På sporet af kærligheden

Kærlighed og takeaway

Sara Bros podcast er et spinoff af hendes 2006 tv-program Hjerteflimmer og har, trods sin relativt korte levetid (første afsnit udkom i oktober 2020), en konstant voksende lytterskare. Og selvom det faktisk tog hende noget tid og adskillige pitches at få overbevist DR om, at hun skulle lave podcasten, tog det ikke mere end fem afsnit, førend public service-mastodonten forlængede aftalen til at gælde hele 2021 med.

“Der er noget med måden, vi taler om kærlighed på, hvor folk lærer noget om sig selv, og hvad det vil sige at være kærester. Det er både mænd og kvinder, der opsøger mig på gaden og fortæller, at de lytter med. Den sidste, jeg snakkede med, var, da jeg var nede og hente takeaway i tirsdags, og han fortalte, at han og kæresten lyttede sammen. Han sagde: ‘Det har ændret så meget i vores parforhold og i mit liv’,” siger Sara om, hvorfor hun tror, at podcasten rammer noget hos lytterne, hvortil Jytte konstaterer, at behovet for samtalerne simpelthen er der.

“Jeg ved, at generelt er der ikke ret mange, som kan finde ud af at være kærester. Vi er opfostret med en Disney-version af kærligheden, og den sker jo ikke for nogen af os. Vi har ikke lært, hvad man gør ved konflikter eller gnister, der forsvinder. I gamle dage var ægteskabet en økonomisk institution, og det er det ikke mere. Nu skal et forhold være creme de la creme, ellers gider vi ikke. Og det er der ikke mange, der kan finde ud af.”

Konceptet for Hjerteflimmer for voksne er relativt enkelt: Sara Bro er vært, og hver uge inviterer hun to kendte danskere i studiet og beder dem medbringe et kærlighedsspørgsmål – intet er for stort eller småt og kan rangere fra alt fra ‘Hvordan overlever parforholdet, at der går leverpostej-hverdag i den?’ til ‘Hvor ærlig skal man være på en date?’ og ‘Min kæreste og jeg skændes på to forskellige måder’. Med i studiet hver uge er også parterapeut og ph.d. i social psykologi Jytte Vikkelsøe, som hjælper gæster, såvel som lyttere og Sara selv, med at blive klogere på kærligheden og det moderne parforhold med guldkorn som: “Et problem er bare en oplevelse, din identitet ikke kan rumme” og “Sådan får du sort bælte i parforhold”.

Sara og Jytte mødte hinanden første gang i 2019 til et Gyldendal-event, hvor de sad i et panel sammen og skulle tale om kærlighed. Sara havde læst Jyttes bog Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte, og hvis man kan tale om kærlighed ved første blik, var der måske tale om det, efter at Sara havde fået Jyttes nummer og skrev en sms og spurgte, om hun ville være med i Hjerteflimmer for voksne.

“Jeg tænkte, at hende der, hun er så vild og anderledes end mig, jeg vil elske at gøre det her sammen med hende. Jeg kunne også mærke, at der var vildt god kontakt med det samme,” fortæller Jytte om sit svar på Saras forespørgsel.

I sårbarhedens klare lys

Vi sidder i en sofa ude på studiet The Lab i Købehavns nordvestkvarter, efter at Sara og Jytte har fået taget billeder. Det er længe siden, at jeg har glædet mig så meget til at lave et interview. For man vil bare gerne høre, hvad duoen Sara og Jytte har at sige – om kærligheden, om parforholdet, om livet. Især, når man har lyttet sig igennem de eksisterende 28 afsnit og er blevet vant til at høre Sara sige: “Det kan jeg i hvert fald genkende fra mig selv” eller “Hvad tænker du, Jytte?” og Jyttes lette “right, right” på blødt amerikansk, der signalerer, at hun tager spørgsmålene ind.

Dynamikken imellem de to – Sara, der aldrig er nærig med at dele ud af egne erfaringer, og Jytte, der griber alt, hvad der bliver kastet ud i rummet med omsorg og interesse – er helt unik. Derfor fungerer det time efter time at tale om et så gennemtærsket emne som kærlighed. Og er der noget, som altid har fascineret og imponeret mig ved Sara Bro, så er det, at hun ikke er bange for at vende vrangen ud og stille sig op med sårbarheden yderst. Første gang, hun kom ind på min radar, var i 2004, da hun udgav Sara Bros Dagbog, der beskrev, hvordan hun håndterede sit første brystkræftforløb, samtidig med at hun var nyforelsket. Så hvorfor er hun ikke bange for det med at være sårbar?

“Dengang var jeg ret ung og tænkte ikke over konsekvenser. Jeg ville bare lave det, jeg selv havde haft brug for i situationen. Men i skriveprocessen tog jeg mig selv i at redigere alt det grimme ud, og her tænkte jeg: ‘Det forhindrer ligesom missionen, hvis jeg fjerner sandheden’. Med podcasten havde jeg samme tanke: Det giver ikke mening at bruge tid på den, hvis ikke sandheden kommer på bordet. Det er også derfor, at konceptet er, at gæsterne selv skal komme med et kærlighedsspørgsmål. Der er da ting, som jeg ikke har lyst til at være rigtigt ærlig om i programmet, fordi jeg synes, det er pinligt og siger noget dårligt om mig. Men hvis jeg skal bede folk om at fortælle om deres liv, så er jeg selv nødt til at lægge for,” fortæller Sara.

