Mød Sivas og manden bag Muf10: “Vi er med til at ændre samfundet”

Venskabets start

Det er fire år siden, at de sådan rigtigt blev præsenteret for hinanden af deres fælles ven Nico. Før det havde de set hinanden, haft fælles venner, hilst. Sivas havde lagt mærke til Reza med den anderledes stil. Den virkede mere eksklusiv end det, de andre gik i. Han gik endda med hat – han var ligeglad med, hvad andre tænkte. Reza kendte til Sivas’ musik, selvom han var upcoming.

Da de først havde mødt hinanden, begyndte samarbejdet hurtigt. Først en lookbook og så en musikvideo. Sivas’ tour-outfits bestod ikke af de etablerede mærker. Det var Muf10. En tæt relation var opstået.

Sivas: “Vores tankegang og hjerte ligger samme sted, og vi har mange ting til fælles. Vores visioner. At have store ambitioner fra begyndelsen uden at vide, hvor man ender. Det er vigtigt at have sådan nogle mennesker omkring sig. Folk kan trække dig op eller ned med måden, de tænker på. Reza havde de samme store ambitioner og drømme som mig.”

Ingen grænser

Det går stærkt for de to lige nu, og de har selv svært ved at følge med. Fabrikken kører, som de siger.

Rezas mærke bliver vist af de største medier online som Style.com og fransk og britisk Vogue, mens Sivas netop har udgivet sit debutalbum Familie Før Para – familie før penge, et fælles motto.

De har skabt en synergi mellem sig, hvor de sparrer og spørger hinanden til råds. Og hvor de bruger hinandens tøj og musik i deres forskellige shows, events, fotoskydninger, koncerter og videoer. Det er en anden verden end den, de begge kommer fra. Gaden, the gutter, ghettoen er ord, de beskriver deres bagland med. Sivas er vokset op i Brøndby Strand, Reza i ‘alle ghettoerne’.

Tidligere havde de det, de kalder en stereotyp udlændinge-stil: Canada Goose-jakke, brede bukser. Når de gik i byen med deres venner, var døren til klubben ikke altid åben. Noget måtte ændre sig. Og det blev tøjet. Stadigvæk rimeligt street, men med noget mere klassisk over sig. En hættetrøje under en læderjakke. Kasketter. Smalle bukser. Det meste i sort og med tydeligt logo på.

Reza: “Hvis jeg skulle skifte liv, redde mig selv, finde en vej, måtte jeg skifte stil. Jeg kunne ikke nå ud i branchen og ud til folk med den gamle. Og det var positivt. Jeg begyndte at lave tøj til mit crew, så vi kunne få respekt, når vi kom til døren. Folk skulle acceptere os, og jeg lærte, at der var tricks.

Stilen var en illusion, hvor du gav dig selv mere værdi. Det er en vej ud for os.Vi kommer væk fra gaden.Vi kommer væk fra de jobs, hvor du står i en kiosk hele dagen og ikke skaber noget.”

Sivas: “Vi gør det også for at bygge et fundament for fremtidige generationer. Det er derfor, vi er så målrettede og går efter drømmene – for at statuere et eksempel for vores børn. Vi fortæller dem hele tiden: ‘Der er ikke nogen grænser’.”

En revolution i mode- og musikbranchen

I dag ser Sivas og Reza yderst velklædte ud. En filthat, en lækker frakke, mørke farver. De klæder sig anderledes, end de plejede at gøre, men indeni er intet forandret. De holder fast i, hvem de er, fra toppen af en ny bølge, de ikke helt ved, hvor ender. En revolution i mode- og musikbranchen.

Reza: “Jeg kommer til at være en af de førende i modebranchen, og Sivas har åbnet musikbranchen for andre som os. Vi er de nye punkere, de nye hipstere. Tøjet er anderledes, musikken er anderledes. Vi har bare ikke fundet ud af, hvad det helt er endnu.”

Det er i hvert fald to mænd, der har gjort streetwear til high fashion og ghetto-slang til noget, man også synger med på på de dyre steder.

Sivas: “Hvis vi ser det helt oppefra, er vi med til at ændre samfundet. Måske ikke politisk, men kulturen. Vi kommer alle sammen tættere på hinanden, vi bliver blandet mere sammen, og det er en sindssyg ting at være med til. Om 20 år sidder Reza og jeg og siger: ‘Kan du huske dengang, vi var med til at ændre de ting?’ I fremtiden er vi klart sammen venskabs- og arbejdsmæssigt – bare højere oppe.”