
Tamara Lassen: Det her afgør, om jeg køber et stykke tøj
Vi har mødt Tamara Lassen, projektleder hos Malling Publications, der har en særlig evne til at håndplukke tøj. Her deler hun sine bedste tips til en personlig stil
AfFor Tamara Lassen, 28 år og projektleder hos Malling Publications, handler det overvejende om kvalitet og komfort, når hun klæder sig på. Hun har en helt særlig evne til at håndplukke og style klassiske items, så de med hjælp fra vintagefund får et personligt og feminint præg.
Hvor i modebilledets geografi befinder du dig?
“Jeg har aldrig rigtigt kategoriseret min stil. Det er en forlængelse af det liv, jeg lever, de ting, jeg omgiver mig med, der sted, jeg bor. Jeg har ret meget vintage, og jeg kan godt lide, at det har sin egen historie, der ikke har noget med mig at gøre. At det er lidt til låns. Når jeg køber vintage, falder jeg ofte for jakker, skjorter og frakker. Der er et særligt håndværk bag og en detaljerigdom ved gamle jakker, som er svær at finde i dag.”