Sophie Bille Brahe: “Modebranchen er en nådesløs verden”
Den danske smykkedesigner skaber delikate, ekstravagante og eksklusive smykker med et tydeligt skandinavisk islæt. Her deler hun sin historie om at skabe et succesfuldt smykkebrand
Smykkedesigner Sophie Bille Brahe kommer hurtigt gående over Nicolai Plads i København med den croissant-elskende hund Snoop bag sig. Hun er på vej mod de højloftede lokaler i den fredede bygning, hvorfra hun sammen med sine syv ansatte dagligt arbejder på at få sine eksklusive smykker ud til verdens førende modebutikker. Allerede fra sin første kollektion har hun været på den internationale modebranches radar, og udlandet elsker hende for hendes underspillede stil og forfinede evne til at forme smykker af sine drømme og kunstneriske inspirationskilder.
HVAD VAR DIT INCITAMENT, DA DU STARTEDE?
“Da jeg startede mit firma, sagde alle til mig, at jeg måtte være tosset, at jeg ville lave smykker i 18 karat guld og diamanter. Det var der da ingen forretning i. Men jeg ville rydde op. Jeg var så træt af, at alt skal være nyt hver sæson. Jeg ville meget hellere arbejde for, at man køber den der ene ting eller det smykke, man drømmer om, i stedet for tyve ting, man i bund og grund er lidt ligeglad med. Jeg vil have, at man har de bukser, man bare elsker, eller den trøje, man går i år efter år efter år, indtil kanterne er fuldstændigt smadrede. Rationelt ved jeg godt, at man ikke kan udelukke stangtøj, og at mine smykker ligger i en prisklasse, hvor man ikke bare kan købe og købe. Til gengæld gør jeg alt for at sikre både kvalitet og design, så begge dele holder.”
HVAD INSPIRERER DIG TIL NYE KOLLEKTIONER?
“Jeg har altid skabt små universer omkring mig, og hele mit liv kan fortælles gennem mine kollektioner. Da jeg gik fra min ekskæreste og stod uden bolig med en baby, et firma og en Border Collie, blev jeg ved med at drømme om en meget smuk lejlighed i Nansensgade. Men lejligheden manglede sine ydervægge og lå så hysterisk højt, at man ikke kunne se gården. Jeg vågnede nat efter nat og tænkte, at jeg ikke kunne sige ja til den lejlighed, før det gik op for mig, at det bare var en drøm. Til sidst tænkte jeg, at det måtte handle om stiger, der tager dig fra et sted til et andet. Derfor så jeg på nogle af Yoko Onos værker med stiger – særligt et, hvor man kravler op til et forstørrelsesglas, der viser ordet ‘YES’. Det ‘JA’ var lige det, jeg havde brug for. Jeg skulle et nyt sted hen, og det skulle nok blive o.k. Derefter lavede jeg en hel kollektion om stiger, der snor sig på forskellige måder.”
TÆNKER DU, AT DINE SMYKKER ER SÆRLIGT SKANDINAVISKE?
“Jeg har aldrig set dem som sådan, men jeg kan sagtens se, at de er det i deres enkelhed og den måde, funktionen er en del af æstetikken på. Jeg elsker at se møbeldesigneren Rune Bruun Johansens samling af gamle stole og høre ham fortælle om deres håndværk, perfekte samlinger og funktion. Hvordan kan jeg lave et gevind i miniature? Hvordan kan jeg integrere en lås som en æstetisk del af designet? Det er sådan noget, jeg spørger mig selv om, og det er nok ret skandinavisk. Da jeg lavede smykket Croissant de Lune med diamanter, der løber op ad øret, var det, fordi jeg gerne ville have en ordentlig bunke diamanter i et smykke, uden at det fremstod bling-bling. Det interesserer mig ikke at lave statussymboler, og mine smykker må aldrig blive vulgære.”
FÅR DU EKSTRA OPMÆRKSOMHED, FORDI DU ER DANSK?
“Jeg tror i bund og grund ikke, at det handler om, om det er skandinavisk eller ej. Modebranchen er en nådesløs verden, og der er ikke opmærksomhed til overs for det, der ikke er interessant. Men jeg kan selvfølgelig godt mærke, at der er en interesse for Danmark og København i særdeleshed, og at mine smykker er genkendelige som skandinavisk design. Jeg har et godt marked i Japan, og jeg tror, at mine ting passer til den japanske æstetik. De kan godt lide det lidt underspillede og spinkle – især mine perlestyles. Derudover er der en større interesse fra international presse og indkøbere i forhold til at besøge mig her i København, fordi mad-, mode- og kulturscenerne er hypet lige nu, men ærligt talt, så tror jeg ikke, at de ville gide det, hvis de ikke brød sig om produktet.”
HVORNÅR MÆRKEDE DU FØRSTE GANG, AT DU VAR NÅET UD OVER LANDETS GRÆNSER?
“Da jeg lancerede min første kollektion, Le Fenêtre, i 2011, købte butikken Dover Street Market i London den. Her købte smykkeredaktøren fra britisk Vogue, Carol Woolton, et af mine smykker, og Madonna fik en af mine triple-ringe af en af sine venner, og hun havde den blandt andet på til Venice Film Festival. Begge dele var virkelig stort for mig, og det kunne næsten ikke være et bedre startskud for mit firma.”
HVAD ER DIN VISION FOR FREMTIDEN?
“Min drøm er at lave et skandinavisk designjuvelerfirma, der lever videre, når jeg en dag ikke er her længere. Et smykkefirma, hvor folk ved, at når de køber et smykke hos mig, har de det for altid. For seks år siden startede jeg mit firma for alvor og ansatte samtidig min første medarbejder. Selvom jeg har syv ansatte i dag, er vi stadig et meget lille firma, men det handler hele tiden om at tage de skridt, man kan klare uden at indgå for mange kompromiser.”
“Jeg ville elske på sigt at have forretninger rundt om i verden, men i første omgang handler det om at placere mig i den rette kontekst. Mange af de juvelerer og smykkefirmaer, der eksisterer, er ofte gået i arv gennem generationer og har bygget et renommé op over lang tid, så for mig er det afgørende, at indkøbere og pressen forstår kvaliteten af mine smykkers design og håndværk. Det er også en af grundene til, at jeg i sommer holdt præsentation i Paris under Haute Couture-modeugen – den eksklusive kontekst passer godt til mine smykkers historie og værdi, også selvom mange bærer dem til hverdag sammen med jeans og T-shirts. Jeg rejser meget i forbindelse med salgsmøder og modeuger, hvor vi har præsentationer. Alene i september og oktober i år var jeg væk on and off i en måned. Med vores store kunder gør det en forskel, at jeg er der – det har mere power, når det er mig, der forklarer tankerne bag. Mine smykker er så personlige, og jeg er den bedste repræsentant for dem.”
