Sabine Poupinel, 70 år, har haft multibrand-butik i eget navn i en menneskealder. Her bliver hun inspireret af sine kunder og gadens unge, her bekymres hun over økonomi, og her bliver hun irriteret over at blive forvekslet med en vintagebutik.
Men hun forstår godt misforståelsen, for der er snart ikke meget andet end mainstream-butikskæder tilbage i bybilledet. En konsekvens af nethandel og københavnske kvadratmeterpriser.
Du har beskæftiget dig med mode i et halvt århundrede, hvordan har branchen ændret dig, fra du startede til i dag?
“Med fare for at lyde som en sur gammel kælling vil jeg sige, at moden generelt er blevet mere mainstream og kedelig. Der er kommet langt flere kæder på markedet, hvilket har resulteret i, at billigt tøj er eksploderet. Designerne er pressede og sidder mere foran deres computere end med tøjet i hånden. Det er altså sjældent, at der kommer noget inspirerende fra folk, der er pressede. Derfor er det rigtigt interessant at se, hvordan vintagebølgen vokser. Jeg tror ikke, at det kun skyldes den mere bæredygtige bevidsthed, men også at vintagetøj ofte er sjovere, flottere og mere forskelligt end det nærmest helt ens stangtøj, der hænger i butikskæderne. En anden ting er, at jeg oplever en form or butiksdød. Det kommer formentlig fra to ting: den voksende nethandel og de skyhøje kvadratmeterpriser i København. For at okke folk ned i butikken kræver det, at vi strammer ballerne for at komme med noget, der er fedt. Det må ikke være kedeligt. Og at holde en biks kørende uden, at kunderne keder sig for meget, kræver årvågenhed.”
Hvad er det sjoveste ved at være butiksindehaver?
“Det er helt klart kunderne. At høre, hvad de mangler og prøve at løse det. Og så kommer der nogle gange kunder ind, der er inspirerende at se på, og som inspireres af det, jeg laver, og det er ekstremt dejligt. Hvis jeg ikke havde daglig kontakt med kunderne og selv var på gaden, gad jeg ikke den her branche. Nej tak. Det er så vigtigt at se ens kunder, for dermed får man en målgruppe og en krop. Derfor synes jeg, at samtlige nye designere burde have et par måneder i en fysisk butik. Ofte virker det som om, at de aldrig har set rigtige kroppe.”
Og det sværeste?
“At holde mit temperament nede, hvis jeg synes, at der er nogle kunder, der er irriterende. Hvis den samme kunde for eksempel kommer igen og igen og vil diskutere mine priser. Eller når en kunde tager helt fejl af butikken og tror, at det er secondhand. Det er ganske irriterende, selvom jeg på en måde godt forstår dem, for der er ikke mange butikker, der ligner min. I sådanne situationer går jeg ud på baggangen og tæller til ti. Det hjælper. Hvis den er helt gal, sætter jeg mig bag symaskinen og lukker alt andet ude. Men det sker heldigvis ganske få gange, at jeg bliver så irriteret. Jeg tror, at de fleste kunder godt kan mærke vibrationerne.”
Hvor finder du inspiration?
“Fra de unge. På gaden, til koncerter, på Christiania og i under-grunden. Lige nu er en af mine største inspirationer 20-årige Albert, der hjælper lidt til i butikken. Det er en helt ny stil, som jeg har svært ved at forklare. Han bruger aldrig penge på tøj, men sammensætter det, han har på, på en helt ubeskrivelig og smart måde.”
Hvordan er det at blive ældre?
“Så længe hjernen fungerer, og jeg er mobil, er det helt i orden. I takt med alderen tænker jeg da mere over mit helbred, for folk omkring mig bliver jo syge og dør. Men i forhold til udseende, så synes jeg bedst om, når man ældes med ynde uden reparationer. Jeg skal ikke ligne en på 50, når jeg ikke er det.”
