Strikdesigner Sophia Khaled: “Mine design er en slags dagbog”
Sidste års lockdown lærte strikdesigner Sophia Khaled at lytte til sig selv. Derfor er hun stoppet på Designskolen og fokuserer nu på at arbejde intuitivt. Det fortæller hun om her.
Sophia-Khaled
Hvorfor har du kastet din kærlighed på strik?
“Jeg elsker, at det er noget, jeg kan gøre alle vegne, og at det er et ret enkelt håndværk, som ikke kræver alle mulige store maskiner: Det er en meditativ proces for mig. Jeg har altid været meget optaget af motiver, så da jeg fandt ud af, hvordan man kan inkludere dem i sin strik, var det, som om brikkerne faldt på plads for mig. Jeg lærte at strikke for to år siden ved hjælp af nogle YouTube-videoer, og faktisk er jeg ikke særligt teknisk dygtig – men det giver mine design et præg af barnlighed og naivitet, som spiller ret godt op imod den melankoli og det mørke, der ligger i fortællingerne bag. Den dualitet er blevet en fast del af min æstetik, som jeg er ret vild med.”
Hvad er det vigtigste, du lærte i 2020?
“Jeg har aldrig rigtigt følt, at jeg passede ind på Designskolen. Under den første lockdown fik jeg endelig mulighed for at fordybe mig i, hvordan jeg arbejder bedst. På skolen arbejder man oftest med lineær designproces, hvor man skal kunne argumentere for hvert eneste valg, man har truffet. Mit univers er i langt højere grad båret af lysten til at fortælle historier: For eksempel har jeg lavet en trøje med en hund, der er ude i rummet, fordi jeg følte mig ensom og kunne relatere til rumhunden Laika. 2020 har vist mig, at jeg arbejder bedst, når jeg arbejder intuitivt – mine design er en slags dagbog og ikke nødvendigvis noget, jeg kan sætte på formel.”
Sophia Khaled
Hvad fra 2020 tager du med dig ind i 2021?
“Jeg håber, at jeg kan vende tilbage til at strikke for min egen skyld. Jeg har tidligere følt, at jeg skyldte folk noget, når de ville købe mine design, fordi jeg blev så beæret. Det betød, at det blev en langt mere stressende proces, hvor jeg strikkede nat og dag for at blive færdig. Det skal jeg stadig lære at navigere i: Hvordan imødekommer jeg efterspørgslen uden at miste mig selv i processen? De ting, jeg laver, tager enormt lang tid, og måske er de i virkeligheden mere små kunstværker end noget, der skal masseproduceres. Jeg vil gerne holde fast i glæden ved at lave tøj.”
Hvad ville du ønske, at du havde vidst i begyndelsen af sidste år?
“At alting nok skal falde på plads. I starten af året oplevede jeg mentalt en stor modgang, hvor jeg stod uden nogen retning og med følelsen af ikke at høre til nogen steder. Det var en hård proces, men også benzin på bålet i forhold til at få mig dertil, hvor jeg er i dag.”
