
Kjoledesignerens Roskilde-tip: Dette tøj skjuler ølpletterne
Den hypede designer Sofie Sol, der blev opdaget på Instagram af Nørgaard På Strøget, deler sine bedste tips til en vellykket festival
AfSøndag lød startskuddet til Roskilde Festival 2018, og Dyrskuepladsen er atter blevet indtaget af glade festivalgæster.
Vi har taget en snak med en stribe faste festivalgængere, som deler deres sjoveste minder og bedste tips til en vellykket Roskilde Festival.
Næste i rækken er designer Sofie Sol, der er kendt for sine smukke kjoler og blev opdaget på Instagram af Nørgaard På Strøget.
Læs vores første Roskilde-interview med Alice Rosenkrantz Brunsø her.
DET ELSKER JEG VED ROSKILDE
“Jeg elsker det absurde og lalleglade ragnarok. Det er første uge af sommerferien og alle slipper endorfinerne fri. Jeg elsker, hvordan tiden ingen rolle spiller – udover et solidt overblik over musikprogrammet – og hvordan man seks nætter i træk ser nat blive til dag og dag blive til nat. What's not to love?”
DEN BEDSTE KONCERT, JEG NOGENSINDE HAR HØRT
“Det var mit første år på Roskilde i 2007, året hvor himmel og hav stod i ét. Alle koncerter, jeg hørte, var magiske og i en liga for sig. Jeg husker tydeligt, da Muse spillede på Orange om søndagen; Det have regnet non stop i syv dage og solen tittede frem, da Starlight blev skudt i gang. Det var ren magi.”
DET GLÆDER JEG MIG MEST TIL
“Alle de sjove møder med folk. At tænke tilbage på en hyggelig stund i pissekøen, eller at bonde med en random person over en lunken gin og tonic sker kun på Roskilde.”