© Lana Ohrimenko

Kinga Bartis: "Det er et kæmpe privilegium at lave kunst til 135.000 mennesker."

Kinga Bartis er kunstneren bag det drømmende værk, som pryder Glorias facade til dette års Roskilde Festival. Værket hedder 'Growing Soft Hearts in Glimmer and Sweat', og vi har haft en spændende snak med den talentfulde kunstner om hendes proces og tanker bag værket.

© Kinga Bartis

Hvad fik dig til at sige ja til at skabe værket til Glorias facade?

“Det er en spændende udfordring at vise kunst ‘off space’ frem for i en ‘white cube’ – det vil sige et sted hvor beskueren ikke nødvendigvis er kunstinteresseret. Jeg er også virkelig glad for at arbejde stedsspecifikt, det giver mig nemlig mulighed for at arbejde med faste rammer, hvor jeg eksempelvis skal gå i dialog med stedets arkitektur, andre kunstnere og uforudsigelige elementer såsom vejret – og det ville ikke nødvendigvis ske, når man udstiller et værk på et galleri eller på et udstillingssted.”

Har du gjort dig nogle særlige tanker og overvejelser i forbindelse med det værk, du laver til Glorias facade?

“Værket jeg har lavet til Glorias facade er først og fremmest festival-venlig – det kan tåle regn, sol og vind. Jeg ville gerne skabe et værk, der er centreret omkring musik, fællesskab og kroppe – og som publikum kan relatere til. Mit udgangspunkt var tanken om, at Roskilde Festival er et stort fællesskab bestående af mange forskellige kroppe, som har hver deres virkelighed. Derfor har jeg valgt at lave en kollage med tørrede blomster (som jeg fik foræret i gave til min udstilling), tekstil og papir, som forestiller dansende kroppe, planter og væsner, som smelter sammen.”

“I min proces har jeg også været meget optaget af den unikke evne, dans har til at frigøre krop og sind. Der sker noget helt specielt med os, når vi befinder os på et dansegulv; vi kan give slip på den kropslige kontrol, som begrænser os i hverdagen, og glemme alt om tid og sted. På dansegulvet kan vi nyde nuet og de mennesker, vi omgiver os med, på en helt speciel måde – og dén følelse ville jeg gerne inkludere i værket.”

Hvad har været det sjoveste ved at skabe dit værk til Glorias facade – og hvad har været det sværeste?

“Det var meget spændende at bruge kollage som metode. Det sværeste ved processen har været, at jeg ikke har haft mulighed for at danne mig et helhedsindtryk af det færdige værk, før det er installeret. Processen er forløbet således, at det oprindelige værk er blevet scannet ind på en computer for at blive printet ud ti gange større – og det er denne store version af værket, som du kan se på Glorias facade."

Har du lyttet til noget af den musik, der skal spilles på Gloria? Og har musikken haft indflydelse på dit værk?

“Jeg lytter til musik hele tiden, og det er en meget vigtig del af min proces. August Rosenbaums musik er eksempelvis ofte noget jeg lytter til, når jeg arbejder i atelieret. Jeg elsker de bløde toner, de mere abstrakte dele og de nye – mere let poppede – tunes.”

Glorias facade er stor, og den er til frit skue for alle festivalens omkring 135.000 gæster – har det haft nogen indflydelse på dine tanker omkring værket?

“Det er et kæmpe privilegium at lave kunst til 135.000 mennesker. Værket er lidt ligesom en lagkage med flere lag – det skulle være nemt at forstå på fra overfladen, men beskurerne skal også have mulighed for fordybelse, hvis de har interesse for at vide mere om de koncepter og tanker, værket drejer sig om.”