Petra Nagel: ''Jeg havde brug for, at nogen åbnede op om de ting, da jeg selv var ung''

Gennem hele sit liv har tv-vært Petra Nagel været usikker på sit udseende, sit kærlighedsliv og sin karriere. Det har hun nu skrevet en bog om – og hun håber, at den vil inspirere andre piger og unge kvinder til at tvivle mindre på dem selv. Vi har talt med Petra om debuten og fået hendes 3 bedste råd til sit 20-årige jeg.

Thea Guldager Olesen

— 01. oktober 2021

Petra Nagel sidder hos en frisør i USA, hvor en amerikansk kvinde er i gang med at afblege hendes hår. Det gør så ondt, at det mest af alt føles som om, at alt håret er ved at falde ud af hovedet på hende. Men afbleges skal det – for sådan ser alle Petras veninder også ud. Og hun vil for alt i verden ikke stikke ud – koste, hvad det vil.

Episoden hos den amerikanske frisør fandt sted i 2011, da Petra Nagel var i slutningen af tyverne. Indtil hun var 30 år, fungerede hendes mørke, krøllede hår mest af alt som en prygelknabe, som hun tæskede løs på med afblegninger og glohede glattejern i forsøget på at komme til at ligne alle de andre piger, hun kendte.

Og det er bare en af de mange ting, som Petra Nagel i løbet af sit liv har gjort i forsøget på at dulme sine usikkerheder omkring sit udseende. Det beskriver hun i sin nye bog, Ting, jeg har lært, da det var for sent, som netop er landet på hylderne hos landets boghandlere.

Petra Nagel har tidligere medvirket i DR-programmerne Petra elsker sig selv, Petra dater hele verden og Petra får en baby, hvor hun selv – og hendes usikkerheder – har været hovedfokusset. I marts 2020 besluttede hun sig for, at det igen var tid til at dykke ned i sine tanker om sig selv og sin krop – og det er blevet til den nye bog, der beskrives som 'en feltguide til voksenlivet'.

Vi har talt med Petra Nagel om hendes debut som forfatter og fået hendes 3 bedste råd til sit 20-årige jeg.

Hvad handler din nye bog om?
"Bogen handler egentlig om, at jeg udstiller alle mine usikkerheder ved mig selv. Den handler også om, hvor meget jeg har været i tvivl om alting. Både mit udseende, valg af uddannelse, kærester og hvad der ellers følger med, både når man er ung og voksen. Og det er overhovedet ikke en bog om selvværd og kroppen. Det er mere anekdoter fra min ungdom og min opvækst, som gerne skal medvirke til at vise de ting, jeg har udsat mig selv for – for eksempel hårfavninger og dumme tatoveringer (Petra har blandt andet en banan tatoveret på sin ringfinger, som hun fik i en os-to-forevigt-illusion med en ekskæreste, fordi de begge kunne lide bananer, red.), og hvor stort et fjols jeg har været, da jeg var yngre – og til kontrast vise, hvor glad jeg er for mit liv i dag."

Hvorfor har du valgt at skrive en bog om dine usikkerheder?
"Fordi jeg tror, at jeg havde brug for, at nogen åbnede op om de ting, da jeg selv var ung. Jeg har, efter at jeg har åbnet op og delt mine usikkerheder i blandt andet DR-programmerne, kunnet mærke på andre, at det er rart, når man føler sig spejlet og set af nogen, som har følt de samme ting. For eksempel kan det være, at der sidder nogen derude, som også har haft svært ved at finde ud af, hvad de ville karrieremæssigt, eller som er 30 år og heller ikke har fundet deres livspartner endnu. Og jeg tror, at det havde hjulpet mig, hvis jeg havde haft en form for rollemodel eller et forbillede, som havde sagt: 'Det er helt ok, at du ikke ved, hvad du skal bruge dit liv på. Det er ok, at du føler dig ensom, og at du er misundelig på dine veninder, fordi de har alt det, du gerne vil have'."

Hvornår føler du – eller har følt – dig usikker?
"Det startede allerede, da jeg var helt lille, fordi jeg så anderledes ud end de andre børn med mit kæmpestore, brune, krøllede hår og mit mellemrum mellem fortænderne. Jeg er vokset op i Lejre, som er en lille by med kun 5.000 indbyggere, hvor alle mine veninder havde langt, glat, lyst hår og boede på en bestemt måde og så ud på en bestemt måde. Og så var der bare mig, som var helt anderledes.

