Sara Maria Dyrberg: Bekendelser fra en juicekur

Et voksende sukkermisbrug fik Costumes klummeskribent til at kaste sig ud i en juicekur – og det var ikke let. Læs Sara Marias ærlige beretning tre dage med juice

Sara Maria Dyrberg

— 04. juni 2017

#ugens klumme

Min kæreste overtalte mig til at prøve en juicekur i tre dage. Vi har talt om det længe, efter en længerevarende barselsperiode med et voksende sukkermisbrug, der efterhånden har varet to og et halvt år. Vores datter er for længst kommet i vuggestue, men vi drikker stadig kaffe med sukker og spiser hvinende søde, vulgære, pensionistiske La Glace kager til – hele tiden. Noget måtte ske, og efter at være blevet anbefalet juicekur af flere sunde, smukke, slanke sjæle, lød det som det perfekte springbræt til udrensning og et liv på den anden side af sukkerets søde forbandelse.

Vi valgte en økologisk tre-dages juicekur, som hver dag bestod af den samme menu, der indeholdt fem forskellige juices i alle regnbuens farver og et ingefærshot ... Og ingen fast føde. I tre dage skulle vi ikke tygge på noget. Jeg var spændt på, hvordan det skulle gå: Ville vi skændes og se syner? Ville jeg sove mig igennem det eller bare fryse af sult? Da jeg påregnede massiv træthed havde jeg ryddet kalenderen og valgt en weekend til dette vanvittige, grønne helse-eksperiment.

Dag 1

Jeg vågner tidligt om morgenen og det første, jeg tænker på er mad. Jeg bliver grebet af panik ved tanken om, at hvis jeg drikker min første juice nu, så har jeg kun fire juices tilbage resten af dagen. Først nu går det op for mig, hvilken udfordring jeg er hoppet på, og jeg ligger i sengen klokken fem om morgenen (tak, baby) og tæller timerne frem til klokken otte, hvor børnene bliver lagt i seng, så jeg kan lægge mig til at sove igen. Sove mig fra sulten. Fjerne de næste tre dage fra kalenderen. Sult er lig med tortur i min verden og jeg gider ikke være vågen, hvis jeg skal være sulten.

Hver gang min datter skal fodres river den forbudte duft af selv rugbrødshapsere i næsen, som var det forbuden frugt, og jeg sniffer til maden med lukkede øjne, mens min mave knurrer af sult og mine tænder løber i vand – a la Alien, lige inden “lille-Alien” kigger ud. Jeg husker pludselig havregrød som min livret og glæder mig helt uhyrligt til at dele denne relativt ligegyldige spise med min datter om to dage, 12 timer og 43 minutter.

Jeg føler, at jeg er indvilliget i at komme i anoreksi-fængsel de næste dage, og jeg hygger mig overhovedet ikke med det. Overalt er der mad. Samfundet gider jeg ikke – jeg vil hellere rådne op derhjemme. TV er ikke en mulighed, for der er mad overalt derinde. Internettet er endnu værre, og min gamle kyniske irritation for over-dokumenteret, hjemmelavet mad på de sociale medier gør, at jeg slet ikke gider gå online en eneste gang. Hvis nogen vil mig noget, må de ringe kort og præcist – mit humør er ikke til mere … Og de skal ikke tale om mad.

Dag 2

Jeg har ondt i hovedet og er småsur hele tiden, så min kæreste – der i dag har skiftet farve til en grålig-bleg nuance, jeg engang havde i min entre – og jeg aftaler, at vi ikke må tale med hinanden for længe ad gangen, da livet trods alt er for kort til at skændes om ingenting. Særligt da jeg opdager at han har nødde-krummer om munden, hver gang han har været ude i køkkenet, bliver jeg lidt stram i det.

Pecan-nødder, en af verdens absolut fedeste nødder – et helt glas. Han har lige spist mere energi i én mundfuld, end jeg må få på tre dage. Jeg bliver urimeligt rasende.

“Men skat, det gode ved paranøddernes fedt er, at langt det meste er det sunde mono-umættede og polyumættede slags, som ikke øger kolesterolindholdet i blodet”. Svin.

Senere møder jeg ham på Frederiksberg Alle, hvor han sidder udenfor et bageri, helt glad og selvfed og konger den i solen. Med 750 milliliter økologisk ufiltreret æblemost! Sulten har måske gjort mig kortluntet – men hvorfor ikke bare drikke en kasse SODAVAND?!

Men karma er en bitch og hans mave reagerer anderledes på juice end min, og samme aften hører jeg ham pludselig bande højt og rumstere helt vildt ude på badeværelset. Den prut, han troede var en prut, var ikke en prut. Han bruser. Behøver jeg uddybe? For at undgå flere af den slags nedværdigende uheld, udstyrer jeg ham selvfølgelig med et menstruationsbind (han er for numseforskrækket til tampon) altså bare for en sikkerheds skyld. Jeg er muligvis et dårligt menneske, men jeg kan ikke sige, at jeg ikke nød øjeblikket med et hoverende lille smil og små horn i panden, da han vimsede rundt og “knitrede” med et bind i sine boxershorts.

Dag 3

Min kæreste har givet op. Da klokken er 13 har han allerede drukket alle dagens fem juices, spist en shawarma, en plade chokolade og en Siciliansk isvaffel. Sjovt nok er jeg hverken irriteret eller tøsefornærmet. Jeg er let, glad, energisk og nærmest irriterende overskuds-agtig – han er bare en viljesvag stakkel af en sukkerjunkie. Jeg føler ingen sult overhovedet og synes pludselig at juicekur er det letteste i verden. Al verdens mad generer mig ikke længere det fjerneste og dagen kommer og går så hurtigt som alle andre almindelige dage.

Her, på den anden side af juicekuren, må jeg jo indrømme, at det alt i alt har været en god oplevelse. En hård og på mange måder skør oplevelse, men god. Jeg føler, at jeg har fået opladt batterierne, og kommet ud af den tåge af sukker, der har forpestet min tilværelse og i sidste ende gjort mig træt og tung. Min krop føles renere, lettere, mere balanceret og energiniveauet er hævet betydeligt.

Nok er jeg glad for resultatet af juicekurens formidable effekt, men hvis fair er fair, så var det jo mig, der vandt denne første runde udfordring … Og eftersom det var min kæreste, der fik mig med på juicekur, hvorefter han snød for senere at give op, alt imens han lod mig hænge i sultens sure sovs ... Så er det vist kun på sin plads, at jeg vælger næste udfordring. Det vil jeg tænke langt og godt over, mens jeg drømmer sødt, hele natten, om hvad jeg mon skal finde på at servere for ham – jeg tænker lidt noget i stil med en hel dag i dametøj, en guidet tur igennem København med cykelhjelm og segway eller en tur i teatret og se Catz. Hvad, jeg lander på, må tiden vise! Mua-ha-ha-ha-ha!!! (Horror effekt)

Hvis du vil læse om en anden, mere hardcore udrensningskur, jeg har været på – så læs mere her.