Ruby Dagnall om Skam: “Det blev for meget for mig”

Hvorfor sagde du ja til at gå show for Designers Remix?

“Først og fremmest fordi det er i København, jeg elsker nemlig København, og dernæst fordi jeg aldrig har gået et show i udlandet før. Jeg har gået show i Norge for nogle forskellige små mærker, men jeg er jo egentlig ikke model.”

Hvad er dit forhold til mode?

“Jeg er faktisk ikke særlig glad for mode, men jeg er meget optaget af stil. Det er helt uinteressant for mig, hvor tøjet er fra, hvis en person ser sej ud. Det handler om stil – ikke trends. Den kapitalisme, som moden er en del af, er jeg faktisk imod, men stil er noget helt andet og virkelig inspirerende.”

Hvem er dit stilikon?

“Ja, mange! Blandt andet Lotta Volkova, som er stylist. Hun er virkelig cool og med i Balenciagas nye kampagne. Og så er jeg meget fascineret af skatere fra L.A. som Sean Pablo. Chloë Sevigny er jeg også glad for, hun er altid sej.”

Hvordan er arbejdet som model sammenlignet med at spille skuespil?

“For mig er det lidt det samme; Man bliver nødt til at spille skuespil, når man er model. Man går i noget helt andet tøj, end man normalt ville, det hele er meget stiliseret og man skal gå på en helt bestemt måde. Så det er meget ens, men samtidig synes jeg, at der er mere tyngde i at være skuespiller. Skuespil er mere en kunst, som spiller på følelser, der kommer helt indefra. At være model er meget overfladisk, så jeg synes, skuespil er langt mere interessant.”

Så giver det næste spørgsmål næsten sig selv: Hvad vil du satse på i fremtiden?

“Skuespil! Og så vil jeg også gerne læse og skrive meget mere.”

Hvad ville dit drømmejob være?

“Jeg vil virkelig gerne spille med i en Wes Anderson eller Quentin Tarantino-film!”

Lad os tale om Skam. Hvordan var det at være en del af et verdensomspændende fænomen?

“Det var så mærkeligt, at det lige pludselig blev så stort og så vigtigt for resten af verden. Når vi var på settet, så var det meget afslappet, fordi det var en low budget-produktion. Alle kendte alle i forvejen, fordi vi enten gik i skole sammen eller havde fælles venner. I scenerne havde vi tit vores eget tøj på eller lånte noget til hinanden, og når vi manglede statister, ringede vi til vores venner. Der var ingen penge, så den stod på grillpølser til frokost, og det var så fedt.

Selvom Skam blev stort i resten af verden, ændrede stemningen på settet sig ikke. Det var stadig low budget og afslappet, pludselig var der bare også fans, som kiggede ind ad vinduerne.”

Hvordan har seriens succes påvirket dit liv?

“På sociale medier har det gjort, at jeg er blevet mere anonym, fordi jeg ikke så godt kunne lide al opmærksomheden. Det er mærkeligt at få beskeder fra folk, som egentlig ikke er interesserede i dig, men i en karakter, du spiller. Da opmærksomheden var på sit ’værste’, eller hvad man skal kalde det, skulle vi hele tiden tage selfies med folk. For eksempel, da vi var på Roskilde Festival, og alle de danske fans hele tiden kom hen til os. Det er selvfølgelig sødt, men det blev for meget for mig, fordi det var virkelig intenst.”

Men Skam har selvfølgelig også påvirket mit liv på en god måde, da jeg har fået mange flere muligheder, fordi folk kender mit navn.”

Har du oplevet, hvordan Skam har påvirket fans’ liv på en positiv måde?

“Ja, der er flere som er kommet op til mig og sagt, at serien har hjulpet dem gennem hårde tider. Det gælder særligt for dem, som har følt sig alene. Du er nemlig aldrig alene, selvom det nogle gange kan føles sådan, og det tror jeg, Skam har hjulpet mange med at se.”

Har du nogle trøstende ord til danske fans, der savner Skam?

“At Julie stadig findes! Julie Andem, som har lavet Skam, kommer til at lave mange flere fantastiske ting.”

Hvem er din rollemodel?

“Der er så mange. Den norske forfatter Per Petterson for eksempel. Da jeg var lille, ville jeg gerne være forfatter, og han er så dygtig. Jeg bliver også meget inspireret af instruktører, såsom Wes Anderson. Jeg tænker meget visuelt og ser alt i billeder, derfor kan jeg virkelig relatere til instruktører, fordi de betragter verden ligesom mig.”

Andet, du godt kunne tænke dig at dele med vores læsere?

“Uanset hvem man ser op til og bliver inspireret af, så skal man altid tænke på, at alle er normale mennesker – også kendte. At overvurdere kendte er egentlig på en måde som at undervurdere dem, for de er ikke overmennesker; De minder meget mere om dig, end du tror, på en positiv måde.”