Pil: "Det er en kæmpe personlig drøm, jeg har haft, lige siden jeg så Duné spille på Roskilde Festival"

Hvad betyder det for dig, at du skal optræde på Roskilde Festival?

“Det er en kæmpe personlig drøm, jeg har haft, lige siden jeg så Duné spille på Roskilde Festival på scenen, Pavillon Junior, tilbage i 2006. Der var jeg 16 år. Og jeg så Mattias Kolstrup løbe rundt og eje den scene, som om han boede på den, og så tænkte jeg bare: ‘Dét dér. Det vil jeg også.’. Hvert år siden jeg for alvor selv begyndte at blive ambitiøs med musikken, har jeg håbet, at jeg selv skulle spille, og jeg fik til sidst indtrykket af, at det var nærmest umuligt at blive booket. Men så skete det. Det bliver en kæmpe forløsning, og jeg ved, jeg kommer til at blive meget rørt, når jeg skal stå på den scene.”

Hvad glæder du dig allermest til ved at optræde på Roskilde Festival?

“Jeg glæder mig så meget til at komme ud på scenen og se publikum. Det giver mig et kæmpe sug i maven, når jeg kommer ud og ser folks forventningsfulde ansigter. Det virker lidt som om, at vi har et meget vigtigt job to do, og at vi er sammen om det – os i bandet og publikum. Sanserne skærpes totalt, og så er der bare fuld fokus i koncertens varighed. Det går så hurtigt, men jeg har lovet mig selv at nyde det. Udover det så glæder jeg mig også virkelig meget til, at vi skal synge sammen. Det gør vi næsten altid, når vi spiller live. Synger fællessang med publikum. Det er en kæmpe fællesskabsfølelse.”

Har du en speciel rutine inden showstart?

“Vi varmer stemmerne op – Marie, Johanna (som synger kor) og jeg. Vi har sådan nogle vejrtrækningsøvelser, som udvider vores synge-kapacitet, og det gør en kæmpe forskel. Det var noget jeg begyndte på, da de to kom med i bandet sidste år. Ellers har jeg nemlig aldrig varmet op. Det er også en rigtig god måde at zone ind, og det hjælper mig med at fokusere.”

“Jeg kan også godt lide at vente med at tage mit scenetøj på indtil allersidst – det giver mig en følelse af at tage en uniform på, og så er jeg helt klar til at gå ind på scenen få minutter efter. Når vi allesammen står lige bag scenen fem minutter inden koncerten, så stiller vi os i en rundkreds med armene om hinanden, og så laver vi ‘fællessnav’, haha. Det lyder mega underligt – det ved jeg godt – men det er ikke så klamt, som det lyder. Vi rækker bare tunge af hinanden og ryster hovedet og siger ‘aaaaaaaaaah’. Det er dejligt, fjollet og uhøjtideligt. Man kan se det i starten af denne video, så giver det måske bedre mening."

Hvilke tanker og overvejelser har du gjort dig i forhold til dit scene-udtryk og det tøj, du skal optræde i?

“Jeg har brugt meeega lang tid på at finde mit scenetøj til festivals-sommeren – både til mig selv og til bandet. Jeg ville gerne have noget, der passede til vores bagtæppe, som er en hvid måne med neongul kant på blå baggrund. Og så ville jeg gerne have, at vores tøj bandt os sammen på scenen. Så jeg købte hvidt stof og lånte min mors symaskine, og så syede jeg måner på alle outfits – og fordi de er hvide, kan man tydeligt se månerne på os alle sammen, når vi står på scenen. Så er vi et slags Moon Gang, hehe.”

Er dit tøj designet specielt til dig? Hvem er designeren bag?

“Mesh-sættet jeg har på er fra Ottolinger, og da jeg fandt det på nettet, tænkte jeg: ‘Det må jeg bare have, det er perfekt!’. Jeg synes, det var lidt dyrt, og jeg brugte før i tiden ikke så mange penge på tøj – men jeg elsker det sæt. Det er sort og hvid-ternet med citroner på. Jeg er så glad for, at jeg investerede i det. Og så er det lavet af genbrugspolyester.”

“Udover sættet har jeg en blå, strikket gulvlang kjole med neongule ærmer, der matcher bagtæppet. Det er min veninde, Amanda, der har strikket det – og wow hun har gjort det så godt. Vi mødtes et par gange og besluttede, hvordan kjolen skulle se ud, og så gik vi i en garnbutik sammen – og så har det været hendes projekt over nogle måneder. Hun har strikket meget, men dette var dog første gang, hun strikkede så stort et stykke tøj, så det var lidt et eksperiment. Da den var færdig, tænkte jeg: WOW, den er blevet så flot! Og så syede jeg en måne på meget forsigtigt. Lidt varmt med en strikkjole på scenen om sommeren, men jeg plejer at tage den af efter nogle numre, og så kan mesh-sættet også få sin shine.”

I aften står du selv på scenen og skal optræde på Roskilde Festival, men har du selv været gæst? Hvad er dit bedste minde fra Roskilde Festival?

“Oh yes, jeg har været meget på Roskilde Festival som gæst – 11 år i streg fra 2005. Så måtte jeg også lige tage nogle års pause bagefter. Men jeg elskede bare den festival, og jeg brugte den som en slags sommerferie hvert år, hvor jeg sparede op til billetten eller fik den i gave. I 2007 regnede det alle otte dage, og jeg kan huske, vi havde en efterskolecamp, der bare stod i vand.”

“Min veninde og jeg var rimelig udmattede efter mange dages mudder, men vi skulle bare over og høre Björk på Orange Scene. Til koncerten prøvede vi at pakke os godt ind i regntøj, men det regnede så meget, at vi blev våde alligevel. Og til sidst kiggede vi bare på hinanden og var sådan: ‘fåk det’ – og så smed vi overtøjet og lod det regnen falde over os, mens vi dansede og skrålede med på Björk. Det var ret befriende – men også en kort fornøjelse. Bagefter blev vi så kolde, at vi måtte tage hjem for at blive tørre og varme.”

Din karriere har virkelig taget fart det seneste år – hvad er dine mål og drømme for fremtiden?

“Faktisk tænker jeg meget over for tiden, at jeg lever drømmen lige nu. Alt det jeg har gået og drømt om, at der skulle ske med musikken, det sker lige nu. Så jeg gør alt hvad jeg kan for at tage de ind og nyde det – for ja, det går sgu lidt stærkt. Jeg er meget fokuseret på, at have en bæredygtig karriere, som jeg selv kan holde ud at være i. Og så er jeg pludselig blevet leder og en slags arbejdsgiver for et stort hold. Det er et stort ansvar. Så mine håb for fremtiden er, at jeg bliver ved med at lave det, som jeg laver nu, og at jeg har det sjovt med det og ikke mindst lave en god arbejdsplads for dem, som er med. Musik skal være sjovt, synes jeg. Og jeg er også meget bevidst om, at det er et kæmpe privilegie at leve af at være artist og sangskriver. Så det vil jeg passe på, så jeg kan blive ved med at lave det her i mange år fremadrettet.”