“Det er meget imponerede, hvad Sara deler. Det gør, at gæsterne også tør åbne op. Det er derfor, de virker – samtalerne i podcasten,” siger Jytte.

Fuck, shit og fandme

I introen til Hjerteflimmer for voksne fortæller Sara Bro, at det er 14 år siden, hun lavede Hjerteflimmer på fjernsyn, og spørger, om vi egentlig har lært noget i årene, der er gået. Og har vi så det? Noget, der ofte undrer mig ved måden, vi taler om kærlighed på i dag, er, at den bliver italesat, som om vi selv er herre over den. At vi selv kan bestemme, om vi vil være i et forhold eller ej, og hvordan det forhold skal være. Jeg er eksempelvis tit blevet spurgt: ‘Jamen, gør du selv noget for at få en kæreste?’ Og når jeg så ligner et stort spørgsmålstegn, bliver der fulgt op med: ‘Altså, er du på Tinder?’ Jeg bliver altid super frustreret over det gør-det-selv-spørgsmål. Som om Tinder er et sted, hvor jeg kan bestille en kæreste, på samme måde som hvis jeg skulle have en reol fra Ikea. Højde: 185 cm, tjek! Overflade: ubehandlet, tjek! Kapacitet: 100%, tjek!

Hvad synes Jytte om den måde, vi går til kærligheden på i dag?

“Vi lever i en tid, hvor vi uddanner os og får store karrierer, og verden ligger åben for os som en østers. Når alt det er på plads, vil vi have et parforhold, og så tror vi, at det er samme model, vi kan køre der. Og sådan virker det ikke. Der er ikke ret mange af os, der ved, hvad kærlighed er. Vi ved, hvad forelskelse er, og vi tror, at forelskelse er kærlighed. At lære at elske nogen vil sige at rumme dem. At være villig til at være en katalysator for, at de kan udvikle sig fuldstændigt, og at det hele ikke drejer sig om, hvordan det føles for os selv. Det er fandme svært,” siger hun.
Og Jytte Vikkelsøe ved, hvad hun taler om. Hun har selv været gift to gange og siger, at forelskelsen udfordrer dig på godt og ondt for at gøre din verden større.

“En af mine forelskelser inspirerede og gav mig modet til et solospring med faldskærm og køre med knæet nede på asfalten på racerbane på en Ducati motorcykel på et tidspunkt i mit liv, hvor mod lige nøjagtig var det, jeg havde brug for at udvikle.”

Derudover har hun været praktiserende psykolog i over 30 år og indsamlet en gedigen portion empiri til at arbejde ud fra den tese, som også har givet navn til hendes bog: Du forelsker dig aldrig i den forkerte. Ifølge Jytte er der altid to modsatrettede elementer på spil i forelskelsen – det, hun kalder det forløsende og det krænkende element, og som på den ene side vil forløse dig med alt det gode eventyr og på den anden side også aktiverer det mest ulykkelige i dig. Men hvorfor er det, at det kan gå galt, når forelskelsen aftager, og kærligheden skal forestille at tage over?

“Det, der slider mest på kærligheden, er uvilligheden til samle bolden op og kigge på dig selv, når den lander på din banehalvdel under konflikt. Det er der, den går i stykker. Hvis du gerne vil give den anden skylden, strander kærligheden. Det er derfor, jeg siger, at kærlighed og parforhold er selvudvikling, fordi du vil få provokeret the fing living sht out of you, hvis ikke du tør kigge dybere ind i dig selv. Så kan relationen ikke folde sig ud. Så bliver det sådan noget med, at man hele tiden føler, at man skal lukke hinanden ned for selv at kunne være der, og så bliver forholdet frygtelig småt at være i,” forklarer Jytte.

Dagens kærlighedsspørgsmål

Nu er vi kommet til sidste del af interviewet. For en del af præmissen er nemlig, at jeg skal stille Sara og Jytte mit eget kærlighedsspørgs- mål. Og for en, der har rodet rundt i solotilværelsen on og off i 10 år, er der egentlig rigeligt at tage fat på. Ligesom gæsterne i studiet ofte gør, skal jeg lige tale mig varm og ind på mit spørgsmål. Men her er, hvad jeg kommer frem til, i en lidt forenklet version:

Jeg har mere end én gang befundet mig i en relation, hvor ham, jeg ser, relativt tidligt går all in på at udtrykke, hvor godt han kan lide mig, både med ord og handlinger. Men så ombestemmer han sig igen – og det går stærkt, og han smutter. Hans ord og handlinger stemmer ikke overens med hans følelser (åbenbart), og jeg sidder tilbage med en fornemmelse af, at der er blevet bygget en virkelighed op omkring mig, som slet ikke fandtes. Hvordan undgår jeg at blive ved med at lande i sådan en situation?

