kvinder med at få børn, og langt senere, at de måtte adoptere. Så jeg er nok det første regnbuebarn, der har så stor en stemme, der kan snakke om det og dele mine erfaringer,” siger hun og skynder sig at tilføje: “Men det er ikke, fordi jeg savnede det som barn. Det fyldte bare ikke. Halvdelen af min klasse var skilsmissebørn, så vi var mange, der havde den ugentlige skifterygsæk med i skole om torsdagen. Det var først, da jeg kom til USA, at jeg oplevede forskellen. At de ikke var lige så cool med den slags der. Heller ikke politisk, hvilket jo er helt anderledes, end hvad jeg var vant til i den her lille boble, der hedder Danmark.”

Atlet – ikke anorektiker

Tiden er ved at være gået. Den kolde svømmehal venter, men nu vi er ved rollemodeller, er det nærliggende at stille Josephine et af de spørgsmål, hun og hendes engle-kollegaer bliver stillet alleroftest. Nemlig, hvilke refleksioner hun gør sig om den indflydelse, de utallige billeder af hendes tonede mavemuskler, stramme bagdel, store barm, slanke ben og hvide tænder har på den generation af unge piger, der ud over de mange mænd vejer tungt i Josephines følgerskare?

“Det er faktisk derfor, at jeg har lavet Instagramkontoen JoJa med min veninde (Jasmine Tookes, der også er VS-engel, red.). Vi er fra den modelgeneration, der er blevet kendt for at sulte sig selv, hvilket jeg aldrig har gjort. Det elsker jeg mad alt for meget til. Jeg er genetisk superheldig, men så træner jeg også virkelig meget. Jeg er godt klar over, at jeg er et produkt, der skal leve op til en standard, men jeg gør det på en sund måde. Det er det samme for mange andre brancher. Om du er atlet, skuespiller eller musiker, forventes der et image, men dermed ikke sagt, at det image ikke kan ændre sig. Der er heldigvis begyndt at ske en masse i den retning i modebranchen, men at være for eksempel plussize-model er ikke mit produkt, selvom jeg synes, det er fantastisk, at det er nogle andres,” siger hun.

Og så er vi tilbage til shampoo-metaforen. Den model, Josephine er på shampoo-hylden, er den ultraslanke. Men – slår hun fast – mest af alt er det den trænede, og det ville hun og Jasmine gerne slå et slag for. Derfor slog de for tre år siden de to første bogstaver i hvert deres navn sammen og startede en træningskanal. Til inspiration, men – indrømmer Josephine – også lidt for at lukke munden på dem, der per automatik mener, at hun har en spise- forstyrrelse, fordi hun ser ud, som hun gør.

“Jeg er i fitness flere timer om dagen. Det er en del af min arbejdsdag, og den har jeg lyst til at vise. For jeg har altid været meget opmærksom på det skønhedsideal, min branche er med til at skabe, også på de sociale medier. Derfor retoucherer jeg ikke selv mine billeder, men jeg kan selvfølgelig ikke styre, hvad mine kunder gør,” siger hun.

“Lige meget, hvad man ser på de sociale medier, skal man huske på, at der ikke er nogen, der kun er én type”

I skrivende stund har JoJa 743 tusinde følgere. Et højt tal, men selvfølgelig langt fra de over 6 millioner, som Josephine har på sin egen profil. Men det passer faktisk Josephine godt at kunne dele sin interesse med nogen, uden at skulle forholde sig til en masse kommentarer om, at hun ikke skal sige dit eller gøre dat.

“Det fede ved at dele vores træning er, at vi har opbygget et community med andre med samme interesse. Så tonen er meget mere positiv her. Måske er det kun 1 ud af 18 kommentarer, der er negativ. Fordi det kommer fra os selv, tror jeg, at folk kan mærke, at det er oprigtigt. Det betyder noget, at vi ikke viser vores træning gennem en kunde eller i et interview i et magasin, der har behov for at svare på, om modeller er sunde eller usunde.”

Og Victoria’s Secret blander sig slet ikke i, hvad I som to af deres engle gør på jeres kanal?
“Nej, det har de på ingen måde mulighed for. Det er kun, hvis jeg arbejder for en kunde, at kunden kan det. Hvis jeg for eksempel laver et interview for Victoria’s Secret. Så er der selvfølgelig en række ting, de gerne vil have mig til at sige eller gøre. Men hvad jeg gør derudover er op til mig,” siger hun.

Der opstår en lille pause. Så irettesætter Josephine sig selv. “Men selvfølgelig skal jeg have tanke på, at jeg også repræsenterer en masse brands ved at være mit eget brand. Sådan er det med alt, hvad jeg poster,” siger hun og fortæller grinende, at det næsten kan komme bag på folk, at hun ikke åbner døren for sin kæreste hver dag iført lingeri og fuld makeup.

For det er den side, de ser. “Den internationale undertøjsmodel, der arbejder for Victoria’s Secret, er ikke den kvinde, der sidder i joggingtøj derhjemme, men den kvinde er jeg selvfølgelig også. Lige meget, hvad man ser på de sociale medier, skal man huske på, at der ikke er nogen, der kun er én type. Vi er forretningskvinder, mødre, døtre, kærester, veninder, søstre – jeg er mange ting, men på Instagram er jeg modellen Josephine Skriver."

Mere om Interview? Få Costumes nyhedsbrev