Stine Goya om det, hun elsker allermest

Da Stine Goya studerede til designer i London, gjorde hun det stik modsatte af de fleste, da hun forfulgte pastelfarverne i sit arbejde. Farverne har været med hende lige siden.

Her fortæller Stine Goya om sin kærlighed til farver.

Farver uden facit

“I mit univers er farver noget af det mest fascinerende, der findes. Som designer er dit farveunivers så personligt, og der er mange historier, du kan fortælle alene med nuancerne af de farver, du vælger. Du kan skrue op for den store, dramatiske fortælling eller lade historien være helt delikat og nærmest diskret. Og så kan farver blandes i det uendelige, og du kan hele tiden finde på nye farvehistorier. For mig er farver en slags uudtømmelig urkilde, jeg aldrig bliver færdig med. Jeg elsker, at der ikke er noget facit, og at du hele tiden kan få noget nyt frem i din fortælling.

Beskidte pasteller

Jeg har nok altid været tiltrukket af farver, men det var især under min uddannelse på Central St. Martins i London, hvor jeg specialiserede mig i farver og print, at jeg forfinede min farvesans. På St. Martins presser underviserne dig hele tiden til det yderste. Jeg valgte at gå i en helt anden retning end mange af mine medstuderende og udviklede min kærlighed til de udvandede og nærmest beskidte pasteller, der har været med mig lige siden. Farverne i mine kollektioner er blevet mit kendetegn. De ligger som et ekstra lag over designet og materialerne. Det er der, i farverne, at jeg rendyrker min æstetik og mit udtryk. Hver kollektion har sin egen unikke farvehistorie, der spænder fra de mørkere og varme nuancer til de helt lyse pastelfarver og altid med en enkelt farve, der særligt tiltrækker sig opmærksomhed. Én, der skiller sig ud, men stadig er en naturlig og nærmest uundværlig del af helheden.