
Ritt Bjerregaard: Her er 10 gode råd, alle kvinder skal huske i 20'erne
Den tidligere politiker giver sit helt personlige bud på, hvad du skal huske i det nye årti
AfJeg er selv i gang med at skrive mine erindringer. Først kom Ritt, så Valgt, og lige nu udkommer Udenfor. Her fortæller jeg om vilkårene for min generation af kvinder, krigsdøtrene. Jeg er født i 1941. Så med det i baghovedet er her 10 råd for det næste tiår.
Tro på dig selv – du er god nok.
Bliv vred, når du oplever uretfærdigheder, tag konflikterne.
Se i øjnene, at du har brug for andre. Pas dine venner.
Tjen dine egne penge.
Husk, at du en dag bliver pensionist – spar op til pensionen.
Brug de mængder af kulturtilbud, som vores tid er rig på.
Læs romaner, og spejl dit liv i dem.
Vær kritisk i forhold til hvad du spiser, køb økologisk – “du er hvad du spiser”.
Husk, at motion er nødvendig, og at gåture med venner er pragtfulde.
Brug naturen, og forlang noget af politikerne.