Hvad har du fået ud af at lave serien?
“Udover god motion og en masse dejlige altan-talks, har hele processen også været en fantastisk måde at bearbejde mit eget forhold til og oplevelse af coronakrisen. Da jeg startede med at cykle rundt, var København tomt, Christiania var lige blevet lukket ned, og du kunne tydeligt mærke, at verden var anderledes, og folk var bange. Langsomt begyndte byen dog at åbne op. Folk fandt en måde at holde hjulene kørende, humøret højt og samtidig tilpasse sig den nye situation.
Jeg synes, det er vigtigt at lægge mærke til styrken i den menneskelige sjæl, mens vi venter i vores vinduer og på vores altaner. Ofte drømmer vi om en masse forandringer i vores samfund, og vi har i flere år fået fortalt, at bureaukratiet var den evige udfordring. Coronakrisen har som utallige kriser før den mindet os om, at mennesket og vores samfund er formbart, når det er nødvendigt. Krisen har placeret os hver for sig i vores hjem, hvor vi ganske enkelt er tvunget til at tænke og mærke, hvad vi egentlig savner fra vores ‘normale’ liv. For selv om denne krisetid bliver et økonomisk tab for alle, så er det nok de fleste, der lige nu mærker savnet til deres venner og familier som et langt større tab.
Måske kan karantænen blive set tilbage på som et tidspunkt, hvor vi alle trykkede pause og kiggede ud af vores vinduer, mens vi fandt frem til, hvilke dele af den gamle verden, der vil have bedst af at blive efterladt i karantænen, når det hele er overstået.”