Mohammed Ayoub: "Uanset hvor jeg gik hen, så var jeg aldrig rigtigt hjemme"

Mens de andre børn i folkeskolen pakkede deres rugbrødsmadder med leverpostej ud i frokostpausen, havde Mohammed Ayoub arabisk brød og hummus med. Det er blot en af de mange kulturforskelle, som den nu 27-årige forfatter, hvis forældre oprindeligt kommer fra Libanon, har oplevet gennem sin opvækst i Århus – og som gjorde, at han aldrig rigtigt følte sig hjemme nogen steder.

Så da Mohammed Ayoubs underviser på første semester af danskstudiet på universitet gjorde ham opmærksom på hans litterære talent, fik han lyst til at sætte ord på de kulturelle forskelle og deres betydning – og ikke mindst det at stå lige imellem dem. Det er nu blevet til digtsamlingen Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet, som netop er udkommet ved Byens Forlag.

Vi har i forbindelse med udgivelsen talt med Mohammed Ayoub om digtsamlingen, budskabet bag og at være fanget mellem to kulturer.

Hvad handler din nye digtsamling om?
"Den handler om, hvordan det har været for min familie og mig at vokse op i Danmark som udlændinge. Hvordan det har været at vokse op som dansk-libaneser og været splittet mellem de to kulturer og derfor ikke kunne finde fodfæste, hverken som dansker eller som libaneser. Digtsamlingen følger min mor, fra dengang hun flygtede fra den libanesiske borgerkrig, og så frem til i dag. Så der er både nogle fortællinger, fra før jeg blev født i 1994, og fortællinger fra hele vejen op igennem min opvækst."

Hvordan har du kunnet mærke de kulturelle forskelle i dit liv?
"Mens mine ældre søskende har sort hår, brunere hud og brunere øjne, har jeg lysebrunt hår, en lysere hud og blå-grønne øjne. Derudover valgte min mor, at vi skulle flytte væk fra betonblokkene og ind midt i Århus, så vi kunne blive så 'danske' som muligt. Det gjorde, at både mit sprog og mit udseende var meget dansk. Men når jeg var sammen med danskere, så var jeg alligevel aldrig helt dansk på grund af mit navn, og fordi vi som muslimer ikke spiste svinekød og så videre. Så selvom jeg var mere dansk end mange andre udlændinge, grundet måden jeg så ud og agerede på, så blev jeg aldrig rigtig helt dansk.

Modsat var jeg heller aldrig rigtig udlænding, fordi jeg var 'for dansk'. Når jeg for eksempel var i nærheden af andre udlændinge, så blev det ofte italesat, hvor integreret jeg var i det danske, og det blev faktisk ofte brugt som en negativ ting, at jeg var så dansk, som jeg var. Jeg kan huske engang i folkeskolen, hvor der skulle der starte nogle udlændinge på min skole: Fordi jeg var udlænding, men stadig var meget dansk, så opstod der en fjendskhed imod mig, fordi de ikke syntes, jeg var god nok.

Jeg kunne for eksempel også mærke det, da jeg gik i folkeskole og skulle til skole-hjem-samtaler. Mine lærere vidste godt, at min mor ikke var så god til dansk, så når jeg for eksempel fik at vide, at jeg havde svært ved at sidde stille i klassen eller ikke var særligt godt til matematik, så skulle jeg selv sidde og oversætte for min mor og forklare hende, hvad jeg lige havde fået af kritik.

Da jeg blev ældre og gerne ville begynde at gå til fester, så måtte jeg jo slet ikke drikke, fordi vi var muslimer. Så mens mine venner bare skulle skjule over for deres forældre, at de havde drukket mere, end de måtte, så skulle jeg skjule helt, at jeg havde drukket alkohol, og det endte nogle gange med, at jeg ikke kom hjem til tiden, fordi jeg var faldet i søvn på en eller anden sofa. Og der har jo været mange af sådan nogle små kampe, fordi min mor skulle vænne sig til den danske kultur. Og selvom min mor har været rigtig god til at acceptere den danske kultur, så har det alligevel været udfordrende, fordi det har været en tilvænningssag for hende."

