
Oh Land: “Jeg tænkte med det samme, at han var manden i mit liv”
Nanna Øland Fabricius og Eske Kath vidste allerede fra begyndelsen, at deres forhold ikke ville blive helt almindeligt. Her deler kunstnerparret deres kærlighedshistorie
Af — 24. maj 2017På et år er Nanna Øland Fabricius og Eske Kath gået fra at være kunstnere i New York til også at blive forældre, lease en bil og købe et hus i Søborg. Det, der på papiret kunne lyde som Villa, Volvo og Vovse, er blevet til endnu et farverigt kapitel i deres fælles eventyr, der trods lange tiders adskillelse er fortsat i over ti år.
HVORDAN MØDTE I HINANDEN?
Nanna: “Jeg var ude med nogle veninder på Riesen-bar på Vesterbro, da der trådte den her høje mand ind i for korte shorts, stribet skjorte og en H.C. Andersen-lignende hat. Jeg tænkte med det samme, at han var manden i mit liv.”
Eske: “Jeg havde gået på højskole med en af de andre piger og kom derfor hen og sagde hej. Jeg lagde selvfølgelig straks mærke til Nanna. Vi faldt i snak og talte den halve nat.”
Nanna: “Kort efter var vi på en enkelt date på Det Kongelige Teater. Vi mødte begge op i lædertøj, og syntes at det var ret morsomt, men det blev ikke rigtigt til mere på grund af dårlig timing. Men et halvt år efter fik jeg en besked fra Eske på Facebook.”
Eske: “Var det egentlig ikke Myspace?”
Nanna: “Wow jo, det er sørme lang tid siden. Dengang anede jeg ikke, hvad jeg skulle med mit liv og var på sygedagpenge på grund af min rygskade. Da jeg mødte Eske igen, så han på nogle af mine tegninger og sagde, at jeg godt kunne blive hans assistent. Det var jeg så i et halvt års tid.”
Eske: “Allerede der kunne vi godt mærke, at det her ikke ville blive et helt almindeligt forhold. Vi engagerede os så meget i fælles projekter og hinandens arbejde, at vi måtte huske os selv på en gang imellem også bare at være sammen og lave ingenting.”
Nanna: “Det var vigtigt for os at lære. Som kunstner giver man aldrig rigtigt slip på sit arbejde, og når man så er to kunstnere sammen, er der altid noget, man kan kaste sig over, og man kan nemt glemme at lave noget som helst andet sammen.”
HVAD HAR JERES INDIVIDUELLE KARRIERER BETYDET FOR JERES FORHOLD?
Eske: “Egentlig er det ret vildt, at vi stadig er sammen, for vi har været mere adskilt end sammen igennem vores forhold. Jeg har boet i Los Angeles, og Nanna har rejst rundt i verden næsten hele tiden.”
Eske: “Ud over at være begejstrede for den anden som person, så er vi også begejstrede for den anden som kunster. Det skaber en kæmpe respekt og forståelse for den andens arbejde, også når det kræver, at den ene af os må rejse. Det er lige før, jeg tror, at vi er hinandens største fans.”
Nanna: “Derfor vælger vi også tit hinanden som sparrings- og samarbejdspartnere. Lige nu er vi i gang med at lave en sanseudstilling til Nikolaj Kunsthal, der åbner til august. Den udstilling bruger vi meget tid på i vores nye hus i Søborg. Det er et gammelt cirkus med syv garager, som vi har restaureret og indrettet som henholdsvis atelier, studie og legerum til vores søn, Svend.”
SKAL I HAVE FLERE BØRN?
Nanna: “Vi er begge to samlere af natur. Hvis vi ser noget, vi kan lide, så skal vi have hele udvalget. Og vi kan rigtigt godt lide Svend, så ja, vi skal nok have flere børn.”
Eske: “Helt sikkert. Og det gamle Cirkus Tusindeben i Søborg, som vi bor i nu, er en perfekt ramme for at kunne balancere familieliv, udvikle vores kunst og samtidig tage nogle hurtige ture til London og New York, hvis arbejdet kalder.”
Nanna: “Der er også en hel garage til Eskes Alien-figurer. Den samling er jeg også ret stolt af. Det ved jeg faktisk ikke, hvor mange andre kvinder der ville være.”
I ER BEGGE KUNSTNERE OG ARBEJDER SAMMEN. HVORDAN ER I FORSKELLIGE?
Eske: “Set udefra er vi ret ens, men vores sind er meget forskellige. Jeg er sådan en type, der godt kan lide at gå rundt om den varme grød, mens Nanna går lige til stålet. Det kan godt skabe konflikter.”
Nanna: “Vi skændes primært, når det gælder at tage et valg. Jeg er impulsiv og kan tage en beslutning på to sekunder, hvorimod Eske skal læse og overveje alle mulige scenarier, før han vil vælge. Men vi når sjældent at være uvenner i særligt lang tid, for der opstår altid noget, der får os til at grine.”
Eske: “Jeg dur heller ikke til det der med at være sur i lang tid. Det er så forfærdeligt opslidende. Derudover har vi også lært meget af hinandens forskelligheder.”