Marie Reuther har hovedrollen i den første danske HBO-serie: “Det føles som et kæmpe ansvar”

Serien er den første danske af sin slags på streamingtjenesten, og i hovedrollen som den unge overklassekvinde Julie, hvis liv med ét forvandles til et eksistentielt granatchok, finder man Marie Reuther.

Det er ikke mere end et år siden, at hun dimitterede fra Den Danske Scenekunstskole, og på CV’et kan hun skrive roller i både TV2-serien Badehotellet samt kortfilmene Soy No Soy og Ingen siger farvel, men alle forsvinder, ligesom hun har figureret på de skrå brædder i Den indbildt syge på Det Kongelige Teater – men der er ingen tvivl om, at titlen som hovedrolleindehaver i Kamikaze, der bliver lanceret på tværs af hele Europa takket være streaming-giganten, markerer det famøse gennembrud for den 25-årige skuespiller.

“Jeg ved det faktisk ikke rigtig,” siger Marie Reuther, da jeg inden premieren på Kamikaze møder hende i indre by til en samtale om serien og spørger hende om, hvordan hun har det med den forestående HBO-debut.

“Det er selvfølgelig helt vildt og fantastisk, men jeg tror, at det også er lidt surrealistisk for mig. Det er svært at forholde sig til. Især fordi der ikke er nogen, der har set serien endnu. Jeg tror, at jeg selv har det lidt mere sådan: ‘Jaja, lad os nu se, når den kommer ud’,” siger hun og gestikulerer afværgende med hænderne.

Hypen, der har fyldt de danske medier og sociale platforme ved udsigten til den første danske HBO-serie, har dog vist sig at holde stik. Siden premieren 14. november har Kamikaze fået smidt massevis af stjerner og hjerter efter sig af anmelderne, og ved verdenspremieren på seriefestivalen Series Mania i franske Lille modtog Marie Reuther prisen for bedste kvindelige skuespiller.

Hun havde faktisk slet ikke troet, at det var muligt. Selvom rygterne om en mulig pris begyndte at svirre i løbet af festivalens første dage, var hun taget hjem efter fremvisningen af serien med forventningen om, at ‘det aldrig nogensinde ville komme til at ske’. Men hun nåede knap at tage fra lufthavnen og sidde i sin lejlighed i et par timer, før hun fik et opkald fra HBO's PR Director.

“Marie!” gengiver Marie Reuther med overdreven britisk accent, at han råbte, før hun nåede at sige et ord. “You fucking won best actress, and we want you back in Lille!”

Med en kabinekuffert proppet med ‘en eller anden kjole’, hun havde hængende i skabet, og et par højhælede sko, hun havde lånt af sin mor, sad Marie Reuther få timer senere i et fly med rute tilbage til Frankrig – og samme aften kunne hun foran en jury og nogle af de vigtigste personer i film- og seriebranchen få overrakt den prestigiøse titel og medfølgende gyldne statuette.

“Jeg hulkede hele vejen på flyturen af ren lettelse. Der må virkelig være nogen, der har siddet og tænkt: ‘Hvad sker der lige for hende dér?’ Men det var så ubeskriveligt fedt, at nogen syntes, at jeg havde gjort det godt. Jeg følte bare, at den dér jury havde set mig. Det var en kæmpe anerkendelse – især fordi det på mange måder har været så overvældende en oplevelse at lave serien,” siger hun.

Overvældende, fordi det er Marie Reuthers første store rolle – og fordi det medfølgende ansvar har været svært at håndtere for én som hende, der kan få at vide af nok så mange mennesker, at hun har gjort et stort stykke arbejde, men ‘kan have svært ved at tage det ind’.

“Det føles som et kæmpe ansvar at have sådan en rolle. Jeg er med i alle billeder, så hvis jeg er mega dårlig, så er det rigtig svært for den her serie at blive god. Der er en masse mennesker, som har givet mig en stor chance – produktionsselskabet Profile Pictures, instruktøren Kaspar Munk, HBO – og som har høje forventninger til mig. Så der er rigtige mange mennesker, jeg gerne vil gøre glade – også mig selv,” siger Marie Reuther.

