
Mads Emils tips til at shoppe vintage
Kreativ konsulent, modeformidler og stylist for kunstnere som Kesi og Burhan G er blot nogle af de titler, som Mads Emil Grove kan skrive på visitkortet. Mads Emil lægger især vægt på detaljerne i et look, som meget gerne må være et miks af vintage-items og nye modetendenser.
AfSMYKKER FRA UKENDTE BRANDS
“Kigger du efter vintage smykker, vil jeg råde dig til at købe dem fra ukendte brands og helst items, der skiller sig ud, og som der findes få af. Personligt er jeg vild med, at mine smykker ikke er noget, alle ejer, hvorfor en del af mine egne smykker er custommade hos min ven @jannicthejeweler.”
DE BEDSTE BUTIKKER
“Herhjemme er Franz Jaeger & Me i Gothersgade min go-to butik, hvis jeg er på udkig efter vintage smykker eller ure. Han har altid et godt udvalg af især ure og får løbende nye, så butikken er værd at holde øje med. Jeg har også købt nogle smykker i en lille antikbutik i Store Kongensgade i København, der sommetider ligger inde med nogle seje og anderledes vintage smykker.
Hvis du er vild med at shoppe på nettet, vil jeg anbefale Ebay.com. Her kan jeg selv bruge rigtig mange timer på at søge efter et specifikt item, da udvalget af vintage smykker her er stort inden for alle kategorier. Og du kan være heldig at få fingre i nogle superfede ting til en fair pris. Derudover er jeg også vild med at kigge efter ure online på Chrono24.”