Rawdah Mohamed: "Det vigtigste for mig er, at vi er klar over problemerne, og at de ikke bliver ‘tys-tys’"

Hvornår begyndte du at interessere dig for mode?
“Jeg har altid været interesseret i farver og teksturer og især den måde, kvinder fra min kultur klæder sig på. Desuden har mode altid været en måde enten at udtrykke eller at gemme mig selv på – hvis jeg har en dårlig dag, klæder jeg mig i farverigt tøj, fordi farver løfter mit humør. Jeg vil ikke sætte min stil i bås, fordi jeg tager det på, som føles rigtigt for mig. Jeg kan være både meget kæk i min stil og meget minimalistisk og skandinavisk, andre gange kan jeg være meget farverig eller helt punk.”

Hvordan vil du sætte dit præg på modeindustrien?
“Det vigtigste for mig er, at vi er klar over problemerne, og at de ikke bliver ‘tys-tys’. Når noget opstår, skal vi kunne snakke åbent om det, så alle er trygge ved at sige deres mening. Jeg vil tage de emner op, andre føler sig utrygge ved tale at om, og på den måde indlede en samtale om det. Jeg siger fra, hvis jeg ser noget, jeg ikke er enig i – også hvis det sker for min kollega. For eksempel blev jeg engang spurgt af en klient – ikke fotografen eller stylisten – på selve dagen for shootet, hvor meget hår jeg kunne vise. ‘Mine øjenbryn og mine vipper’, svarede jeg, hvortil klienten sagde: ‘Okay, men til denne kampagne har vi brug for en model, der kan vise sit hår’. Der måtte jeg så bare sige, at de havde booket den forkerte. Hvorfor ville de overhovedet sætte mig i den situation? Der er så mange sorte modeller, de kunne have booket. Det føltes, som om de ville se, hvor meget de kunne få mig til at gøre på deres præmisser; så føler man sig hurtigt meget lille. Kan jeg være med til at ændre på det, er jeg stolt af min modelkarriere.”

Hvad har været den største ud- fordring for dig som model, der bærer hijab?
“Jeg er nærmest en minoritet i en minoritet, da jeg både er sort og går med hijab, og ofte ved folk ikke, hvordan de skal adressere eller style min hijab. Jeg kan se på dem, at de har så mange spørgsmål, men ingen stiller mig dem, og på den måde bliver det til et større problem, end det egentlig er. Jeg er jo ikke et vildt dyr, som er kommet på settet for at gøre dig utilpas. For mig er det en kæmpe kontrast mellem modeindustrien og den virkelige verden. Hvis folk ser en sort kvinde eller en kvinde med hijab på gaden, bliver de ikke så ukomfortable. Så hvorfor er det så underligt, når det er i et studie? Dog har jeg allerede på de få år, jeg har været i branchen, oplevet en kæmpe positiv ændring, det er jeg glad for.”