Hvordan vil du beskrive din stil?
“Sød med kant. Jeg går kun i lyse farver og mest i pigede og feminine silhuetter, men jeg er ikke bange for at eksperimentere med forskellige materialer og former. Jeg elsker alt, der er voluminøst og ekstravagant og hader, hvis noget sidder stramt.
Da jeg dansede ballet på Det Kongelige Teater, blev jeg kaldt for pastelpige. Det førte til, at jeg sammen med min veninde/kollega lavede et mærke, der hedder Les Pastels.”
Hvad er dine yndlingsbrands lige nu?
“Jeg har ikke nogle deciderede yndlingsbrands, menjeg ville elske at gå i Ganni, Jacquemus, La Veste og Sea New York.”
Hvor finder du stilinspiration?
“Jeg bliver inspireret af tøj i sig selv. Jeg går mest i vintage og seconhand-tøj og elsker at tøjet har haft et tidligere liv, samtidig med at det er unikt. Prinsesse Diana er et ikon, hvor jeg kan forholde mig til stilen. Jeg elsker, at hun var en stilkamæleon, som kunne gå i alt fra casual joggingtøj til suits og gallakjoler.”
Hvad er dit go-to-outfit, når du har tøjkrise?
“Jeg har meget sjældent tøjkrise, og det er nok fordi, jeg rigtigt godt kan lide det tøj, jeg har. Men hvis jeg havde tøjkrise, ville det nok være på grund en dårlig dag, og så ville jeg tage en sød og behagelig kjole på, for det kan umuligt gå galt.”
Hvem bliver du inspireret af?
“Af mine venner, glade mennesker på gaden og mennesker, der arbejder hårdt for deres drømme.”