Det har også været til for eksempel bryllupper eller andre arrangementer. Bryllupper er virkelig smukke og dejlige, især når man har en at følges med. Men jeg har været til mange bryllupper alene, hvor jeg er blevet spurgt om ting som: 'Hvornår skal du så have en kæreste?' eller 'Hvem ser du så for tiden?' Det har fyldt rigtig meget hos mig og været hårdt, fordi jeg også gerne ville troppe op arm i arm med min kæreste og danse natten lang, ligesom de andre gjorde. Jeg har for eksempel også brugt rigtig meget energi på at føle, at jeg havde det forkerte tøj på, fordi jeg aldrig var tilfreds med, hvordan jeg så ud, og altid syntes, at alle andre kvinder så smukke ud og lignede nogle, der havde regnet den ud.

Jeg kan stadig føle mig usikker i dag. Jeg har for eksempel født to børn, så nu går min numse faktisk lige ned med mine ben. Den buler ikke ud længere – nu er den bare flad som en pandekage. Og mine bryster ser virkelig underlige ud, fordi de er blevet meget lange. Og jeg kan også blive usikker over, hvordan jeg kommer til at klare at komme tilbage på arbejdet, nu hvor jeg ikke har fulgt med i et helt år, fordi jeg har været på barsel. Jeg er usikker hele tiden, men jeg prøver at sige til mig selv, at sådan har alle det."

Hvad gør du for at slippe af med dine usikkerheder?
"Det har været en proces for mig, det her med at åbne op og tale højt om det. I går tænkte jeg faktisk på, at hvis der ikke er nogen, der gider læse bogen, så er det også fint nok, for jeg har fået virkelig meget ud af det selv. For eksempel er jeg blevet bedre til at fortælle mig selv, at jeg er pisse sej, og at jeg nok skal klare den, og så jeg er blevet bedre til at give mig selv peptalks. Så i stedet for at sige: 'Alle kan jo skrive en bog', så siger jeg: 'Du har lige skrevet en bog, hvor vildt er det ikke lige!' Så jeg er generelt blevet bedre til at tale mig selv op og indse, at det hele nok skal gå."

Hvad håber du på, at læserne får ud af bogen?
"Jeg ville være virkelig, virkelig glad og stolt, hvis den kunne berolige især de unge kvinder. Jeg gad godt, at den kunne hjælpe unge kvinder og få kvinder på min egen alder til at grine, fordi de kan huske de samme ting fra deres ungdom, hvor de også har følt sig usikre i forhold til deres udseende og fremtid. Jeg har jo bare tænkt, at nu åbner jeg op for alt det pinlige, fordi jeg ved, hvor vigtigt det er at kunne tænke: 'Puha, godt jeg ikke er alene', hvis man sidder derude med de samme pinlige ting, for eksempel at købe uanede mængder af tøj i forsøget på at ligne andre kvinder eller have sex, som man ikke kan huske dagen efter. Og så har jeg egentlig skrevet den med et ønske om, at man læser den og tænker: 'Okay, hun havde godt nok ikke styr på sine ting, da hun var yngre, men det er jo gået meget fint alligevel'."

Petras 3 bedste råd til sit 20-årige jeg

"Vær lidt mere sammen med dine forældre, og lad være med at være så sur på dem og hele tiden ville ud og være sammen med dine venner – for kan jeg godt savne det lidt, det der med at være derhjemme. Nu er det en tid, der er forbi. Og forældre gør det bedste, de kan."
"Lad være med at drikke dig så fuld hele tiden."
"Det hele skal nok gå. Og jeg ved godt, at når en ældre person siger det til én, der er ung, så tænker man typisk: 'Ja, den er god med dig'. Så hvis jeg gav det råd til mit yngre jeg, så ville jeg sige: 'Det ved du ikke en skid om. Det kan jeg ikke bruge til noget'. Men jeg ville alligevel prøve at overbevise mig selv om, at jeg nok skulle få et godt og fedt liv, og at jeg skulle lade være med at gå og være så meget i tvivl om alting."