Et lykkeligt tilfælde

Marie Reuther kan næsten ikke huske en tid, hvor hun ikke vidste, at hun ville være skuespiller. Men første gang, hun fandt ud af, at andre også så et talent i hende, var til en juleforestilling, da hun gik i 1. klasse og skulle spille rollen som en tante.

“Jeg stillede mig op på scenen, 6-7 år gammel, og sagde mine replikker med en virkelig tyk, jysk dialekt – og så begyndte folk at grine. Jeg kan bare huske, at jeg tænkte: ‘Det her, det er jeg god til’,” siger hun.

I barndomshjemmet opførte Marie Reuther MGP-shows og cirkusforestillinger for sine forældre, og i 8. klasse fik hun en rolle i den lokale musicalopsætning. Og da hun i slutningen af gymnasiet ligesom sine klassekammerater skulle gøre op med sig selv, hvad hun ville bruge sit liv på, faldt valget på at søge ind på Den Danske Scenekunstskole. Hun kom videre til anden prøve, men blev i sidste ende ikke tilbudt en plads. Det var dog det skulderklap, der skulle til, for at hun efter et højskoleophold søgte ind på skolen igen – og denne gang kom ind.

“Og bang, så har det bare kørt derudaf lige siden,” siger hun.

Og det må man give Marie Reuther ret i: Det er ikke mere end et år siden, at hun dimitterede fra Scenekunstskolen, og hun har allerede debuteret hos Det Kongelige Teater i Den indbildt syge og landet sin første store hovedrolle i Kamikaze.

Det var faktisk ved lidt af et tilfælde, at hun kom til casting på serien. På en intern Facebook-side for Den Danske Scenekunstskole havde en fra skolen delt et opslag skrevet af Anja Philip, casting director hos Casteriet: Produktionsselskabet Profile Pictures søgte en ung kvinde mellem 18 og 22 år til en ny, unavngiven tv-serie – og for at komme i betragtning skulle man sende en præsentationsvideo.

Marie Reuther, der på daværende tidspunkt var i gang med at indspille kortfilmen Bleed, sendte hurtigt efter en video afsted. Ikke fordi hun regnede med, at det ville føre til noget, men fordi det ville være ‘en god øvelse’ at komme til castings.

“Hej, jeg hedder Marie. Jeg er 22 år gammel og går på Teaterskolen. Lige nu har jeg sprayfarvet, blåt hår – det har jeg altså ikke normalt, men det er fordi, jeg er i gang med at lave en kortfilm. Jeg håber, at vi ses til en casting,” sagde hun i videoen.

Efterfølgende bad casteren hende om at sende et self tape med en scene, hvor hovedkarakteren Julie taler i telefon med sine forældre. I mangel på medspillere indspillede Marie Reuther selv alle stemmer (‘det var virkelig ikke særligt professionelt lavet’). Det førte til et halvt år med utallige castingrunder – indtil hun fik det endelige opkald i slutningen af juni 2019 fra Anja Philip, mens hun var på ferie på Mallorca: Rollen var hendes.

“Jeg var bare sådan: ‘What, what, what!’ Det føltes helt vanvittigt, for det havde fyldt så meget hos mig i så lang tid, og nu fik jeg endelig forløsning. Jeg kunne bare mærke, at det var rigtigt – jeg havde virkelig god kemi med instruktøren og syntes, at mine castings var gået godt. Men jeg har aldrig nogensinde turdet regne med, at jeg ville få rollen – kun håbet på det. Det var den sygeste følelse,” siger hun.

Et brutalt møde med virkeligheden

Kamikaze er baseret på den norske forfatter Erlend Loes roman Muleum fra 2007 – noget, som Marie Reuther fandt ud af undervejs i castingprocessen, da en af hendes undervisere fra Scenekunstskolen genkendte historien.