Hvordan har de kulturelle forskelle påvirket dig gennem din opvækst?
"Det har særligt som ung været en byrde, fordi jeg aldrig rigtig vidste, hvem jeg var, og aldrig følte mig helt hjemme nogle steder. Jeg ville allerhelst være dansk, for så var jeg som alle andre. Så kunne jeg bare passe ind og skulle ikke forholde mig til at være anderledes. Det med aldrig at være 'dansk nok', når man var sammen med danskere, men heller ikke 'udlænding nok', når man var sammen med udlændinge, var utrolig hårdt, både som barn og ung. Og noget af det, der står klarest fra folkeskolen, er, at uanset hvor jeg gik hen, så var jeg aldrig rigtigt hjemme."

Hvordan påvirker de kulturelle forskelle dig i dag?
"I dag værdsætter jeg meget mere at være vokset op mellem to kulturer. I takt med at jeg er blevet ældre, er der kommet nogle andre nuancer på, som har gjort, at jeg egentlig er super stolt af at kunne blande flere kulturer sammen. Jeg har en forståelse for flere mennesker, og jeg synes aldrig, at det er en negativ ting at være multikulturel. Hvis der for eksempel kommer nogle udlændinge til Danmark, som har nogle vanskeligheder, så har jeg en forståelse for det, fordi jeg har set og mærket det på egen krop. Men samtidig er jeg også blevet så dansk, at jeg også godt kan sætte mig ind i den danske kultur. Og det med at være tosproget er også noget, som jeg i dag er super stolt af. Et af mine digte handler om, at jeg som barn lod som om, at jeg ikke kunne arabisk, fordi jeg havde så stort et ønske om at blive dansk. Men i dag er jeg stolt af, at jeg både kan forstå og snakke med rigtig mange, uanset hvor de kommer fra."

Hvorfor har du valgt at skrive og udgive digtsamlingen?
"Jeg vil rigtig gerne bygge bro mellem kulturerne. Når man hører om noget fra udlændinge- og flygtningedebatten, så er det som regel kun negative ting, som for eksempel kriminalitet og andre ting, som kan koste dyrt både økonomisk og menneskeligt. Det synes jeg er en ærgerlig ting, for selvom vi er forskellige på mange punkter, så er vi også ens på rigtig mange andre. Vi ønsker for eksempel alle sammen at have det godt, være sunde, kunne passe på hinanden og være trygge. Så jeg har valgt at lave denne digtsamling, fordi jeg rigtig gerne vil give noget forståelse begge veje, og jeg tror, at der er større sandsynlighed for, at vi får en forståelse for hinanden, hvis man viser, hvordan det er at være flygtninge og udlænding i Danmark, i stedet for at kritisere eller skælde nogen ud. Og ved at fortælle min egen og min families historie håber jeg på at kunne vise, at vi er ens i alle vores forskelligheder."

Hvorfor har du valgt at udtrykke dig gennem digte?
"Jeg kan rigtig godt lide at skrive, og allerede da jeg var omkring 11 år, begyndte jeg at skrive rap-tekster, fordi jeg gerne ville være rapper. Men digte har altid ligget mig meget nært, fordi jeg føler, at jeg kan udfolde mig meget mere sprogligt, end hvis jeg for eksempel skulle skrive en hel novelle. Jeg føler, at jeg med færre ord kan få sagt flere ting i et digt. Og så kan jeg rigtig godt lide, at jeg kan sige noget med få ord, og så kan læserne selv aflæse og fortolke det på deres egen måde ud fra deres egne oplevelser og erfaringer. Så styrken i ikke at bruge særligt mange ord, og så lade ordene tale for sig selv, er det, jeg er gladest for ved digte."

Hvad håber du på, at digtsamlingen vil fortælle dem, der læser den?
"Jeg håber på at kunne skabe en forståelse mellem kulturerne. Og det er ikke kun danskerne, der skal lære at forstå udlændingene, det er også omvendt. Så håbet er, at mine fortællinger kan være med til at vise, at selvom vi har kulturforskelle, som gør, at vi ikke er helt ens, så er vi ret ens alligevel. Jeg forbinder Danmark med rummelighed og varme, og jeg synes, at der trænger til at komme lidt varme ind i udlændinge- og flygtningedebatten. Og så håber jeg, at dem, der læser den, føler, at det er en stemme for dem, uanset hvor de kommer fra. Det er det, der ville gøre allermest for mig."

'Jeg bliver kun dansk hvis jeg griber ordet' udkom hos Byens Forlag 18. november. Pris: 199 kroner hos Byensforlag.dk.