Roskilde Festival: 4 koncerter, du ikke må misse
I morgen starter Roskilde Festivals musikprogram, men hvilke koncerter er et must? Dj Maria Barfod anbefaler den bedste koncert på hver af festivalens musikdage
AfI morgen åbner festivalpladsen på Roskilde Festival og markerer starten på fire dage fyldt med koncerter.
Da det kan være en udfordring at navigere i festivalens tætpakkede musikprogram har vi allieret os med dj Maria Barfod, som peger på den bedste koncert på hver af de fire musikdage.
Læs Marias anbefalinger herunder.

Onsdag skal du høre: Rosalía
“Rosalía er den artist i år, der har gjort størst indtryk på mig. Hun er en spansksproget popartist, men det er kunst for ørene.
Det er ikke alle, der forstår hende til at starte med, men tro mig: hun kommer til at vinde alle over på sin side.”
Oplev Rosalía på Avalon klokken 21.30

Torsdag skal du høre: Neneh Cherry
“Det ville være oplagt at sige Travis Scott, som er dagens hovednavn – og det bliver utvivlsomt en kæmpe fest.
Men til sidste modeuge i Paris blev jeg inviteret til Neneh Cherry-koncert. Jeg havde ikke store forventninger, men hendes navn klingede af nostalgi fra mine teenageår, så jeg tog afsted. Hun gav mig fra første tone kuldegysninger, nærvær og havde kæmpe overskud til sit publikum. En oplevelse, jeg aldrig glemmer.”
Oplev Neneh Cherry på Avalon klokken 19.00

Fredag skal du høre: Robyn
“Dagens hovednavn er også dagens must hear and see: Robyn. I år kan Robyn fejre 40-års fødselsdag, men kigger man på hende ved man, at alder kun er et tal.
Hvis man vil gå på opdagelse på de mindre scener, vil jeg anbefale Sophie. Jeg har fulgt hende længe, og det er ikke kun hendes nummer Lemonade, der er værd at glæde sig til, men også hendes kostumer.”
Oplev Robyn på Orange Scene klokken 01.00 (natten til lørdag)

Lørdag skal du høre: Lizzo
“Lørdag skal du uden tvivl høre Lizzo! Jeg fald over hende på Instagram, da hun havde få følgere og kun én sang, der endnu ikke var udgivet. Hun spiller fænomenalt på fløjte, et klassisk instrument, mens hendes tekster og udtryksform er moderne og frigørende.”
Oplev Lizzo på Apollo klokken 20.30