I det øjeblik, hun kom hjem fra Mallorca, købte hun bogen (som siden er blevet 'fyldt med post-its over det hele’), mens hun brudstykke for brudstykke modtog manuskriptforfatter Johanne Algreens omskrivning af den oprindelige fortælling.

“Erlend Loe skriver på en enormt finurlig måde og har en tone i sine bøger, som er sådan lidt tragikomisk. Muleum skiller sig ud fra de andre på den måde, at den også er enormt rørende og overvældende. Men fælles for hans karakterer er, at de har nogle ekstreme måder at deale med deres problemer på,” siger Marie Reuther.

Det gælder også for Julie, som i midt i efterdønningerne af sit livs katastrofe begynder at flyve verden rundt – måske i håbet om at styrte ned som et slags selvmord by proxy.

“Hun er en ret vild og fed karakter, hvis sind jeg følte, at jeg forstod. Hun har lidt et kæmpe stort tab og er derfor inde i sin egen bobbel, hvor hun har svært ved at connecte med verden udenfor. Følelsen af at se tingene lidt udefra kan jeg godt indimellem spejle mig i. Julie er meget ærlig og direkte i sin kommunikation, og det er jeg også."

Kamikaze handler om at blive revet ud af hverdags-trummerummens vante rammer og pludselig stå ansigt til ansigt med et altoverskyggende og eksistentielt spørgsmål om, hvad livet egentlig går ud på. Og svaret er sjældent, at det – som i Julies liv pre-ulykken – handler om antallet af Instagram-følgere, store huse og luksusbiler.

“Efter ulykken bliver Julie meget no bullshit-agtig. Hun siger, hvordan hun har det, og hvad hun vil, også selvom det ikke lyder særligt pænt. Den form for vildskab og brutale måde at være ærlig på kan jeg vildt godt lide – også selvom det måske træder andre mennesker over tæerne,” siger Marie Reuther.

Hvorfor tror du, at du har det sådan?
“Jeg tror bare, at jeg har et eller andet weird ærlighedskodeks indeni mig. Jeg kan godt lide at være real, for så ved man, hvor man har mig. Og jeg kan godt selv lide at vide, hvor jeg har folk henne. Jeg ville ønske, at alle var lidt mere gennemskuelige. Det er meget mere relatérbart, end at vi allesammen skal have den dér facade oppe hele tiden.”

Ifølge Marie Reuther handler Kamikaze blandt andet om at slippe kontrollen og nyde livet, fordi man aldrig ved, hvad der kommer til at ske. Om at sætte pris på de ting, man har. Og ikke mindst handler serien også om at finde sig selv på ny – og om at være ung.

“Det skal man ikke tage fejl af: Det er ikke nemt at være ung. Man er jo ved at blive et menneske, og der er rigtig mange forventninger til livet. Da jeg havde sabbatår, havde jeg det helt forfærdeligt, for det gik op for mig, at livet ikke er en musical,” siger Marie Reuther.

“Det vara der, jeg begyndte at blive voksen og blev konfronteret med alle de valg, og beslutninger, man hele tiden skal tage stilling til: Hvad vil jeg gerne være, hvordan skal jeg prioritere min tid, hvad gør mig egentlig glad? Og i hele det dér tankespind skal man jo også huske at tage tingene ind og sætte pris på de muligheder, man får. Det er jo det vildeste, at jeg har fået lov til at lave Kamikaze,” siger hun.

Adspurgt om, hvad hun håber, at fremtiden bringer, bliver Marie Reuther stille.

“Det er svært at sige. Jeg håber, at jeg kan blive ved med at være skuespiller. Jeg vil gerne have det sjovt og spille nogle roller, der er lige så udfordrende og vilde som Julie – selvom den slags roller ikke ligefrem hænger i træerne. Det bliver nok svært at overgå – men alligevel håber jeg, at det her bare er begyndelsen,” siger Marie Reuther.