Jytte: “Hvad er det, du falder for ved de mænd?”
Mig: “Ja, der er lidt et tema ... det er kreative mænd, spontane og fandenivoldske, og med meget store egoer.”
Jytte: “Right, du bliver tiltrukket af, at du får lov at udleve en bestemt virkelighed igennem dem. Så hvis du vil ud af det, må du selv tage ejerskab på de ting. Du må have en blokering over for, at du ikke tror, du har de kvaliteter selv.”
Sara: “Uden en mand.”
Mig: “Ja, det kan måske nok være rigtigt.”
Sara: “Jeg kender udmærket den type, du taler om. Men find ud af, hvad det betyder, når du siger, du falder for kreative mænd? Betyder det, at de går efter deres drømme og tror på, at de er de bedste, og skider på, hvad andre synes om dem? Det skal du selv gøre – den ting, som du føler, du kommer i nærheden af ved at være sammen med dem. Vi har faktisk ikke rigtigt haft sådan en snak her før i programmet ...”
Jytte: “Hvordan var din barndom – er du blevet set og støttet?”
Mig: “Ja, det synes jeg. Men som den ældste af tre søskende har jeg nok nogle gange troet, at der var høje forventninger til mig.”

Jytte: “Nu digter jeg bare, for jeg kender ikke dine forældre eller dig, men måske har du følt, at du blev vurderet ud fra, hvor tæt du var på den version af dig, du troede, du skulle være. Og nu, når du møder de her vilde typer, der bare gør lige præcis, hvad de har lyst til, så tænker du: ‘Wow, frihed’.”
Mig: “Ja, det kunne godt give mening. Og så tænker jeg, hvordan kan jeg undgå at lande i den situation: både med den samme type, og hvor jeg tror, jeg er sammen med en, der kan lide mig, og så skrider han.”
Jytte: “Hvad er det vildeste, du kan forestille dig i livet? Hvad tør du ikke?
Sara: “Altså, som du samtidig gerne vil ...”
Mig: “Åh, jeg har næsten ikke lyst til at sige det, haha. Men okay, here goes: at skrive bøger.”
Jytte: “Se at komme i gang. Alle de der kreative typer, det eneste, de er interesseret i, det er at leve deres kreativitet.”
Sara: “Da Jytte fortalte første gang i programmet, at hun blev skilt og bare skulle ud at mærke sig selv – det, syntes jeg, var så inspirerende. Det er noget, vi glemmer som kvinder. Vi skal leve op til alle mulige forventninger om, hvordan vi skal være – du burde sikkert være gift og have børn, og din omgangskreds kan sikkert ikke forstå, hvorfor du ikke har en kæreste. Det er ikke fordi, jeg skal være hellig – det er noget, jeg har døjet med hele mit liv. Vi kan kalde det samfundets eller omgivelsernes forventninger: Noget, der hele tiden skyder dig af sporet. Man skal kunne holde hovedet koldt.”

Jytte: “Det, der er med de typer, du falder for, er, at de gør bare lige, hvad der passer dem, og når det ikke passer dem mere, så skrider de. Du skal til at være mere på den måde.”
Mig: “Ja, det falder mig slet ikke naturligt, haha.”
Jytte: “Når du møder de der typer, inden de går – hvad er det, der fascinerer dig, hvis du virkelig skal ind i kernen?”
Mig: “At de er ligeglade med, hvad andre tænker om dem.”
Jytte: “Bingo!”
Sara: “Det kræver øvelse og mod at være ligeglad med, hvad andre tænker. Selvom jeg er opdraget helt hippie-agtigt og med masser af selvværd, så tænker jeg også: ‘Fuck, kan jeg det?’, når jeg står over for noget stort. Det er eksempelvis en meget vigtig ting for mig med Hjerteflimmer, at jeg laver det hele selv: Bestemmer, hvem der skal være med, optager og klipper, lægger musik på og gør klar til udsendelse. Jeg har en redaktør, som jeg sparrer med, der lytter igennem og giver feedback. Det er en kamp, jeg har skullet tage med mig selv – at stå ved, hvad jeg synes er rigtigt, over for en redaktør, der kan være uenig. Det er en naturlig følelse, at man skal ud over sine egne barrierer for at opnå noget.”
Jytte: “Det allerbedste ved at gøre det, du gerne vil, er, at din interesse for den der bestemte type forsvinder. Fordi det, du forelsker dig i, overtager du og udlever selv.”

Av, der var det – guldkornet, som Jytte altid formår at servere, og Sara sidder smilende og nikker med et vidende det-er-det-Jytte-kan-blik, imens jeg lader ordene sætte sig. Efter en time på sofaen kan jeg kun sige, at alle bør have en Sara Bro og en Jytte Vikkelsøe som heppekor. Og det er heldigvis muligt – man skal bare tænde for Hjerteflimmer for voksne. _