Malou fra Ku’ godt må godt: “Flere har råbt og spyttet efter mig på gaden”
DR3’s seersucces om et åbent forhold har skabt vild debat. Vi har mødt en af de to hovedpersoner, 25-årige Malou Lassen, til en snak om de ting, der ikke blev fortalt i dokumentarserien
25-årige Malou Lassen havde en mission om at sætte åbne forhold på dagsordenen, da hun takkede ja til at medvirke i DR3-hittet Ku’ godt må godt med sin kæreste Alex – og det må man sige er lykkedes.
Dokumentarserien har skabt debat om, hvorvidt succesfulde åbne forhold er mulige, og Malou er blevet genstand for både online had og chikane ved højlys dag som direkte konsekvens af programmet, der ifølge parret er klippet misvisende.
Alligevel fortryder Malou ikke sin medvirken, for missionen er lykkedes: Åbne forhold er blevet et brandvarmt emne i hele landet.
Vi har mødt Malou til en snak om de ting, som ikke blev fortalt i dokumentarserien.
Hvordan kom du med i serien?
“Vi blev kontaktet af DR, fordi jeg havde en blog, hvor jeg skrev om emnet. Det var en fiktionsblog med digte og noveller, der tog udgangspunkt i Alex og mig, men jeg lukkede den under optagelserne.
Oprindeligt var det faktisk meningen, at der skulle være tre par med i serien. Vi var også tre par, der blev filmet, men DR klippede de to andre ud. Jeg tror, de syntes, at det ville blive et bedre program med flere seere, hvis de kun brugte mig og Alex. Derudover valgte de at opbygge serien tematisk, og temaerne passede ikke på de to andre par. Men det er ærgerligt, for de andre par har jo lagt meget arbejde i det med både casting, optagedage, confession cams og så videre.”
Hvorfor sagde du ja – hvad vil du gerne fortælle om?
“Da Alex og jeg valgte at åbne vores forhold, søgte jeg efter litteratur om emnet, da det var meget overvældende. Men da der næsten ikke fandtes noget, gik jeg selv i gang med at skrive på min blog, hvor jeg forfattede forskellige noveller med udgangspunkt i en situation. Da DR kontaktede mig og sagde, at de gerne ville lave min blog til en serie, var jeg meget i tvivl. Vi havde tidligere afslået, at der blev lavet en dokumentarfilm om os, men alligevel endte vi med at sige ja, da vi mener, det er en vigtig sag.
Jeg havde ventet længe på, at andre ville stå frem og dele deres historie om et åbent forhold, men de få, der har gjort det, er slet ikke min referencegruppe, da det er etablerede ægtepar oppe i årene med en helt anden livsstil end mig. Jeg manglede nogle, der fortalte om at være i et åbent forhold i overgangen fra ung til voksen. Til sidst kom Alex og jeg frem til, at når vi nu så gerne ville have, at andre stod frem og fortalte om emnet, måtte vi gøre det. Vi vidste, at vi ville blive upopulære, men vi var villige til at ofre vores privatliv, når nu ingen andre meldte sig.”
Hvorfor var du sikker på, at I ville blive upopulære?
“Det er et emne, der bryder med en af de største fortællinger i vores samfund. Det monogame forhold er jo ikke biologisk betinget, men derimod kulturelt funderet; Det, at vi har opbygget et samfund, hvor alle er låste i ægtepar, holdes primært oppe af den sociale konstruktion, og når du taler om åbner forhold, sætter du spørgsmålstegn ved de flestes virkelighed og identitet – og når du bryder med folks virkelighedsopfattelse, går de amok.
Vi har set lignende scenarier før. For eksempel resulterer en kvinde med selvproklameret fri seksualitet ofte i en mediestorm, og det samme gælder utroskab – særligt hvis det bliver accepteret. Nogle kan blive bange for, at deres egne forhold går i stykker, så måske handler deres forargelse dybest set om, at de gerne vil beskytte dem selv. Men jeg vil gerne sætte de her emner på dagsordenen, få folk til at diskutere det og dermed skabe en større tolerance for andre typer af forhold.”
Hvornår tror du, at åbne forhold vil blive accepteret?
“Lige nu ruller første bølge, og forhåbentligt bliver det accepteret med tiden. Emnet er meget vedkommende, da man ikke skal vide særligt meget, før man kan diskutere det, og alle kan relatere det til deres eget liv. Den typer emner bliver populære i medierne, og vores serie er også blevet set og diskuteret af mange. Nu ved mediehusene, at det er et populært emne, så mon ikke, der snart kommer mere af samme skuffe – forhåbentligt med andre vinkler og flere nuancer.
