Simone Noa Hedal: Sådan har selfie-kulturen påvirket min kunst

Den spirrende kunstner fortæller ærligt om fremtidsdrømme, kunst og tidens selfie-kultur

Camilla Larsson

— 27. januar 2019

Den 24-årige Simone Noa Hedal er uddannet inden for kommunikation, men arbejder i sin fritid som kunster i sit atelier i Bredgade. Vi har talt med den spirrende kunstner i et ærligt interview om kunst, fremtidsdrømme og tidens selfie-kultur.

Hvornår gik din kunst fra hobby til alvor?

“Det er stadig en hobby. Jeg har aldrig lavet kunst for andres skyld. Det er min måde at koble af og kommunikere mine følelser på. At det så resulterer i, at andre finder det interessant, er jo bare et plus. Jeg er kommunikationsuddannet og har stadig planer om at forfølge min karriere inden for det felt. Man kan selvfølgelig argumentere for, at kunst også er at formidle et budskab, en historie, eller en følelse, som man også beskæftiger sig med inden for kommunikation. Så om kunsten kommer til at fylde mere i fremtiden er endnu uvist.”

Hvordan vil du beskrive din kunst?

“Farverigt med en dominans af pink. Man skal i hvert fald ikke være farveforskrækket, hvis man skal have et af mine værker hængende på væggen. Jeg elsker at eksperimentere, og det skal helst være så skørt som muligt. Jeg nyder at arbejde med materialer, der popper ud og har tekstur, man skal have lyst til at røre ved det. Min kunst kan også beskrives som uforudsigelig. Når jeg maler, har jeg ikke nødvendigvis visualiseret et resultat. Idéerne kan flyve rundt i mit hoved, og resultatet ender med noget helt andet end forventet.”

Hvad inspirerer dig?

“Jeg bliver inspireret af alt lige fra tøj til arkitektur og byggematerialer. Jeg kan blive inspireret af at gå i Københavns gader, af farver, af de mennesker, jeg omgås. Der kan pludselig poppe en idé op i mit hoved, og så løber mine tanker løbsk. Derfor skriver jeg ofte mine idéer ned, så jeg kan huske dem. Min far har engang arbejdet som tømrer, og der gør de brug af mange forskellige byggematerialer, som jeg også bliver inspireret af at bruge i min kunst. Jeg har derfor også rådført mig en del med ham, når jeg skulle kaste mig ud i materialer, der også bruges inden for den branche, blandt andet da jeg skulle prøve at arbejde med skum.”

Hvad synes du karakteriserer kunstnere i din generation?

“Interaktion spiller en stor rolle i kunst i dag. Min opfattelse er, at beskueren inddrages på en helt anden måde end tidligere. Ligesom at der skal langt mere til at fange forbrugeren via branding af produkter, skal der også langt mere til at få ‘publikum’ til at føle kunsten. Der bliver ikke blot arbejdet med at kunne spejle sig figurativt eller billedligt, men i bogstavelig forstand. Vi lever i en selfie-kultur, kunsten skal være værd at dele. Det tror jeg også er grunden til, at vi ser mere kunst, der beskæftiger sig med spejle som lærreder. Vores generation og kultur er egodrevet, og jeg tror også, at det er derfor, at mange spirende kunstnere forsøger at portrættere det.”