Norske Darja Barannik er en af streetstylefotografernes favoritter og står bag modebloggen Darjabarannik.com. Her fortæller hun om ugens højdepunkter.
Mandag
HVILKE FAKTORER SKAL TIL FOR, AT DIN UGE BLIVER VELLYKKET?
“Planlægning og struktur. Jeg er afhængig af to-do lister, og jeg laver en hver uge. Listen giver mig glæde i hverdagen, da det altid er lige tilfredsstillende at strege udførte gøremål ud på listen. Jeg hader at komme bagud, derfor er jeg meget optaget af at følge listen.
Ellers er træning, dejlig mad, veninde-, kæreste- og familietid vigtigt for mig. Jeg er meget social og prioriterer kvalitetstid med mine nærmeste hver eneste uge.”
Torsdag
HVILKET OUTFIT HAR DU VÆRET GLADEST FOR?
“Jeg føler mig altid finest i jeans eller suitbukser kombineret med en enkel bluse og blazer. Mine solbriller fra Ray-Ban er mine evige favoritter – jeg tror, at jeg er oppe på mit syvende par nu.”
HVOR ER DIN FAVORITBLAZER FRA?
“Den jeg har på er fra Won Hundred og er købt på Zalando.dk. Jeg har boet i den i løbet af den sidste uge.”
Fredag
HVAD VAR UGENS STØRSTE BEGIVENHED?
“Vi har lige købt en ny lejlighed, så ugens største begivenhed var helt klart, at vi fik flere møbler til lejligheden. Man kan jo blive helt skør af de lange leveringstider, som ikke er lavet til en utålmodig sjæl som mig.
Desuden har jeg endelig fået skoskabet på plads. Det vil sige, at alle mine sko er blevet organiseret.
Torsdag aften var jeg til en intimkoncert med Kai Gundelach og Finding Bas. Det var virkelig godt. Jeg burde gå til koncert noget oftere.”
HVILKE PLANER HAR DU FOR WEEKENDEN?
“I dag skal vi have en lille fyraftens med nogle venner hjemme hos os. Vi elsker at invitere på snacks og vin. På lørdag skal jeg rundt i byen og ordne småting til lejligheden.
Søndagen kommer til at gå med træning, så lørdag aften bliver forhåbentlig rolig, selvom jeg har en tendens til altid at ende op med at spise middag og drikke vin ude (rastløs, som jeg er).”