Der går nok noget tid, før åbne forhold vil blive accepteret, men nu ligger det i baghovedet på mange.
Vores program angriber mange emner: tabuer, par, skam, social arv, hvad er normalt? Hvad er kærlighed? Hvor skiller de her ting? Hvad er tolerance?
Samtidig er Alex en mandefigur, man ikke har set så meget på tv; Han er sammensat, da han på den ene side er meget maskulin og har været i militæret, og på den anden side også er mere følsom, end jeg er.
Der var mange spændende ting, DR kunne have lagt vægt på i serien, men de valgte at gå en anden vej.
Vi havde et budskab om, at man kunne leve i et åbent og velfungerende forhold. Der er mange udfordringer ved at leve i et åbent forhold, men det er ikke dem, man ser i programmet. Det har været vigtigt for mig at fortælle de ting , når nu programmet ikke viste det.”
Hvordan har reaktionerne været fra din omgangskreds?
“Vores venner har ikke kunne genkende billedet af et dysfunktionelt forhold. De har generelt været meget støttende, og vi har mest grint af det hele, da portrætteringen ligger så langt fra virkeligheden, at det er komisk. Alle ved, at det er Alex, der har bukserne på i vores forhold, og ingen kan få ham til at gøre noget, han ikke vil. Han har altid haft gang i mange piger på én gang, men det var ikke det billede, DR ville vise. Et eksempel er første afsnit, hvor vi er til kapsejlads, og Alex skal score. Her viser serien kun afvisningen fra en pige, men faktisk kommer han fra at have sovet hos en anden pige, og senere på dagen er han sammen med en tredje. Og jeg havde ikke hørt fra ham, jeg så, i tre uger, så det var næsten en begivenhed, at han skrev. Mit datingliv var mere eller mindre ikke eksisterende på det tidspunkt. Da fortællingen ikke er kronologisk opbygget, ender det med at blive den omvendte historie.”
Du skriver på din Instagram, at du er blevet chikaneret efter programmet. Hvad er dine tanker om det?
“Vi vidste, at programmet ville skabe røre. Det er bare sket på nogle andre måder, end vi havde regnet med. Jeg troede, jeg skulle forsvare den position, som
Alex endte med at være i. I starten syntes jeg, det var ærgerligt, for folk må gerne hade mig og være vrede, men det var jo på et forkert grundlag på grund af den måde, programmet er klippet på. Til gengæld har jeg ikke været helt så ked af det, for det er jo ikke mig, de hader, men en figur.
Men det har selvfølgelig været ubehageligt og utrygt at gå rundt alene, når folk råber ting efter mig på gaden. Jeg synes, det vidner om en hadkultur, at flere har råbt og spyttet efter mig; I en flygtig verden har folk brug for at høre til, og der er blevet dannet et fælleskab om at hade os. Jeg tror, det er heldigt, at det var os, der medvirkede i programmet, fordi vi kunne håndtere det.”
Hvad er dine fremtidsplaner?
“Jeg er lige startet på Statskundskab på Århus Universitet, og derudover vil jeg bruge min stemme til at italesætte tabuer. Det har jeg gjort de sidste par år, og det fortsætter jeg ufortrødent med. Jeg vil også gerne skrive, måske noveller, men ikke på en blog. Jeg vil skubbe til kvindebilledet og billedet af, hvordan man som ungt menneske med min turbulente opvækst kan komme ud på den anden side. Jeg har haft en rodet barndom og kom fra en familie, der så fin ud udenpå, men indeni var meget dysfunktionel. Jeg fik voldsomme depressioner, der slugte mine teenageår, og da jeg var 19 år ville en læge sætte mig på førtidspension, fordi han mente, jeg godt kunne glemme alt om at komme ud på arbejdsmarkedet. Men jeg besluttede mig for, at jeg var nødt til at finde en vej ud, og det lykkedes. Det har været min egen, meget ensomme, lange kamp, og i slutningen af den mødte jeg Alex, der som den første nogensinde så mig for den, jeg virkelig er. Så kunne jeg rykke det sidste skridt.
Det er vigtigt for mig at understrege, at der er en vej ud for mange unge mennesker. Da jeg havde det dårligt, googlede jeg rundt og søgte efter positive historier, men jeg fandt meget få bekræftelser på noget, der kunne give mig håb. Man kunne sagtens have fokuseret vores program på at bryde den sociale arv og på, at vi bruger vores åbne forhold til en form for selvudvikling. Det handler ikke kun om at knalde alle mulige og have seksuelle oplevelser, det handler nærmere om, at i mødet med nye mennesker og i forelskelsen får man sat nye sider af sig selv i spil, som man vokser af. På den måde bruger vi vores åbne forhold til at gå fra ung til voksen.”
